Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mexiko (Forbundsrepublik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tiare, de Santander, Panuco (450 km),
Coatzacualcos, Tabasco samt Usumacinto. Til det stille
Ocean strømmer foruden Rio Colorado, hvis
Løb høner til U. S. A., et Par større Floder,
Rio Lerma (Rio Grande de Santiago), 780 km,
der gennemstrømmer Chapala-Søen i den
vestlige Del af Anahuac, samt Rio Mexoala.
Af Indsøer findes foruden enkelte
Ferskvandssøer, hvoraf den største er den 1700 m
o. H. liggende Chapala (1700 km2), talrige
Saltsøer ell. blot Saltsumpe, da store Partier af
det Indre er uden Afløb til Havet. I Anahuac
gælder dette fl. Dalstrøg, hvis berømteste Søer
har Navn efter Tezzano og Chalco. I Staterne
Coahuila, Durango og Chihuahua findes talrige,
udstrakte Saltsumpe med Tilløb fra Bjergene;
de vigtigste er Laguna del Muerto, de Parras,
de Palomas og de Tlahualila. De samme Egne
er berømte for deres talrige Mineralkilder.
(Litt.: Deckert, »Nordamerika« [Leipzig
1904]; Reclus, Nouvelle Géographie universelle,
Bd XVII; Felix, »Beiträge zur Geologie u.
Paläontologie von M.« [Leipzig 1890]; Flippin,
Sketches from the mountains of M. [Boston
1889]; »Peterm. Mitth.« [1894, »Kratertypen in
M. u. Guatemala«]; Castets, M. et Californie
[Paris 1886]; J. Sierra, »Quer durch Mexico«
[Berlin 1902]; Mc. Carthy, Two thousand
miles through the heart of M. [New York 1886];
Oher, Travels in M. [I—IV, London 1888];
Seler, »Reisebriefe aus M.« [Berlin 1890]; W.
Freudenberg, »Geologie von M.« [Berlin
1922]; C. M. Sanders, The national regions
of M. [Geographical Review, 1921]; M. A
Geographical Sketch [Washington 1904]).
N. H. J.
Klima. I et Land, der som M. har en
betydelig Udstrækning og saa forskellige Højder
over Havet, kan det ikke undre, at man
finder meget store Forskelligheder i klimatisk
Henseende. I Lavlandet viser Uligheden sig
særlig mellem Øst- og Vestkysten, mindre
mellem N. og S. I det indre er det Højden over
Havet, der er afgørende. I hele Landet er om
Vinteren Passaten den herskende Vind. P. Gr.
a. lavere Lufttryk over den mexikanske
Havbugt har den dog her en nordlig ell.
nordvestlig Retning. Den bringer koldt og tørt Vejr.
Undertiden blæser paa Østkysten orkanagtige
Nordenvinde, de saakaldte Nortes, der
medfører en for den lave Breddegrad usædvanlig
Kulde; paa Bjergene giver disse Vinde Regn.
Om Sommeren forsvinder Passaten vel ikke alle
Vegne helt, men dog er fugtige Vinde fra de
sydlige Kvadranter overvejende. Som Eksempel
paa Østkystens Klima kan Vera Cruz nævnes.
December er her den koldeste Maaned med en
Middeltemperatur af 21,4°, August den varmeste
med 27,4°. Middelekstremerne er 14,8° og 33,0°.
Regnmængden er 172,5 cm, hvoraf 155,0 cm i
Maanederne Maj—Oktbr. Saa snart Landet
imidlertid begynder at skraane, tiltager
Regnmængden, og den bliver tillige mere ligelig
fordelt. Cordoba i en Højde af 860 m har
saaledes et aarligt Nedslag paa 286,7 cm, hvoraf
234,7 cm i Maj—Oktbr, Tørtiden er saaledes
ingenlunde regnløs. Paa de indre Højsletter er
Temperaturerne naturligvis lavere.
Regnmængderne er smaa, da de fra Havet kommende
Vinde afgiver største Delen af deres Fugtighed
paa Randbjergene. Hovedstaden Mexiko har i
Middeltemperaturer for Decbr 12,0°, for Maj
18,1. Middelekstremerne er 0,8° og 29,5°. Den
aarlige Regnmængde er kun 58,1 cm. I den
tørre Vinter ligger Snegrænsen paa Bjergene her
højere end om Sommeren. Paa Vestkysten har
Mazatlan Middeltemperaturerne for Jan. 19,0°,
for Juli 27,6°. Regnmængden er 86,3 cm,
Regntiden varer fra Juli til Septbr. I det hele er
Vestkysten tør og har temmelig betydelige
Temperaturforskelligheder, men til Gengæld er
den langt sundere end Østkysten. I det sydlige
M. er Bjergene lavere, saa at Østkystens Nortes
kan overskride Kordillererne. Paa Bjergene i
det indre afgiver de betydelige Mængder af
Regn, medens de paa Vestkysten blæser som
hede, orkanagtige Føhnvinde. Et ganske
særegent Klima har Atlanterhavskysten i Staten
Tabasco. Her ligger Kysten vinkelret paa
Passatens Retning. Denne bringer da om Vinteren
overtrukken Himmel og svag, men vedholdende
Regn. Om Sommeren er Himmelen derimod
klar, men hver Eftermiddag indtræder stærke
Regnskyl, ledsagede af Torden. I Modsætning
til disse regnrige Skraaninger er det flade
Yucatan hedt og tørt. Aaret har der gennemsnitlig
96 Regndage, hvoraf 49 i Juli—Septbr. I denne
korte Regntid er Landet oversvømmet, medens
det Resten af Aaret ligger øde og forbrændt af
Solen. (Litt.: Hann, »Handbuch der
Klimatologie« [Stuttgart 1913], hvori
Litteraturhenvisninger).
Plantevækst. Den tropiske Region
(tierra caliente) naar paa Østkysten til c. 1000 m.,
paa Vestkysten til 1000 à 1500 m. Paa
Østkysten følger efter Strandbreddens Mangrover
et Bælte med tør Kratvegetation, der
væsentlig dannes af Kaktus, Liliacé-Træer og Akacier,
kun ved Lagunerne og Flodmundingerne
optræder hyppig Tropeskov. Oven for 150 m’s Højde
afløses denne Vegetation af frodige Savanner,
hvor Græsbevoksning afveksler med
løvfældende Smaaskove dg enkeltstaaende Træer, mest
Bombaceer og Palmer (Oreodoxa regia og
Sabal mexicanum). Hvor Terrainet noget højere
oppe bliver mere kuperet, har Klipperne i
Reglen en tør Kratvegetation, medens der i
Kløfterne begynder at vise sig yppige Skove. S. f.
Vera Cruz, hvor Klimaet bliver fugtigere, og
Regntiden udstrækker sig over hele Aaret, faar
Plantevæksten en helt anden Karakter. Landet
dækkes af store Skove, hvis Træer for største
Delen er stedsegrønne. Mahognitræer, Blaatræ,
Palmer o. m. a. omslynges af et Virvar af
Lianer, og paa Stammer og Grene vokser
storbladede Araceer, Bregner, Bromeliaceer,
Piperaceer og Orkideer. Denne Vegetation følger
endnu en Del af Yucatans Kystskraaning,
hvorimod det flade Indre af denne Halvø kun har
tørre Savanner. Lavlandet naa den pacifike
Side har ligeledes, svarende til den korte
Regntid, Savanner med løvfældende Træer. Den
subtropiske Region (tierra templada) strækker sig
fra c. 1000 m til c. 2000 m. Den er
Kaffekulturens Hovedsæde, og i den naar Sukker og
Pisang deres øvre Grænse. Paa Kordillerernes
Østside er denne Region meget fugtig og derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
