Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, Deodatus Fredericus Sextus - Meyer, Edvard - Meyer, Elard Hugo - Meyer, Emil - Meyer, Emil Laurids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1872 avancerede til Kaptajn, Tjeneste ved 1.
Ingeniørdirektion, og 1876—80 ved
Ingeniørkorpsets Stab, medens han derefter blev
Stabschef ved Korpset, fra hvilken Stilling han 1883
gik over til 2. Ingeniørdirektion som Chef. Men
allerede Aaret efter overtog han Stillingen som
Brandinspektør i Kbhvn, traadte da uden for
Nummer, indtil han 1886 fik sin Afsked med
Oberstløjtnants Karakter (1895 som Oberst). Da
M. overtog Ledelsen af Kbhvn’s Brandvæsen,
var dettes Personel og Materiel og hele
Organisation mindre fyldestgørende, hvad der
viste sig ved Christiansborg Slots Brand 3. Oktbr
1884. Borgerrepræsentationen ønskede derfor en
Omordning tilvejebragt, og efter at M. havde
gjort sig bekendt med Brandvæsenet i fl.
nordeuropæiske Byer, udarbejdede han et Forslag
til en ny Ordning, hvilket af Magistraten
forelagdes Borgerrepræsentationen 1887 og endelig
vedtoges 1889. Kbhvn’s Brandvæsen fik derefter
en betydelig Udvidelse og ordnedes
tidssvarende, medens Sagens Gennemførelse lededes med
stor Omsigt og Dygtighed fra M.’s Side,
saaledes at Brandvæsenet i Hovedstaden kom til at
indtage en fremragende Plads og ved mange
Lejligheder gjorde særdeles god Fyldest; han
afskedigedes 1909.
P. Nw.
Meyer, Edvard, dansk Journalist, f. 6.
Aug. 1813 i Kbhvn, d. 4. Aug. 1880 smst. Han
opvoksede i fattige Kaar i en jødisk Stiftelse
og endte sine Dage lige saa fattig i en anden.
Han nød kun tarvelig Undervisning, men var
alt som Dreng optagen af Skriverier. 1831 blev
han Drejersvend og 1837 Mester i Kalundborg,
hvor han endnu s. A. udg. »Kalundborg
Ugeblad«, der 1839 forenedes med M. Goldschmidt’s
»Næstved Ugeblad« til »Sjællandsposten«. 1841
maatte han forlade Kalundborg og drog n. A.
til Kbhvn; begyndte snart efter »Kbhvn’s
Morskabsblad«, der senere udvikledes til det
humoristiske Ugeblad »Friskytten«, som vilde kappes
med »Corsaren«. Endelig udg. han fra 1. Jan.
1845 Dagbladet »Flyveposten«, grundlagt paa
Meddelelse af Bynyt og paa en Feuilleton af
spændende fr. Romaner, samt paa en hidtil
ukendt billig Pris. Den vandt hurtig Indgang
hos den lavere Middelstand, havde efter 1/2
Aars Forløb 5000 Holdere og naaede paa sit
Højdepunkt det dobbelte Tal, som gav ham en
Aarsindtægt af 45000 Kr. Uden særlige
Aandsgaver ell. Kundskaber slog han sig saaledes op
ved en vis Forretningsfiffighed og nogen
Skrivefærdighed og kunde være bleven en rig
Mand. Men hans Forfængelighed styrtede ham
i Ulykke. Ikke alene vilde han føre stort Hus
og agere Kunstsamler, men i Septbr 1852 solgte
han »Flyveposten« og drog til Paris, hvor han
optraadte som fr. Forf., dels med et Skuespil
Struensee, opført een Gang med store
Udgifter, dels med Contes de la mer Baltique, en
løjerlig Blanding af Digt og Sandhed og hans
eget Levned (overs. »Blade af en dansk
Journalists Dagbog« 1855). Efter at have tilsat en
Del af sine Penge kom han 1856 tilbage til
Kbhvn; var Fotograf et Par Aar og tabte
Resten, blev 1861 Traadhandler og udg. 1858—67
fl. Ugeblade, samt en Mængde hist. Romaner.
E. E.
Meyer [’ma^iər], Elard Hugo; tysk
Mytolog (1837—1908), studerede Filologi og Mytologi
og var fra 1890 Prof. i Mytologi i Freiburg;
har i »Indogermanische Mythen« (2. Bd
1883—87) stærkt og ensidig gjort sig til Talsmand for
Myteverdenens Oprindelse fra Uvejr, et
Synspunkt, som ogsaa træder frem i hans ret
fortjenstfulde »Germanische Mythologie« (1891); i
»Voluspá« og »Eddische Kosmologie« (1889 og
1891) viser han sig som yderliggaaende
Tilhænger af den Bugge’ske Laaneteori; og endelig
har han skrevet en nyttig »Deutsche
Volkskunde« (1898).
(A. O.).
Meyer, Emil, dansk Industridrivende, f. 4.
Novbr 1856 i Kbhvn. Kom 1872 i Handelslære
og foretog 1876 en Studierejse i Amerika,
hvorfra han sendte Meddelelser om nye Opfindelser
hjem til Tidsskr o. l. Efter sin Hjemkomst
arbejdede han i den af Faderen,
Voksdugsfabrikant M. grundlagte Forretning, som han
overtog 1882 sammen med Broderen Axel M. Han
var Medstifter af Rejsestipendieforeningen for
Haandværk og Industri (1882) og udfoldede et
stort Arbejde for denne, dels som Leder af
Fællesrejser, dels som Organisator af
Foreningens Fagmøder under den nord. Udstilling
1888. M. var 1893 Generalkommissær for
Danmarks Deltagelse i Verdensudstillingen i
Chikago, men har navnlig ydet et stort og
fortrinligt Arbejde i Industriforeningen som
Formand for dennes Industri- og
Undervisningsudvalg. Hans Opgave var især her
Ophjælpningen af den lille Industri, hvad der ledede
til Oprettelsen af en Rk. Kursus i Bogholderi
og andre Fag, der senere udviklede sig til en
betydelig Undervisningsvirksomhed, hvis
Ledelse M. paatog sig med stor Dygtighed. 1906
stiftede han Foreningen af Arbejdsgivere i
Linoleumsbranchen, for hvilken han er Formand.
R. B.
Meyer, Emil Laurids, dansk Bankmand
og Nationaløkonom, f. i Kbhvn 24. Maj 1856, d.
smst. 2. Jan. 1913. M. blev Student 1872, kom
derefter straks i Vekselererlære, men studerede
i sin Fritid Nationaløkonomi og fuldendte
statsvidenskabelig Eksamen 1878. I 1879 fik M.
Ansættelse i Nationalbanken, hvor han i nært
Samarbejde med Moritz Levy i 1888 avancerede til
Kontorchef. 1910—12 var M. Direktør for
Statshypotekbanken, men vendte 1912 tilbage til
Nationalbanken som Direktør, en Stilling han
desværre kom til at beklæde altfor kort. — Med
sin praktiske Livsstilling, i hvilken han nød
megen Tillid baade fra Bankens og anden Side
—. herom vidner ogsaa, at han 1908—10 efter
Bankkatastrofen fik betroet Hvervet at lede
Afviklingen af Grundejerbanken — forbandt M.
en særdeles grundig økonomisk Indsigt og stor
litterær Arbejdsevne, og han har gjort
Offentligheden delagtig heri gennem talrige
Foredrag og større og mindre Afh. om
nationaløkonomiske Emner i Nationaløkomomisk
Tidsskrift, Tilskueren, Studentersamfundets
Smaaskrifter m. fl., ligesom han i sin
Udgivervirksomhed af Hage’s Haandbog i
Handelsvidenskab, 2. og 3. Udg., udarbejdede meget vægtige
Afsnit vedrørende baade teoretiske og
praktiske Emner, som vil bevare hans Forfatternavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
