Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michelet, Simon Temstrup - Michelis, Friedrich - Michelozzi, Michelozzo di Bartolommeo - Michelsen, Andreas Ludvig Jakob - Michelsen, Carl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
M. fra 1900 redigerer sammen med
Professorerne Odland og Lyder Brun (fra 1906—12 sammen
med Brun og fra 1913 sammen med Brun og
Prof. Kolsrud). 1899 udgav han »Det gamle
Testamentes Syn paa Synden«, opr. holdt som
Foredrag ved Høstkurset for Præster. Desuden
»Gamle Helligdomme i nyt Lys« (1902, 2.
omarbejdede Udg. 1911) og »Om det gamle
Testamentes Betydning for os« (1906). M.’s
Hovedværk er hans almenfattelige Fremstilling af
Israels Religionshistorie, hvoraf 2 Bd er
udkommet (I: »Fra Mose til Profeterne« [1915];
II: »Fra Profeterne til Jesus Kristus« [1.
Halvbind 1919]). M. har endvidere paa forsk. Maade
arbejdet for Fremme af det teol. Studium
baade bl. Studenter og Præster og navnlig
kæmpet for Sprogenes Opretholdelse som
Forudsætning for Studiet af Teologien. Fra
Studenterdagene af har han været levende
interesseret for den kristelige Studenterbevægelse,
har taget virksom Del i de norske og nordiske
Studentermøder med kristeligt Program og har
en længere Tid været Formand i »Norske
Studenters kristelige Forbund«, senere i Norges
kristelige Studenterbevægelse, hvor han
fremdeles deltager paa forsk. Maader i det daglige
Arbejde, bl. a. ogsaa som Udsending ved
internationale kristelige Studenter- og
Missionskongresser.
(A. Br.). S. Mowinckel.
Michelis [me’Ke.les], Friedrich, tysk
gammelkatolsk Teolog og Filosof, f. 27. Juli
1815 i Münster, d. 28. Maj 1886. Han studerede
Teologi i Münster, blev 1838 præsteviet,
studerede derefter Teologi i Bonn, blev 1849 Prof.
i Filologi og Historie ved Seminariet i
Paderborn, 1855 Præst i Albachten ved Münster og
1864 Prof. i Filosofi i Braunsberg. Sammen
med Döllinger præsiderede han ved den store
Forsamling af kat. Lærde 1863 i Münster, som
blev undertrykt af Vatikanet. P. Gr. a. sin
heftige Modstand mod Ufejlbarhedsdogmet blev
han 1871 først suspenderet og derefter
ekskommuniceret af Biskoppen af Ermeland. Han
sluttede sig nu til den gl.-kat. Kirke, hvis Sag
han forfægtede i talrige Skr. Fra 1874 var han
Præst ved den gl.-kat. Menighed i Freiburg
i Br. Foruden adskillige filosofiske Skrifter
mod Materialisme og Darwinisme skrev han
bl. a. »Die Unfehlbarkeit des Papstes im Lichte
der katholischen Wahrheit etc.« (1869),
»Katholische Dogmatik« (1881), hvori han søger at
fremstille den gl-kat. Opfattelse af
Kristendommen som den højere Enhed af den
protestantiske og den romerske.
(J. P. B.). A. Th. J.
Michelozzi [mike’låt.si], Michelozzo di
Bartolommeo, ital. Arkitekt o>g
Billedhugger, f. 1391 i Firenze, d. smst. 1472; uddannet
som Guldsmed under Ghiberti blev han som
Billedhugger en Tid Donatellos Værkfælle; som
Arkitekt staar han Brunellesco nærmest. I
Firenze byggede han bl. a. Palazzo Riccardi
(1430—40) med den smukke Gaard, omgivet af
Buegange, Forgaarden i Palazzo Vecchio; de to
Korsgange ved San Marco og Sakristiportalen i
Capella Medici ved St. Croce. Hans Beskytter
var Cosimo de’ Medici, og ved dennes
Indflydelse blev han Møntmester i Firenze. Fl.
Arbejder af M. findes i Milano, som Capella
Portinari ved St Eustorgio. I Firenzes Domkirke
findes af ham en Sølvstatue (1452) og i St
Anunziata en Terracottastatue af Johannes
Døberen.
C. A. J.
Michelsen, Andreas Ludvig Jakob,
slesvig-holstensk Historiker og Politiker, f. 21.
Maj 1801 i Sundeved, d. 11. Febr 1881 i Byen
Slesvig. Han studerede Retsvidenskaben ved
Kiels o. a. tyske Univ. (tog 1821 jur. Doktorgrad
i Berlin) og derefter (fra 1826) i Kbhvn de
nordiske Landes Historie og ældre Retsforhold.
Som Frugt af disse Studier udkom 1828 hans
ypperlige »Geschichte Nordfrieslands im
Mittelalter«, der n. A. gjorde ham til Dahlmann’s
Efterfølger som hist. Prof. i Kiel. Han sluttede
sig 1830 til U. Lornsen og var siden virksom
for Udbredelsen af de slesvig-holstenske
Lærdomme; stiftede 1833 den hist. Forening i Kiel
og udgav »Urkundenhuch zur Geschichte
Ditmarschens« (1834) og »Sammlung
altditmarsischer Rechtsquellen« (1842), samt skrev
mindre Afh. om den ældre Landsrepræsentation i
Slesvig og Holsten (1831) og om Holstens
første Deling (1838). 1842 blev han Prof. i Jena
(1855 till. Overappellationsretsraad) og udsendte
derfra 1844—46 to Flyveskrifter om Arvefølgen
i afgjort slesvig-holstensk Aand. Ogsaa var han
1848 den provisoriske Regerings Sendebud til
Berlin og valgtes senere til den tyske
Nationalforsamling, hvor han hørte til højre Centrum;
vendte Maj 1849 tilbage til Jena. 1862 blev han
Forstander for det germaniske Museum i
Nürnberg, men opgav Aug. 1864 dette Embede for
at bosætte sig i Kiel og alene virke for den
augustenborgske Hertug Friedrich’s Sag. Efter
dens fuldstændige Nederlag flyttede han 1867
til Slesvig, søgende Trøst i videnskabelige
Arbejder; udgav paa ny »H. N. A. Jensen’s
Schleswig-Holsteins Kirchengeschichte« (4 Bd,
1873—81). Sin Bogsamling skænkede han til
Biblioteket i Sthlm.
E. E.
Michelsen, Carl, dansk Industridrivende,
f. 30. Septbr 1853 i Kbhvn, d. 14. Decbr 1921,
blev Student 1872. Derefter gik imidlertid hans
Udvikling i praktisk Retning. 1877 overtog han
efter Faderens Død dennes
Guldsmedevirksomhed, som han i væsentlig Grad udviklede, hvad
han viste paa en Række Udstillinger, som han
med Glans deltog i, lige fra 1881 i Malmö til
1900 i Paris, ligesom i de store Arbejder, han med
dygtig Kunstnerhjælp udførte til f. Eks. Kong
Christian IX’s Guldbryllup (1892), Frederik
VIII og Dronning Louise’s Sølvbryllup (1894)
o. s. v. 1878 var han blevet Ordensjuveler og
1880 Hofjuveler. Efter fra 1881 at have været
Medlem af Industriforeningens
Repræsentantskab blev han 1890 Foreningens Formand, hvad
han var til 1898, og i denne Egenskab
arbejdede han ivrig for Oprettelsen af det danske
Kunstindustrimuseum, hvis første Formand han
var (1890—98). Ved Siden heraf har han virket
ved Ordningen af en Række Udstillinger, f.
Eks. den nordiske Udstilling i Kbhvn 1888; ved
Danmarks Deltagelse i Udstillingerne i Chicago
1893, Malmö 1896, Sthlm 1897 og Paris 1900
var han i første Række ledende. M. var en
udmærket og behændig Forhandlingsleder,
smidig og verdensmandsmæssig i sin Optræden, en
behændig Taler, der altid forstod paa en
vindende Maade at skaffe sig Indflydelse og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
