Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mexiko (Forbundsrepublik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Majsen, kun gav 138508 t s. A.; Hvedeavlen
kræver i største Delen af det Omraade, hvor
den findes, kunstig Vanding, og mange Steder
findes betydelige Vandingsanlæg. Byghøsten er
endnu mindre, og Ris ved Siden af Maniok
dyrkes kun i de lavere Egne paa Skraaningerne
mod de to Have. Bælgplanterne, særlig Bønner
(Frijoles), spiller en stor Rolle i den daglige
Husholdning; man avlede 1921 71034 t deraf.
Kartoffeldyrkningen er meget udbredt, men
uden større Bet., hvorimod Bananen næst efter
Majs og Bønner er den vigtigste Næringsplante.
Bananavlen er saa indbringende, at man regner,
at et Stykke Land, beplantet med Bananer
giver 8 Gange større Udbytte, end hvis det
bestaedes med Hvede. Desuden trives i M. baade
den tropiske og den tempererede Zones
ypperste Frugter. Fra Europa er indført med Held
Vin, der lykkes bedst i de nordvestlige Egne,
Oranger, Fersken, Abrikos, Æbler og Pærer.
Oliventræet har derimod ikke bredt sig ud over
Hovedstadens Omegn. Sukkerrøret, der
lykkes i Staterne S. f. Anahuac samt i Vera Cruz
og Tabasco, giver endnu kun et ringe Overskud
til Udførsel, skønt man har dyrket det lige
siden Cortez’ Dage. 1922 produceredes der
119800 t; Produktionen gik under
Revolutionerne fra 1910 meget tilbage, idet den før
Revolutionerne var 160000 t aarlig. Kaffeavlen,
hvis Hovedsæde er Vera Cruz, spiller derimod
en større og større Rolle; Høsten er af god
Kvalitet og giver Anledning til en betydelig
Udførsel, særlig til U. S. A.; Produktionen
beløb sig 1921 til 34424 t. Lignende gælder
Tobaksavlen, der efter Cuba-Opstanden 1868 tog et
stort Opsving ved Indflytning af Plantere, der
overførte Habana-Tobakken paa mexikansk
Jordbund. Produktionen er saa stor (1921: 6548
t), at man til Trods for det meget store
Forbrug i selve Landet har betydelig Udførsel.
Bomuldsplanten, der dyrkes paa Højsletten
samt paa Bjerglandets østlige og vestlige
Skraaninger, tilfredsstiller ikke engang de
mexikanske Væveriers Behov. Jute, Ramië og
Kina-Træet er indførte med Held. Avlen af Indigo
og Cochenille, hvilken sidste særlig hørte
hjemme i Oaxaca, er næsten hørt op, efter at man i
1870’erne begyndte at fremstille Farvestofferne
ad kemisk Vej. Det hvide Morbærtræ indførtes
allerede af Cortez, men Silkeavlen har hidtil
været uden Bet. Af Krydderier dyrkes spansk
Peber samt Vanille, der særlig dyrkes i Staten
Vera Cruz. Kakaodyrkningen drives i ringe
Grad af indianske Bønder og dækker næppe
det hjemlige Forbrug. Ret stor Bet. har
Tyggegummi (Chicle), der udvindes af et Træ
Chico-Zapote. De tropiske Regnskove indeholder
Træsorter som Mahogni, Cedertræ, Ibenholt og
Blaatræ. Bjergskovene lider meget under
ufornuftig Hugst, bl. a. til Brændsel p. Gr. a.
Kulfattigdommen. Endnu staar tilbage at omtale
en Planteslægt, Agave, der har spillet den
allerstørste Rolle for alle Kulturer paa mexikansk
Jordbund. De gl. Mexikanere benyttede
Stængelen til Spise og til Tilberedelse af deres
Festdrik, Pulque, Bladene og Bladtrævlerne til
Skotøj, Klæder, Tovværk og Tag paa Husene.
Pulque (en gæret Drik med 6 % Alkohol) er den
Dag i Dag M.’s Nationaldrik; den udvindes af
Maguey’en (Agave americana) og en tarveligere
Drik, Mexcal, af Agave mexicana, og den
Mængde Bast, der produceres og udføres fra M.
under Navne som Pita, Henequen ell.
Sisalhamp, leveres hovedsagelig af Agave sisaliana
og A. americana. Yucatan og Anahuac er
Hovedegnene for denne Dyrkning. 115684 t
Henequen produceredes 1921 i M. Statistikken
opgiver, at der findes 12 Mill. ha dyrket Land, 49
Mill. ha Græsgange og 18 Mill. ha Skov i M.
Kvægavlen er af stor Vigtighed for M. I
de magre Egne mod N. og i de fugtige Savanner
i Vera Cruz og Tabasco bestaar Befolkningen
næsten udelukkende af Vaqueros, halvvilde
Mestitser ell. Indianere, der vogter de store Hjorde
af Hornkvæg og Heste. Man kommer dog mere
og mere ind paa en rationellere Kvægavl med
Staldfodring og Raceavl. Hestene nedstammer
fra den af Spanierne indførte andalusiske Race,
men er dog allerede stærkt blandet. I visse
Stater som Mexico og Jalisco græsser Svinene
flokkevis i Skove og paa Græssletter.
Kvægstanden udgjorde 1920 2162984 Stkr Hornkvæg,
929385 Heste, 354351 Muldyr, 287989 Æsler,
1089976 Faar, 1987869 Geder og 1654089 Svin.
Bjergværksdrift. Man regner, at 4/5
af M.’s Areal indeholder nyttige Mineraler af
forsk. Art. Vigtigst blandt alle er de ædle
Metaller, Guld og Sølv. Guldet forekommer talrige
Steder paa Kvartsgange i metamorfiske
Bjergarter, og dog er Udbyttet ringe ved Siden af
Produktionen af Sølv, der baade forekommer
frit og i sølvførende Blyglans. 1921
produceredes 2005143 kg Sølv mod 21275 kg Guld. De
berømteste Sølvminer er Veta madre ved
Guanajuato, Veta Grande og Cantera ved Zacatecas.
Skønt M. 1847 maatte afstaa til U. S. A. de
Egne, der var rigest paa ædle Metaller, er
Produktionen dog stadig vokset igennem 19. Aarh.,
og endnu ligger velkendte, rige Lag unyttede
hen, fordi man mangler Driftskapital og
Samfærdselsmidler. I de senere Aar er Minedriften
taget stærkt til, men det er mest engelske og
amerikanske Selskaber, der besørger Driften.
Sammen med de afstaaede Distrikter er det
M., der ved sin enorme Sølvproduktion har
forrykket Metalværdien og derigennem den
civiliserede Verdens Pengevæsen. Siden
Erobringen er der produceret for fl. Milliarder Kr
Sølv i M.
Foruden Guld og Sølv indeholder de
mexikanske Bjerge Kvægsølv, Platin, Kobber, Bly,
Tin, Jern, Mangan og Antimon. Kul produceres
kun i Staten Coahuila, hvor der i Kridtlag
findes ret gode Kul. 1920 produceredes 715789 t.
Svovl udvindes i Vulkanegnene. Fl. Steder
brydes Stensalt, foruden at man udvinder Havsalt
ved Kysterne. Og desuden forekommer en
Mængde nyttige ell. kostbare Stensorter som
Marmor i Puebla og Oaxaca, Opal i Queretaro,
Onyx, Jaspis, Smaragd samt en ualmindelig
smuk sort Rav. En særlig stor Bet. har i de
senere Aar Udnyttelsen af de meget rige
Petroleumsforekomster faaet. Særlig gælder dette
om Omegnen af Tampico, hvor man 1908 ved
Boring opdagede et af Verdens rigeste
Petroleumsfelter. Senere er der fundet andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
