Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 1060 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, Kirstine - Meyer, Konrad Ferdinand - Meyer, Leo - Meyer, Leopold von - Meyer, Leopold - Meyer, Lucas - Meyer, Ludvig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra dets Beg. i 1902 til 1913. Hun er dekoreret
med Fortjenstmedaillén i Guld.
H. M. H.

Meyer [’ma^i_ər], Konrad Ferdinand,
schweizertysk Forf., f. i Zürich 11. Oktbr 1825,
d. i Kilchberg 28. Novbr 1898. Han studerede
først Jura i Zürich, derefter paa egen Haand
Historie og
foretog en Række
Rejser i
Udlandet, efter at
have overvundet
det fra
Moderen nedarvede
Tungsind, der i
1852
nødvendiggjorde et
kortere Ophold paa
en
Sindssygeanstalt. Han var
næsten 40 Aar
gl før han udg.
sin første Bog
paa Opfordring
af sin Søster
Betty: »20
Balladen von einem
Schweitzer«,
efterfulgt af »Romanzen und Bilder«. Den tysk-fr.
Krig blev afgørende for M., der nu helt følte sig
som tysk Digter og under Indtrykkene af
Verdensbegivenhederne udg. »Huttens letzte Tage«,
en episk Digtning af monumental Styrke. Nu
fulgte saadanne Værker som Fortællingen «Jürg.
Jenatsch« (overs. paa Dansk), de
kulturhistoriske Noveller »Der Heilige«, »Die Hochzeit des
Mönch’s«, »Die Richterin«, »Die Versuchung
des Pescara« og »Angela Borgia«. M. er en
Beundrer af Renaissancen, hvis Skønhed og
brogede Livsformer han gerne skildrer i sine
Fortællinger, der først efter hans Død har
fundet den rette Værdsættelse. Som Prosaist hører
M. til Tysklands betydeligste i Slutn. af 19.
Aarh., en ogsaa i sin Lyrik udpræget Epiker.
Hans »Gesammelte Werke« udkom i 8 Bd 1912.
(Litt.: W. Frey, »C. F. M.« [Stuttgart 1900];
Aug. Langmesser, »C. F. M.’s Leben«
[1905]; »C. F. M. in der Erinnerung seiner
Schwester Betty« [1904]; Forsk. Brevsamlinger;
W. Linden, »C. F. M.« [1922]).
C. B-s.

K. F. Meyer.

Meyer [’ma^i_ər], Leo, tysk
Sprogvidenskabsmand (1830—1910). Blev 1865 Prof. i Tysk og i
sammenlignende Sprogvidenskab i Dorpat. Har
udgivet »Vergleichende Gramm. der griech. u.
latein. Sprache« (2 Bd, 1861—65, 2. Opl., 1. Bd
1882—84), »Die gotische Sprache« (1869),
»Livländische Reimchronik« (1876).
G. S-e.

Meyer [’ma^i_ər], Leopold von, østerr.
Pianist (1816—1883), Elev af Czerny og
Fischhof, foretog omfattende Koncertrejser gennem
Europa og Amerika og bosatte sig 1847 i Wien.
S. L.

Meyer, Leopold, dansk Gynækolog, ovenn.
K. M. M.’s Broder, f. 1. Nov. 1852 i Kbhvn, d. smst.
23. Maj 1918. M. tog med. Eksamen 1875 og
begyndte straks, som Assistent hos F. Howitz at
uddanne sig specielt til Gynækolog, og han
naaede frem i allerførste Rk. takket være en
overmaade alsidig, delvis internationalt anlagt
Uddannelse. Han blev Doktor 1880
(Uterinsygdomme som Sterilitetsaarsag), gjorde lange
Studieophold i Udlandet (Europa, Amerika) og
skaffede sig den fyldigst mulige
Hospitalsuddannelse herhjemme, var Reservekirurg ved
Kommunehospitalet 1882—84, Reserveakkuchør
under A. Stadfeldt, 1885—87, og blev 1897, efter
Konkurrence med J. Kaarsberg, Prof. i
Fødselshjælp, Kvindesygdomme og spæde Børns
Sygdomme. Da den gl. Fødselsstiftelse i
Amaliegade skulde nedlægges, blev han Leder af
Fødeafdeling A i Rigshospitalet, hvis
Indretning og Organisation han havde haft stor
Indflydelse paa. I sin ny Stilling fik M. de
Studerendes Undervisning i sine Hænder og
reformerede den fuldstændig, ligesom han stadig
varetog Omplantningen af ny Fremskridt i
Udlandets Obstetrik og Gynækologi til Danmark,
Specielt arbejdede han med de kunstige
Udvidelsesmetoder, Eklampsien og
Abortbehandlingen, men der er næppe noget Afsnit af de to
Fag, som han ikke har været inde paa. Ogsaa
i Jordemodersagen ydede han en meget
betydelig Indsats. Han var Medstifter af og
mangeaarig Formand for Foreningen for Gyn. og
Obstetrik (1898), som han gjorde til en Forskole
for de unge Gynækologer. M.’s litterære
Produktion var meget stor, Hans »Lærebog i
Gynækologi« (2. Udg. 1901), og hans »Lærebog i
Fødselshjælp« I—II (2. Udg. 1921) er i alle
danske Lægers Hænder, »Den første
Barnepleje« i alle Mødres.
J. S. J.

Meyer [’mæ^i_ər], Lucas, Boerfører, f. 1846
i Oranje-Fristaten, d. 1902 i Nærheden af
Bruxelles. Han flyttede 1864 over til Transvaal, tog
1881 Del i Rejsningen og blev Landdrost i
Distriktet Utrecht. Han var 1884 med at
grundlægge »Nieuwe Republik«, N. i Natal, som 3
Aar senere under Navnet »Vrytoeid«
indlemmedes i Transvaal, og valgtes 1894 til Folkeraadets
Formand. Da Krigen udbrød i Sydafrika 1899,
rykkede M. med sine Landsmænd ind i Natal
og tog Del i Kampene ved Ladysmith. Som
Medlem af Transvaals Regering var han i Maj
1902 med i Fredsunderhandlingerne og drog
derefter til Europa, hvor han døde.
E. E.

Meyer [’mæ^i_ər], Ludvig, norsk
Socialpolitiker, f. 22. Apr. 1861 i Aasgaardstrand, tog
jur. Embedseksamen 1888 og traadte straks
efter offentlig frem, til at begynde med i
Studentersamfundet, hvor hans elegant slebne
Veltalenhed, smidige Slagfærdighed, Vid og
frygtløse, men selv under hvast Ordskifte korrekte
og taktfulde Optræden fra første Færd af
skaffede ham en fremskudt Position. Han traadte
i Skranken for socialdemokratiske Synsmaader
paa et Tidspunkt, da Socialismen i Norge
endnu blot var en spirende Proletarbevægelse;
socialt betegnedes hans Standpunkt ved hans
ledende Deltagelse i 1880’ernes Bohême-Strid;
som Højesteretsadvokat førte han 1885—86 med
en Dygtighed, der fandt Anerkendelse fra alle
Sider, Forsvaret for Hans Jæger i den
sensationelle Trykkefrihedssag, der var anlagt mod
denne Forf. Ved Siden af Advokatpraksis og en
omfattende Forretningsvirksomhed med
Ejendoms- og Byggeforetagender har M. fundet Tid
til at deltage i det offentlige Ordskifte i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>