Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mexiko (Forbundsrepublik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den, hvor Plantelivet udfolder sin største Pragt.
Bjergskraaningerne er bevoksede med tætte
Skove af stedsegrønne Ege (i M. findes 80
Arter), Lauraceer og Myrtaceer i Forening med
Palmer, træagtige Bregner, Melastomaceer og
Bambus. Stammerne omslynges af Lianer og
smykkes af de talrige Epifytter, bl. hvilke
Orkideerne i denne Region tæller over 200 Arter.
Over 1500 m afløses de stedsegrønne Ege af
Arter, der i Febr under Indvirkning af de kolde
Nortes taber Bladene, saa Skoven i 2 Uger
staar bladløs. Til tierra templada hører ogsaa
Højsletterne i det Indre. Landets vigtigste
Kulturzone. Regnmængden er her for ringe til
Skovvækst. Det udyrkede Land er bevokset med
aabent Krat af tornede Akacier, Kaktus i
mangfoldige Arter, Agaver, Yucca, succulente og
haarede Urter. Den tempererede Region (tierra
fria) begynder paa Østkordilleren ved en
Højde af c. 2000 m. I den løvfældende Egeskov
begynder Naaletræerne at vise sig, især Pinus
montezumæ og Abies religiosa, og til sidst er
Naaletræerne de overvejende. De højere
Epifytter er næsten alle forsvundne og erstattede
af Mos og Lav. De skovløse Skraaninger er
bevoksede med en Hedevegetation af Ericaceer,
buskagtige Kurveblomster og Labiater. Oven
for Skovgrænsen (c. 3400 M) findes Krat (mest
Rosaceer), der endelig afløses af Græsgange.
I det Indre regnes som den nedre Grænse for
tierra fria c. 2400 m. Mange Bjergskraaninger,
der hæver sig over Sletterne, er bevoksede med
gode Naaleskove. Paa Vestsiden naar
Naaleskovene helt ned til en Højde af 1000—1500 m,
hvor de enkelte St. støder umiddelbart op til
de tropiske Savanner, medens disse andre St.
ved deres øvre Grænse gaar over i en tør
Kratvegetation af samme Karakter som paa
de indre Højsletter.
M. V.
Dyreverdenen i M. bestemmes derved,
at Landet ligger paa Grænsen mellem to
dyregeografiske Regioner, den neoarktiske og den
neotropiske. De sydligste Egne samt de østlige
og vestlige Kystegne og Randbjerge indtil
Staterne Tamaulipas og Sinaloa udgør sammen
med Mellemamerika en neotropisk Subregion
med enkelte ejendommelige og for øvrigt
sydamerikanske Former (se
Mellemamerika). Hele den øvrige Del af M., Anahuac og
den kaliforniske Halvø indbefattede, hører til
samme neoarktiske Subregion som Rocky
Mountains. Det mest karakteristiske Træk ved
Dyrelivet i disse Egne er de talrige Ørken- og
Alpeformer.
Af Pattedyr findes to Arter af Aber (Ateles
vellerosus og Mycetes villosus), Præriantilopen
(Antilocapra americana), Bjerggeden
(Aplocerus), Bjergfaaret (Ovis montana), Prærihunden
(Cynomys) og talrige andre Gnavere.
Bisonoksen hører opr. hjemme i de nordlige af disse
Egne, Jærven (Gulo) er indvandret N. fra.
Vaskebjørnen (Procyon), Flyveegernet
(Sciuroperus), et Par Jordegern (Tamias og
Spermophilus) og en Springmus (Jaculus) er indvandrede
fra andre Egne af Nordamerika. Fra de sydlige
tropiske Egne er komne Moskussvinet
(Dicotyles torquatus), Pungrotterne (Didelphis) samt
Myreslugeren (Myrmecophaga) og
Dværgmyreslugeren (Cycloturus). Bl. Fuglene maa
fremhæves den mexikanske Ørn (Aquila
chrysætos), der er optaget i M.’s Vaaben. Af Trækfugle
mærkes særlig Vintergæsterne fra N. og
Sommergæsterne fra S. Af Standfugle findes flere
Finker, Krager og Aarfugle samt et Par
Kolibrislægter (Atthis og Selaphorus). Netop m. H.
t. Fugleverdenen viser den kaliforniske Halvø
nøje Tilslutning til Rocky Mountains i
Modsætning til Øvrekalifornien. Heller ikke har den
sydligste Del af Halvøen nogen Tilknytning til
den tropiske Fugleverden i Sinaloa. Bl. Øglerne
er Leguaner, Gekkoer og Snogeøgler de
talrigste, bl. Slangerne Snoge og Klapperslanger. Den
ejendommeligste af Øglerne er den med
Gifttænder forsynede Heloderma. Af Padder maa
nævnes Amblystoma tigrinum, hvis Larver, der
er kendte under Navnet Axolotl, findes i
Anahuacs Søer; dens Kød spises af de Indfødte. I
disse Søer lever desuden flere ejendommelige
Karpeformer, samt fl. Arter af Lungefisk. I de
ørkenagtige Egne især spiller Myrer og
Skorpioner Dyrelivets fornemste Rolle. Kun Anden
og Kalkunen var tæmmede af de gl. Kulturfolk.
Den opr. mexikanske Hunderace anses nu for
uddød. Efter Erobringen befolkedes
Prærieegnene hurtig af forvildede Heste og
Hornkvæg. (Litt.: Milne Edwards og
Dumeril i Recherches zoologiques sur la faune
de l’Amérique Centrale et du Mexique [Paris
1870—78]; Wallace, Distribution of Animals
[London 1876]; Xantus Janos, »Petermanns
Mittheilungen« [1861]).
Befolkning. De ejendommelige Kulturer,
Spanierne traf i M. og Mellemamerika, synes
at have en fælles Oprindelse. Stammerne i
Anahuac kan dog kulturelt betragtes som et
Hele for sig, hvorimod Maya-Folket paa
Yucatan maa regnes til Mellemamerika. Iflg.
Traditionen skyldes Kulturen forsk. N. fra
indvandrede Sagnfolk (m. H. t. den opr. Befolkning,
Kultur og Kulturlevninger, se »Befolkning« under
Mellemamerika, Aztekerne,
amerikanske Oldsager). De europ. og amer.
Lærdes mange Forsøg paa at udlede Kulturens
Oprindelse fra Ægypten, Fønicien, Hindustan,
Østasien ell. det europ. Norden er ikke
lykkedes. De ganske vist paafaldende
Overensstemmelser i fl. Punkter mellem M. og østasiatiske
Kulturer kan sikkert lige saa godt være
Analogier som Paavirkning. Derimod synes man
mere og mer at hælde til den Anskuelse, at det
var en autokton Kultur, der her var vokset op.
Efter Erobringen (om dennes Historie, se
Cortez) forsvandt den ejendommelige Kultur
hurtig fra Dalene, hvor Spanierne slog sig ned
og indførte deres saakaldte Encomienda- eller
Repartimiento-System, det vil faktisk sige
Slaveri, idet Landet deltes mellem de sp.
Godsejere, som saa havde Ret til Arbejde og andre
Ydelser fra de indianske Indbyggere; til
Gengæld skulde de undervise dem i
Kristendommen. Befolkningen aftog rivende; i Staten
Jalisco skal den være gaaet ned fra 450000 til
12600. Foruden de, der direkte bukkede under
som Minearbejdere og Bærere, bortryddedes en
Mængde ved Kopper o. a. Epidemier, der
sædvanligvis skaanede Spanierne. I 275 Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
