Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - mexikanske Sprog - Mexiko (Forbundsrepublik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fl. nøjagtige Undersøgelser om Sprog uden for
det egentlige Mexiko, men som er mere eller
mindre beslægtede med m. S. Saaledes maa
nævnes Otto Stoll, »Sprache der Ixil-Indianer«
(1887) og sammes »Maya Sprachen der
Pokomgruppe« (1888—96). Men der staar endnu
uendeligt meget tilbage. Der er mange Dialekter,
som kun er yderst lidt kendte, ja helt ukendte.
Den indianske Befolkning bor i mange Egne
yderst spredt og har ofte kun ringe Samkvem
indbyrdes. Det er derfor let at fatte, at
Mundarterne kan være meget forsk. indbyrdes. I
Staten Sonora, der er større end Frankrig, bor
der næppe 1 Individ paa 1 km2, og paa
Halvøen Kalifornien er Befolkningen endnu
tyndere. Da man saaledes endnu kun
ufuldstændig kender de sproglige Forhold, er det omtr.
umuligt at inddele, de m. S. med Sikkerhed. De
Forsøg, der er gjort, afviger derfor ogsaa en
Del indbyrdes, idet, hvad der af nogle opføres
som selvstændige Sprog, af andre antages for
en Dialekt af et i Nærheden talt Sprog o. s. v.
Sikkert er det dog, at der er meget store
indbyrdes Forskelligheder mellem de m. S. Særlig
maa fremhæves, at de Sprog, der fordum
taledes af Mexikos civiliserede Befolkning, der
antages at være indvandet N. fra,
Nahuatl-Sprogene, af hvilke Atztekernes Sprog er det mest
udviklede, og som endnu tales af mange af
disses Efterkommere i Mexiko, er meget forsk.
fra andre Sprog i Landet, bl. a. fra Othomi-
ell. Hia-Hue-Sproget, der er et af de mest
udbredte bl. a. i Omegnen af Hovedstaden.
Sprogene i den store Stat Sonora — i alt Fald en
Del af dem — synes at staa Nahuatl, altsaa
Atztekernes Sprog, nærmest (se Fr. Müller,
»Grundriss der Sprachwissenschaft«, II, 1 [Wien
1882]). Af andre udbredte Sprog kan nævnes
Matlazinca (ved det stille Hav), Totomaco (i
Puebla), Mixteca (i Puebla) og Zapoteco
længere mod Ø. I de nordligste Egne tales Sproget
Tarahumara, der vistnok slutter sig til
Sprogene i Sonora. Hvad Huasteca-Sproget angaar,
da er det nærmest beslægtet med
Maya-Sprogene. Huasteca-Stammen bor N. f. Vera Cruz.
V. S.
Mexiko (Mejico [’mækikå]).
Forbundsrepublik i den sydl. Del af Nordamerika, begrænset
mod Ø. af den mexik. Havbugt, Yucatan-Strædet
og det caribiske Hav, mod V. af det store
Ocean og har saaledes kun Landgrænser mod
N. og S. Nordgrænsen mod U. S. A. fastsloges
ved Guadalupe-Hidalgo Traktaten 1848 og
Gadsden Traktaten 1853. Fra Mundingen af Rio
Grande del Norte følger Grænselinien denne
Flods Løb i en Længde af 1200 km til El Paso
del Norte. Fra Mundingen til Optagelsen af
Rio Pecos passeres Floden af Jernbanelinier ved
Matameros, Laredo og Eagle Pass, og i den
øde, næsten ubeboede Egn til El Paso, hvor
Floden løber i en dyb Cañon, krydses den af
en Bane ved Presidio del Norte. Fra El Paso
del Norte, der er Knudepunkt saavel for
amerikanske som mexikanske Jernveje, fortsættes
Grænsen mod V. dels af et System af 5 rette
Linier, af hvilke de to følger Breddekredse (31°
47′ og 31° 20′ n. Br.) og een en Meridian, men
ingen er valgte med Henblik paa naturlige
Grænseskel, dels af Rio Colorado paa en
Strækning af 30 km. Hele denne Grænsestrækning
overskrides kun af een Hovedjernbane, der
fører fra Tucson til Guaymas ved den
kaliforniske Havbugt og videre til Mazatlan, men
desuden af fl. mindre betydelige Jernbaner ved
Douglas og Naco, samt, i den vestlige Del, af
Banen fra Yuma til S. Diego. Sydgrænsen, hvis
samlede Længde anslaas til c. 700 km, dannes
mod Britisk Honduras af Chetumal-Bugten samt
derefter for største Delen af Rio Hondo, mod
Guatemala af fl. ubeboede Strækninger samt
Rio Usumacinta med Rio Chixoy og forløber for
den vestlige Dels Vedk. gennem skovklædte og
veldyrkede Bjergdrag. Grænsen mod
Guatemala, der længe var omdisputeret, fastlagdes
ved Traktater 1882 og 1895.
Navnet M. gav de sp. Erobrere den Gruppe
Lande, de paa Erobringens Tid ansaa for at
staa under Aztekerne. Disse brugte om sig selv
ogsaa Ordet Mejica (Sing. Mejicatl), et Ord,
der er beslægtet med Mejitl, et af Krigsguden
Huitzilopochtli’s Navne. Den nuv. Stats
officielle Benævnelse er »Republica Mexicana« ell.
»Estados Unidos Mexicanos« (de mexikanske
forenede Stater). — Arealet af M. med de
dertil hørende Øer, bl. a. Revilla Gigedo
Archipelet, er 1987201 km2, hvoraf Øerne udgør 4042
km2 med (1921) 13887080 Indb. (6792713 Mænd
og 7094367 Kvinder).
Terrainforhold. Hovedmassen af M.
udgøres af et udstrakt Plateauland af Form
som en Trekant, hvis Toppunkt ligger mod
SØ i Staten Oaxaoa, og hvis Sider dannes af
Randbjerge, der N. paa bliver parallelle og
fortsættes over i Rocky Mountains. Den gamle,
Humboldt’ske Anskuelse, at M. var en Del af
en amerikansk Kordillere fra Alaska til
Magalhães-Strædet, har vist sig fejlagtig, idet
Sænkningen mellem Bugterne Campêche og
Tehuantepec, hvis største Højde er 203 m, og hvor der
baade mod Ø. og V. findes betydelige kvartære
Lag, rimeligvis endnu efter Tertiærtiden har
været et Stræde. Halvøen Yucatan og de øvrige
Dele af M., der ligger S. f. Indtænkningen,
hører derfor med Hensyn til Jordbundsforhold
egl. under Mellemamerika (s. d.). Suess var
den første, der søgte at give Landets geologiske
Udviklingshistorie. Der skal i det
nordamerikanske M. have stedfundet to store Foldninger,
en ældre i Slutn. af den palæozoiske Tidsalder,
og en yngre paa Overgangen fra Kridt til
Tertiær. Ved den første lagdes Grunden til den
kaliforniske Halvø, til den vestlige
Randbjergkæde, den saakaldte vestlige Sierra Madre,
samt til Kæden Sierra Madre i Staten
Guerrero. Navnet Sierra Madre, der
almindelig anvendes i det spansktalende Amerika
paa en Egns fremherskende Bjergdrag, bruges
ogsaa om Højslettens Østrand, og man skelner
derfor mellem Sierra Madre Occidental og
Sierre Madre Oriental. Ved den anden store
Foldning fra Slutn. af Kridttiden til Beg. af
Tertiærtiden opstod alle de Bjergkæder, som
danner det mexikanske Plateau, det saakaldte
Anahuac, og som endnu for en stor Del gør sig
gældende i Landets Terræn. Større Bet. for
Terrænets Udformning havde dog de talrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
