Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, Emil Laurids - Meyer, Ernst - Meyer, Georg - Meyer, Gustav (tysk Sprogforsker)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod Forglemmelse. I sin Behandling af
teoretiske Spørgsmaal var M. nærmest paavirket af
den tysk-østerrigske Skole, men han gjorde
Spørgsmaalene til Genstand for selvstændig
Behandling og formaaede med Skarphed at
finde Kernen i en Sag og fremstille den paa let
anskuelig Maade og i knap Form. Stærkt socialt
interesseret som M. var, gjorde han en stor
Indsats i de Foreninger, som beskæftigede sig
med socialt Arbejde, og navnlig drog
Nationaløkonomisk Forening sig hans store Kundskaber,
Flid og Arbejdsevne til Nytte, jfr. i øvrigt
Nekrologerne i Aarg. 1913 af Nationaløkon.
Tidsskrift og Tilskueren.
M. K.
Meyer, Ernst (opr. Ahron), dansk
Maler, f. af jødiske Forældre i Altona 11. Maj
1797, d. i Rom 1. Febr 1861. I en Alder af 15
Aar kom han til Kbhvn hvor den som
Beskytter af
Kunsten vel kendte
Grosserer M. L.
Nathanson tog
sig af den
ganske uformuende
Dreng, som
allerede tidlig
havde vist
afgjort
Tegnetalent; han
understøttede ham
med Penge, fik
ham optaget
paa
Kunstakademiet og
skaffede ham omtr.
samtidig Plads
paa Lorentzen’s
Malerskole.
Her gjorde M.
saa hurtige Fremskridt, at han allerede efter to
Aars Forløb kunde debutere som Udstiller paa
Charlottenborg, rigtignok kun med en Kopi; fl.
saadanne fulgte efter, og 1818 udstillede han et
Par originale Genrebilleder og et Studiehoved.
Omtr. samtidig kom han under Paavirkning af
Eckersberg og tilegnede sig en Del af
Mesterens Formsikkerhed, medens han uddannede
sin koloristiske Færdighed nærmest paa egen
Haand. Efter et mislykket Forsøg paa at vinde
den lille Guldmedaille ved en Løsning af
Opgaven »Josef forestiller sin Fader for Farao«
drog han til München og opholdt sig der næsten
uafbrudt til 1824. De Arbejder, han udførte der,
er, saa vidt der har været Lejlighed til at
lære dem at kende, af ringe Interesse; de
adskiller sig ikke i noget væsentligt fra Flertallet
af de romantiserende München-Billeder, der
paa den Tid produceredes af yngre tyske
Malere under Cornelius’ Indflydelse. Først efter at
han var rejst til Rom, hvor han levede næsten
hele Resten af sit Liv, fra 1824 til 1861, kom
hans Talent til Gennembrud. Der gik dog
endnu fl. Aar, inden man i Danmark hørte noget
videre fra ham; i Tidsrummet 1819—33
udstillede han kun en enkelt Gang paa
Charlottenborg, men i sidstnævnte Aar tildrog han sig
alm. Opmærksomhed ved sine tre ital.
Folkelivsbilleder, »En neapolitansk Fiskerfamilie«,
»En offentlig Skriver« og »En gammel Fisker,
der ser ud efter Vinden«. 1835 kom et
Sidestykke til det første Skriverbillede, »En
offentlig Brevskriver i Rom forelæser en Pige det
Brev, som hun har modtaget til Svar«; begge
Kunstværker blev senere gentagne paa
Bestilling af Thorvaldsen, i hvis Mus. de nu findes.
Paa Udstillingen 1837 saas Hovedværkerne »En
Dreng føres af sine Forældre til Klostret« (den
Hirschsprung’ske Samling) og »Søfolk, som
sætter rejsende i Land ved Capri«; senere kom en
Mængde andre Genrebilleder.
Kobberstiksamlingen ejer en stor Mængde af hans Tegninger. I
adskillige af hans Arbejder skorter det paa
Friskhed, hvilket nøje hænger sammen med
den Kendsgerning, at M. ofte gentog sig selv,
foranlediget dertil ved Bestillinger.
I Beg. af 1840’erne led M ’s Sundhed et
betydeligt Afbræk, som han ved forsk. Rejser
søgte at raade Bod paa; til sidst ramtes han
af et appoplektisk Anfald, der til Dels røvede
ham Lemmernes Brug og gjorde ham det
umuligt at udføre større Arbejder; han virkede da
fornemmelig som Akvarellist. Sit gode Humør
og sit brede, saftige, til Tider skarpt satiriske
Lune beholdt han dog til det sidste, og indtil
sin Død var han et af Midtpunkterne i de tyske
og skandinaviske Kunstnerkredse i Rom.
(S. M.). P. J.
E. Meyer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>