Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 1046 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mexiko (Forbundsrepublik)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	km2	Folketal
Chiapas	71302	417722
Chihuahua	233214	396942
Coahuila	165219	391335
Colima	5887	91848
Durango	109495	332652
Guanajuato	28363	810088
Guerrero	65480	546762
Hidalgo	22373	627991
Jalisco	86752	1199325
Mexiko	23909	869432
Michoacan	58594	922280
Morelos	4911	103825
Nayarit	28371	147048
Nuevo-Leon	64838	330418
Oaxaca	92443	845839
Puebla	33653	1026337
Queretaro	11638	221514
San Luis Potosi	62177	441478
Sinaloa	71380	343247
Sonora	198496	269156
Tabasco	26871	144572
Tamaulipas	79861	287591
Tlaxcala	3974	180134
Vera Cruz	72216	1125486
Yucatan	41287	324408
Zacatecas	63386	372275
Baja California (Terr.)	151109	62141
Quintano Roo (Terr.)	49914	10915

Statsgælden beløb sig Septbr 1922 til 508830300
Guld Pesos (= 254415150 U. S. Dollars). Ifølge
Budgettet for Finansaaret 1923 udgør
Statsindtægterne 278 Mill. Pesos (1 Peso = 1/2 U. S. Doll.)
og Udgifterne 230 Mill. Af Udgifterne faldt 1922
136 Mill. Pesos paa Hær og Flaade, 38 Mill.
paa Landbrug og 50 Mill. paa Undervisning.
Foruden det fælles Budget har hver Stat sit
eget.

Hæren har siden 1914 stadig været paa
Krigsfod, og Reserven er forsvundet. 1922 er Hærens
Størrelse paa Papiret 84000 Mand, men i
Virkeligheden meget mindre. For Øjeblikket er man
ved at underkaste Hæren en fuldstændig
Reorganisation. Infanteriet er væbnet med
Mausergeværer, Kavaleriet med Karabiner af samme
Model, Feltartilleriet med Q. F. Skyts og
Bjergbatterierne med Systemet Gruson. Enhver
vaabenfør Mexikaner skal tjene i Hæren ell.
Nationalgarden. Flaaden bestaar af 3 Kanonbaade
og et Transportskib. Desuden er der nogle faa,
ældre Torpedobaade, nogle mindre Sejlskibe og
paa Stillehavskysten 2 Kanonbaade. Et
Flyvevæsen er oprettet med Maskiner efter
mexikansk Konstruktion. Nationalflaget bestaar af
tre lodrette Striber: grøn, hvid og rød med den
svævende Ørn i Midten. Rigsvaabnet bestaar af
en Nopal (en Kaktusart), paa hvilken en Ørn
med udbredte Vinger er i Færd med at dræbe
en Slange.

Den elementære Undervisning er gratis og
obligatorisk, men i Virkeligheden kun gennemført
der, hvor Forbundsregering, Kommuner eller
Foreninger giver Pengetilskud. 1921 havde M.
9715 Elementærskoler (hvoraf 8388 var
offentlige) med 20407 Lærere og 819755 Elever (5,4 %
af Befolkningen). Den højere Undervisning
besørges ved Nationaluniversitetet i Hovedstaden
M. (reorganiseret 1910), samt National Univ. mod
SØ., som 1922 oprettedes i Merida (Yucatan).
Desuden er der Fagskoler for
Ingeniørvidenskab, Landbrug og Handel, af hvilke de
vigtigste findes i Hovedstaden. Der hersker
fuldstændig Trosfrihed, da Staten ingen Statsreligion
anerkender. 1910 var der 15033176 Katolikker,
68839 Protestanter, 33343 af andre Konfessioner
og 25011 uden opgivet Religion. Den kat. Kirke,
der tidligere besad store, nu konfiskerede
Rigdomme, opretholdes udelukkende ved frivillige
Bidrag. Den har 7 Ærkebiskopper og 23
Biskopper. 1875 ophævedes Klostrene. For Resten har
Kirken saavel i den sp. Tid som senere øvet
stor Indflydelse paa Landets Udvikling. 1921
udgaves der 147 Aviser i M. paa Spansk, 2 paa
Fransk, 1 paa Engelsk og 1 paa Tysk. (Litt.:
Mc. Caleb, The Public Finance of Mexico
[New York 1922]).

Landbrug. Ligesom Spanierne overførte
deres politiske Begreber paa M., overførte de
ogsaa deres Begreber om den personlige
Ejendomsret. Medens Klanens Capullec kun var en
valgt Høvding, der førte Opsyn og Regnskab
med Jordens Fordeling mellem Medlemmerne,
opfattede Spanierne ham som Montezuma’s
Lensmand, hvem Ejendomsretten over Jorden
tilkom. De troede derfor at være i deres
formelle Ret, naar de traadte ind i hans
Rettigheder og delte Jord og Indbyggere mellem sig
(Encomienda- ell. Repartimiento-Systemet).
Cortez gav selv Eksemplet ved at bemægtige sig
umaadelige Arealer i Oaxaca, og snart var hele
Landet delt mellem Erobrerne og stykket ud i
Haciendas. Kun i enkelte afsides Bjergegne
formaaede Klansystemet at holde sig.
Gennemsnitsstørrelsen af Hacienda’ernes
Jordtilliggende er 88 km²; de største findes i de nordlige
Egne. Selvfølgelig er kun en saare ringe Del af
disse Arealer opdyrket. Omkr. den faste,
borgagtige Bygning, omgivet af de Indfødtes
Hytter, findes de opdyrkede Jorder, medens de
fjernere ligger hen som store uopdyrkede
Overdrev mellem de spredte Hacienda’er, hvilket
har været Grunden til, at Apacher og
Comancher har kunnet foretage deres Røvertog langt
ind i Landet uden at møde Modstand. De smaa
Ejendomme, Rancho’erne, spiller en yderst
ringe Rolle i M., og skønt siden Midten af 19.
Aarh. store Arealer er blevne matrikulerede og
solgte af Staten, er dog kun en yderst ringe Del
gaaet til smaa Landbrugere. Store Selskaber og
Pengemænd har erhvervet langt det meste.
Største Delen af Landbefolkningen lever endnu
som Lønarbejdere i en Stilling, der er lidet
forsk. fra Slavens. Peonage-Systemet
har afløst Repartimiento-Systemet. Iflg. dette
er Landarbejderen (peon) for en vis Aarrække
bundet til Godsejeren, og saafremt han, naar
den Tid er omme, er i Gæld til Godsejeren
(hvilket saa at sige altid er Tilfældet) fornyes
Kontrakten. Betydelig friere er Mine- og
Industriarbejdernes Stilling i Byerne.

Som i Aztekernes Dage er Majs den vigtigste
Kornsort og yder det nationale Majsbrød
(Tortilla); den dyrkes væsentligst i den tempererede
Zone paa Randbjergene og paa Plateauerne;
1921 avledes der 1803628 t Majs, medens Høsten
af Hvede, der dyrkes i de samme Egne, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>