Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mexiko (Forbundsrepublik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betydelige Forekomster, saaledes at der nu findes 5
Petroleumsomraader i M.: 1) Ebano Distriktet
V. f. Tampico, 2) Panuco Distriktet, indbefattet
Topila Omraadet, 3) Huastica Distriktet S, f.
Tampico, 4) Tuxpan Distriktet, indbefattet
Furbero Omraadet og 5) Tehuantepec-Tabasco
Distriktet ved Minititlan. Udnyttelsen besørges
særlig af amerikanske og engelske Selskaber;
Produktionens Stigning i de sidste Aar ses af
flg. Tal: 1912 produceredes 16,6 Mill. Barrels,
1915: 33,9 Mill., 1916: 40,5 Mill., 1917: 55,3 Mill.,
1918: 63,8 Mill., 1919: 87,1 Mill., 1920: 163,5 Mill.
og 1921: 193397587 Barrels.
Industri. Fl. ejendommelige Former af
Haandværk, der stod højt hos de gl.
Mexikanere, træffer man den Dag i Dag i visse Egne.
Saaledes Fjerarbejder i Michoacan, og den gl.
Keramik træffes saa at sige den Dag i Dag i
de fleste Stater. Ved deres Taalmodighed og
metodiske Regelrethed egner de mexikanske
Indianere sig udmærket til Fabriksarbejdere,
og man træffer hyppig Talent for Tegning og
Modelering. Takket være en høj
Beskyttelsestold har Industrien kunnet tage disse
Egenskaber i sin Tjeneste. Støberier og forsk. industriel
Virksomhed knyttet til Bjergværksdriften
fandtes ogsaa i den sp. Tid; men hvad der er gaaet
stærkt frem, er Bomulds- og Uldindustrien.
Ikke alene anvender Industrien hele den
mexikanske Bomuldsavl, men indfører endogsaa fra
U. S. A. Fabrikationen tager dog kun Hensyn
til Landets eget Behov af nationale Stoffer og
Klædningsstykker. 1921 havde M. 120
Bomuldsfabrikker, som beskæftigede 38277 Arbejdere.
Desuden fabrikeres Læder, Seletøj, Vogne,
Fajance, Glas, Sæbe, Papir og Cigarer.
Filigranarbejder i Guld og Sølv staar højt nu som før
Erobringen. Kul har Landet kun lidt af, og man
udnytter derfor mere og mere Vandkraften. Til
Landbruget er knyttet talrige industrielle
Virksomheder som Korn- og Oliemøller,
Brænderier, Bryggerier og Sukkerfabrikker.
Handel og Samfærdsel. Ved
Begyndelsen af 19. Aarh. beløb M.’s Handel, der
næsten udelukkende dreves med Spanien over
Vera Cruz, sig til c. 150 Mill. Kr aarlig. Det
moderne M.’s Udenrigshandel er sammenlignet
hermed ikke vokset i overvældende Grad,
hvilket dels skyldes naturlige Forhold som
Vanskeligheden ved Havne- og Vejanlæg, dels høje
Toldskranker ved Landegrænsen og mellem
Staterne indbyrdes. 1921 havde M. en Import paa
506,8 Mill. Pesos og en Eksport paa 727,8 Mill.
Aaret i Forvejen var Tallene henh. 357,6 og
406,5. Af Eksporten faldt 1920 279,5 Pesos paa
mineralske Produkter og 105,3 Mill. paa
Produkter fra Planteverdenen. 1918 udførtes Sølv
for 108 Mill. Pesos, Kobber for 60 Mill.,
Petroleum for 55,6 Mill., Bark for 27,6 Mill. og Guld
for 14,9 Mill. Indførselen bestaar af forsk.
Industrivarer som Klæde, Metalvarer, Maskiner,
Papir, forsk. kemiske Produkter, Glas, Fajance
samt Mel og forsk. Næringsmidler.
P. Gr. a. den nære Beliggenhed er U. S. A.
ganske naturligt det Land, der driver den
største Handel paa M. I Aaret 1912—13 kom 49,7 %
af Importen til M. fra U. S. A., hvortil
omvendt 77,2 % af Eksporten gik. Verdenskrigen
bevirkede, at Handelen mere gjaldt U. S. A.,
saaledes at 1918 kom 86 % af Importen derfra,
medens 95 % af Eksporten gik dertil. 1921 var
de Lande M. handlede med, efter deres
Betydning: U. S. A., Storbritannien, Frankrig,
Tyskland, Spanien og Argentina. Af Banker findes en
halv Snes; de vigtigste er Banco Nacional,
Bianco Hipotecano og Banco de Londres. Af M.’s c.
30 Handelsnavne er de vigtigste Vera Cruz og
Tampico ved den mexikanske Bugt, Guaymas,
San Blas og Acapulco ved det store Ocean.
1920 indgik i mexikanske Havne 5250 Fartøjer
med 13125000 t.
P. Gr. a. Borgerkrigene staar M. langt
tilbage for de andre Stater m. H. t. Baneanlæg.
Ganske vist aabnedes allerede 1850 11 km
Jernvej fra Vera Cruz til Medellin, men tilbage stod
det uhyre Arbejde at føre den videre over de
østlige Randbjerge til Hovedstaden. Først 1873
aabnedes de manglende 580 km til M., efter at
der virkelig var udført et Mesterværk af
Ingeniørkunst. Arbejdet forsinkedes meget ved
Regeringens bestemte Paastand om, at Banen
skulde bygges fra Mexico til Vera Cruz og
ikke omvendt. I Aaret 1921 var 26462 km Bane
i Drift, medens 1500 km var under Bygning.
19068 km administreredes af Staten. De
vigtigste Linier er M.—El Paso (1970 km),
M.—Laredo Nuevo (1350 km) og M.—Ciudad Porfirio
Diaz (870 km) samt Længdebanen langs den
pacifiske Kyst fra Guaymas over Mazattan til
Guadalajara og derfra (1908) til Havnebyen
Manzanillo. En Jernbane (318 km) over
Tehuantepec-Tangen fra Puerto Mexiko (Coatzocoalcos) til
Salina Cruz fuldendtes 1906 som M.’s første
transkontinentale Bane. Den er, som næsten
alle mexikanske Baner, bygget for amerikanske
Penge.
Telegraflinierne havde 1921 en samlet
Traadlængde paa 87144 km. 1920 besørgedes 10240818
Telegrammer; 1921 fandtes desuden 27
Radiostationer langs Kysten; der besørgedes 288860
Radiotelegrammer. (Litt. til Næringsvejene:
A. Bordeaux, Le Mexique et ses mines
d’argent [Paris 1910]; M. Bustamento,
Petroleo en la Republica Mexicana [Mexico 1917];
P. H. Middelton, Industrial Mexico 1919
[New York 1919]; J. R. Southworth, The
Mines of Mexico, I—IX [Mexico 1905]; K.
Sapper, »Wirtschaftsgeographie von M.« [Halle
1907]).
Maal, Vægt, Mønt. Ved Forordningerne
af 1884 og 1895 er Metersystemet indført i Maal
og Vægt. I det daglige Liv anvendes dog
hyppig de gl. kastilianske Benævnelser. Vin sælges
hyppigst i Barils, der omtr. er lig 77 1/2 l.
Værdien af den mexikanske Møntenhed, Peso
(»Mexican Dollar«) var længe aftagende, da M.
holdt paa Sølvmøntfoden. 1905 indførtes
Bestemmelsen om, at Peso’en skal have en af
Staten garanteret Værdi af 0,75 g Guld; men
først 1918 indførtes Guldmøntfoden.
Møntenhederne er en Guldpeso (Dollar), som indeholder
0,75 g rent Guld; af Guldmønter er der 20
Peso (»Aztecas«), 10-Peso, 5-Peso, 2 1/2-Peso og
2-Peso. 1919 bestemtes, at amerikanske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
