Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, Johan - Meyer, Johann Georg - Meyer, Johann Heinrich - Meyer, Julius - Meyer, Karl Martin - Meyer, Kirstine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pragtværk Monumenta orcadica (1906). M. er
Formand i Tilsynskomiteen for
Restaurationsarbeidet ved Trondhjems Domkirke. Foruden sin
meget omfattende Lærervirksomhed (Frihaands-
og Konstruktionstegning, Fagtegning for
Bygningsteknikere, Foredrag med Skitsering over
Stillære og Ornamentik) har M.’s
Hovedinteresse været viet Studiet af Norges
Fortidsmindesmærker, og paa dette Omraade har han
leveret fremragende Arbejde. Dels for private og
dels for offentlige Midler har han hver
Sommer foretaget Studierejser for at samle
Materiale til Belysning af den norske nationale
Folkekunsts Udvikling, og Resultatet af disse
Rejser har han fremlagt ved talrige
Udstillinger, Foredrag og i de efter Opdrag af Kria
Kunstindustrimuseum udarbejdede
Publikationer: »Norsk Træskjærerkunst«, I—III (nærmest
til Skolebrug) (1899—1905), »Fortids Kunst i
Norges Bygder« (1. Hefte udkom 1909, senere
stadig fortsat). Et rigt og værdifuldt Materiale
af omhyggeligt udførte Opmaalinger og
Tegninger opbevares upubliceret i Samlinger og
Arkiver. Ved Siden af sine øvrige Gøremaal har M.
ogsaa drevet privat praktiserende Virksomhed
som Arkitekt. Han var en af de første norske
Arkitekter, som genoptog den fra 18. Aarh.
Slutn. stammende saakaldte »Sorenskriverstil«,
og fl. Villaer i Kria Omegn i denne Stil er
opførte efter hans Tegning, saaledes A. Schneider’s
Villa i Aker. Siden 1910 er han Prof. i
Arkitektur ved den tekn. Højskole i Trondhjem.
(H. Aars.). C. W. Sch.
Meyer [’ma^iər], Johann Georg, alm.
kaldet efter sin Fødeby M. von Bremen,
tysk Genremaler, f. 28. Oktbr 1813, d. 3. Decbr
1886. Han var Elev af Düsseldorf-Akademiet
(under Sohn og Schadow) og bosatte sig fra
1852 i Berlin, hvor han blev Professor 1863 og
høstede talrige Udmærkelser. M. raader i sit
Speciale: Skildringen af hyggeligt Familieliv og
af Barneverdenen over køn Følelse og
varmhjertet Humor; hans Naivitet er dog vel
sødladen, og det er væsentlig det følsomt
fortællende Moment i hans grumme pertentlig
malede Billeder, der i sin Tid har skabt disse deres
store Popularitet: »Juleaften« (1843), »Den lille
Husmoder« (1854, Berlins Nationalgal.),
»Bedstemoder« (Mus. i New York), »Blindebuk«,
»Først et Kys«, »Bedende Barn« o. m. a.
A. Hk.
Meyer [’ma^iər], Johann Heinrich,
tysk Maler og Kunsthistoriker, f. 1760 i Zürich,
d. 11. Oktbr 1832 i Jena. Han malede under
Füezli i Zürich og knyttede fra 1788 under et
Ophold i Rom et nøje Venskab med Goethe, til
hvis »Propyläen«, Farvelære m. m. han
leverede Bidrag (han kaldes gerne Goethe-M.), og
paa hvis Foranledning han blev Prof. ved
Weimar-Akademiet (1807 Direktør). Fra 1806
falder hans Virksomhed overvejende paa det
kunsthistoriske Omraade, hvor han ogsaa var
stærkt paavirket af Winckelmann: »Gesch. d.
bild. Künste bei d. Griechen« (3 Bd, 1824—36)
m. m. Et Udvalg af hans »Kleinen Schriften zur
Kunst« udgaves 1886. Han kopierede bl. a. det
aldobrandinske Bryllup og fl. af Rafael’s
Værker.
A. Hk.
Meyer (’ma^iər], Julius, tysk
Kunsthistoriker, f. 26. Maj 1830 i Aachen, d. 16. Decbr 1893
i München. M., fra 1872 Direktør for det kgl.
Malerigaleri i Berlin, har skrevet fl. lødige
kunsthistoriske Værker: den aandfulde
»Geschichte d. modernen französischen Malerei«
(Leipzig 1866—67) og »Correggio« (1871). Han
redigerede den ny, men snart indstillede
Udgave af Nagler’s Kunstnerleksikon. Efter hans
Død udkom »Zur Geschichte u. Kritik d. mod.
deutsch. Kunst« (1895).
A. Hk.
Meyer, Karl Martin, dansk Kemiker, ovenn.
J. F. M.’s Broder, f. 9. Nov. 1862 i Kbhvn, Student
1879, 1884 polyteknisk Eksamen i anvendt
Naturvidenskab. S. A. blev han ansat ved Bryggeriet
»Gl Carsberg«; 1885 var han Kemiker paa
Sukkerfabrikken ved Assens, 1886 paa Hansen’s
Osteløbefabrik i Kbhvn. 1887 blev han Bestyrer
af en Trikotagefabrik i Göteborg, 1888
Forstander for Driftslaboratoriet paa Tuborg
Fabrikker ved Kbhvn. Det flg. Aar oprettede han i
Forening med cand. polyt. Detlefsen »Detlefsen
og Meyer’s analytisk-kemiske Laboratorium« i
Kbhvn. Ved dette Laboratorium, der
efterhaanden erhvervede sig megen Anseelse, virkede
han til 1914. Tillige har han fra 1894 været
Medlem af Patentkommissionen og fra 1911 af
Industriraadet. Af hans litterære Produktion
maa særlig fremhæves det af ham udg.
»Vareleksikon« (1907, 2. Udg. 1909), som har vundet
stor og fortjent Udbredelse, »De forenede
Bryggerier 1891—1916«, og »Karl Meyers
Konversationsleksikon« (4 Bd, 1920—21).
(O. C.). R. K.
Meyer, Kirstine, f. Bjerrum, dansk
Fysiker og Pædagog, f. 12. Oktbr 1861 i
Skærbæk. Student 1885, mag. sc. 1892, Dr. phil.
(Temperaturbegrebets Udvikling) 1909. Efter i
1899 at have faaet Vid. Selsk. Guldmedaille for
et fysisk-kemisk Arbejde (Om
overensstemmende Tilstande hos Stofferne) har M. især
beskæftiget sig med historisk-fysiske Studier, der
har ført til en Rk. betydningsfulde Arbejder,
saaledes foruden Disputatsen, der er oversat til
Tysk (Braunschweig, 1913), Udgivelsen af Ole
Rømers Adversaria (sammen med Th. Eibe,
1910), Ole Rømer’s Opdagelse af Lysets Tøven
(1916), Udgivelsen af H. C. Ørsted’s
naturvidenskabelige Skrifter (1920). I de to Afh. om hans
Virke, der ledsager denne Udgave, har M. givet
vigtige Bidrag til Belysning af Ørsted’s
Personlighed og omfattende Virksomhed, og gennem
det fremdragne nye Stof er hans store
Opdagelse af Elektromagnetismen først bleven sat i det
rette Lys som Resultatet af maalbevidst
Arbejde. — I sin Virksomhed som Lærer (siden
1885) har M. ved. Bogen »Lille Naturlære« (1902)
brudt nye Baner for den første Undervisning
i Naturlære, og som Leder af
Faglærerindernes praktisk pædagogiske Uddannelse, som
Censor ved Seminarierne, som Medhjælper hos
Undervisningsinspektøren for Gymnasierne og
endelig som Formand i Bestyrelsen for
Pigeskolens Faglærerindeeksamen har hun øvet en
betydningsfuld og stadig voksende Indflydelse
paa Undervisningens Metodik langt ud over sit
eget Fag. Af andre litt. Arbejder maa nævnes:
»Radium og de radioaktive Stoffer« (1904),
endvidere var M. Redaktør for »Fysisk Tidsskrift«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
