Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mexiko (Forbundsrepublik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guldmønter skulde være lovligt Betalingsmiddel (1
Dollar = 2 mexikanske Guld Pesos).
Historie. (Om Aztekernes Historie, se
Aztekerne; om Erobringen, se Cortez).
M. styredes først af Cortez, som 1523 udnævntes
til »Guvernør og General over Ny Spanien«;
han delte Magten med en Regeringskommission,
men denne Tvedeling førte til Stridigheder,
saaledes at Landet 1535 blev gjort til et
Vicekongedømme, hvis første Vicekonge var
Antonio de Mendoza (1535—50) I alt regerede 64
sp. Vicekonger i M.; den sidste var O’Donoju
(1821—22). Landet styredes nu i hele den sp.
Tid med det eneste Hensyn at skaffe Kronen og
Kirken Indtægter og de sp. Adelsmænd
indbringende Poster. M.’s politiske Historie indtil
1810 er een lang Kamp mellem de indfødte
Hvide, Kreolerne, og de spanskfødte Præster og
Embedsmænd. Indianerne var grundig trængte
tilbage fra al Deltagelse i det offentlige Liv og
blev det yderligere de Gange, de søgte at rejse
Hovedet. Kolonialregeringen paalagde
Kreolerne den ene Byrde efter den anden. En Mængde
Planter som Vin, Oliven, Hør, Hamp og Safran
maatte ikke dyrkes. Handelen var Monopol for
Købmændene i Sevilla og Cadiz og maatte kun
drives paa Moderlandet fra de to Havne Vera
Cruz og Acapulco. Minerne tilhørte Kronen, der
udstedte Koncessioner paa Driften. Saavel
verdslige som gejstlige Embeder besattes
udelukkende med Spaniere. Inkvisitionen indførtes
1571 og optraadte en Tid med stor Grusomhed.
De fra Europa indvandrede Spaniere besad
Landets Rigdomme, Landejendommene
(Haciendas) og Minekoncessionerne, og gennem det
lavere Præsteskab, der udelukkende var kreolsk,
beherskede de Stemningen, bl. Indianerne; men
alle deres Forsøg, paa at faa Del i Styrelsen
viste sig forgæves. 1810 rejste en Kreolerpræst
Hidalgo Mestitserne og Indianerne i Norden til
Opstand, men 1811 blev han fangen og skudt.
1812 gjorde Præsten Morelos det samme
Forsøg i de sydlige Egne med det Resultat, at han
blev skudt 1815. Revolutionen i Spanien 1820
bevirkede, at Kleresiet blev afgjort
separatistisk. Heraf benyttede Kreoler generalen
Augustin Iturhide (s. d.) sig og lod sig 18. Maj 1822
udnævne til Kejser under Navn af Augustin I.
Han kronedes 21. Juli 1822, men maatte dog
allerede 19. April 1823 opgive Værdigheden og
forlade Landet. Hans Revolution havde været
en ren Militærrevolution, og den blev
Forbilledet for en Mængde andre. 1821—57 havde M. 6
Regeringsformer, 55 Ministerier og 250
Revolutioner! I Begyndelsen stod Striden om den ny
Forfatning. Monarkisterne spillede en
betydelig Rolle, men det lykkedes 4. Oktbr 1824 de
republikanske Liberale at faa vedtaget en
Forfatning, der var en Efterligning af U. S. A.
Den første Præsident var Felix Fernandez
Victoria (1824—28). 1825 mistede Spanierne deres
sidste Punkt i M., Fortet San Juan d’Ulboa, og
et Landgangsforsøg 1829 blev tilbageslaaet. Ved
Præsidentvalget 1828 var bleven valgt en
Tilhænger af det sp. Aristokrati, men den
liberale General Santa Anna gjorde Statskup og
gjorde Mestitsen Guerrero til Præsident,
hvorefter over 20000 sp. Aristokrater maatte
forlade Landet. Fra da af har der kun været de
to Partier i Landet: Centralisterne, Escoceses,
der i Alm. er klerikale og militaristiske, og
Føderalisterne., Yorkinos, der ønsker
Decentralisation og Civilmagtens Overvægt. Guerrero
kom dog snart i Strid med Santa Anna og
General Bustamente, hvorfor disse rejste sig og
gjorde Bustamente til Præsident (1830). Denne
blev dog Santa Anna og Mestitserne for
aristokratisk i sit Regimente. I Marts 1833 blev
Santa Anna Præsident, men fratraadte snart
Værdigheden, for, som han plejede, at være i
Opposition. Som Centralisternes Fører indførte
han 1835 en ny centralistisk Forfatning, der
foraarsagede Texas’ Løsrivelse fra M. (1836).
Hensynsløs Behandling af fr. Borgere i M.
foraarsagede 1838 en kortvarig Krigstilstand med
Frankrig, der endte ved Englands
Mellemkomst (1839) med, at M. betalte en Sum Penge
i Skadeserstatning. — Imidlertid skiftede
talrige Præsidenter, skønt Funktionstiden var 8
Aar iflg. Forfatningen af 1835. 1841—55
lykkedes det dog Santa Anna at holde sig ved
Magten som Diktator, men hans egne Generaler
styrtede ham. I Anledning af Texas’ Tilslutning
til U. S. A. opstod n. A. en Krig med dette
Land. Santa Anna blev Hærens
øverstbefalende, men tabte saavel i de nordlige Stater som
ved Vera Cruz, hvor General Scott var landet.
Under talrige Kampe rykkede Amerikanerne
frem mod Hovedstaden, der faldt i Septbr 1847.
Ved Freden, der sluttedes 1848, maatte M.
afstaa Landet indtil Rio Grande og endvidere
Ny-M. og Ny-Kalifornien, i ialt c. 1 1/2 Mill. km2
ell. M.’s halve Gebet. U. S. A. maatte til
Gengæld betale 15 Mill. Doll.
1853 fik Santa Anna paa ny Diktaturet, der
endogsaa skulde være livsvarigt. Han indførte
en stærk Centralisering, tog strenge
Forholdsregler mod Pressen, organiserede
Militærudskrivningen, gennemførte en streng Toldlov og
indkaldte Jesuitterne. For at skaffe Penge
solgte han en Landstrækning S. f. Rio Gila til
U. S. A. for 10 Mill. Doll.; men 1855 maatte
han forlade Landet fordreven af den radikale
Mulatgeneral Alvarez, og hans politiske Rolle
var endelig udspillet, skønt han endnu en Gang
optraadte som Rebel (1867). Alvarez maatte
dog snart vige for den mere liberale General
Ccmonfort, den femte Præsident indenfor fire
Maaneder, der 1858 maatte vige for de
Klerikale. Det saa ud til, at de Klerikale endelig
havde sejret, men de Radikale lod udraabe til
Præsident en Mand, der kan kaldes M.’s anden
Grundlægger, Advokaten Benito Juarez,
der var af indiansk Byrd og paastod at stamme
fra de azteikiske Fyrster. Han indrettede en
Regering i Vera Cruz, hvor han regerede
væsentligst ved Hjælp af Toldindtægterne, og
hvorfra han bekrigede den klerikale Præsident
Zuloaga. Først 1861 kunde Juarez drage ind i
Hovedstaden og endelig gennemføre de liberale
Reformer, Klostrenes Ophævelse, Inddragelse
af Kirkegodset, Stats og Kirkes Adskillelse,
Religionsfrihed og borgerligt Ægteskab.
Ærkebiskoppen af M. og fl. Biskopper
landsforvistes, men rundt omkr. i Staterne stod endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
