Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michelsen, Carl - Michelsen, Hans - Michelsen, Peter Christian Hersleb Kjerschow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlig at gøre de Institutioner gældende, som han
ledede. Som Forretningsrnand har han Bet.
derved, at han var en af de første, der slog til
Lyd for at hævde Kunsthaandværket ved dygtig
kunstnerisk Medhjælp. Han hævede ikke blot
derved sin egen Forretning til den første paa
sit Omraade i Norden, men virkede ogsaa i
høj Grad sporende paa andre.
R. B.
Michelsen, Hans, norsk Billedhugger, f.
paa Leinstranden i Trøndelagen Aug. 1789, d.
20. Juni 1859 i Kria. Hans Forældre var
Bondefolk. Tidlig viste han Lyst og Evne til
Træskærerarbejde og drev det allerede i en ung
Alder til en betydelig Færdighed, som senere
under hans Tjenestegøring (1810—15) ved det
daværende Skiløberkorps vakte hans Foresattes
Opmærksomhed og skaffede ham Tjenestefrihed
og Tilladelse til at begive sig til Sthlm for sin
videre Uddannelse. Han arbejdede her
(1815—20) med Understøttelse af den norske
Startskasse paa Akademiet under Billedhuggeren
Göthe’s Vejledning til sine Læreres Tilfredshed
og vandt efterhaanden Akademiets
Prisbelønninger lige til den største Pris for Modelering.
Busterne af Statsminister Peder Anker og Grev
Wedel tilhører denne hans første Periode. 1820
fik han et Stipendium paa 400 Spd. aarlig,
beregnet paa 2 à 3 Aars Ophold i Rom for der
at uddanne sig videre. Den unge norske
Billedhugger modtoges i Rom med Velvillie af
Thorvaldsen og fortsatte, med fornyet Bistand af
den norske Stat, i 6 Aar sine Studier under
hans Vejledning. Thorvaldsen ydede ogsaa hans
Talent og Flid sin uforbeholdne Anerkendelse.
Og det tegnede til, at hans Kunstnerbane nu
skulde blive lys og lykkelig. Men netop paa
dette Tidspunkt mente den norske Stat at have
gjort tilstrækkeligt for Kunstneren,
Understøttelsen ophørte (1825) og da M. ikke kunde finde
Beskæftigelse i Hjemmet, rejste han (1828) til
Sthlm, hvor han nu i nogle Aar i Göthe’s og
Byström’s Ateliers huggede fl. af disses
Værker i Marmor. Senere fik han et eget Atelier og
udførte her (1833) nogle Statuetter i brændt
Ler af Apostlene, der vakte Opmærksomhed og
skaffede ham en Bestilling paa dem i naturlig
Størrelse af Karl Johan, der skænkede dem
til Trondhjems Domkirke, hvor de nu befinder
sig i Gips (Originialskitserne blev 1870 af fhv.
Statsminister Due forærede til Nationalgaleriet
i Kria). Til Trondhjems Videnskabsselskab
udførte han Buster af Karl XIII og Kronprins
Oscar (senere Kong Oscar I) i Marmor. Men
efter denne korte Periode, i hvilken han
vistnok har udført sine bedste Ting, kom atter
Nødens og Uvirksomhedens Dage. Han maatte
forlade Sthlm og bosatte sig i sin Fødebygd
for ved alm. Bondearbejde at søge sit
Livsophold. Imidlertid vaktes atter Interessen for
den aldrende Kunstner ved Digteren
Welhaven’s og andres Bestræbelser, og der udstedtes
(1843) en Subskription til Anskaffelse af en
Kolossalbuste i Marmor af Ludvig Holberg, hvis
Udførelse overdroges M. (i
Universitetsbibliotekets Læsesal i Kria). Ligeledes udførte M.
Ths. Angel’s Buste (Vid. Selsk. i Trondhjem).
Senere udførte han ogsaa 4 Statuetter af gl.
norske Konger (Harald Haarfager, Olaf
Trygvason, Olaf den Hellige, Sverre) til det kgl.
Lystslot Oscarshal paa Bygdö ved Kria,
Monumentet paa Bygdø over Grev Wedel Jarlsberg,
en siddende Minerva (i Gips) til det norske
Nationalgaleri (1855), Skt Olaf og den hellige
Sunniva til den kat. Kirke i Kria og fl. større
og mindre Arbejder. I Sthlm har han til det
derværende kat. Kapel leveret Statuer af de
4 Evangelister. M. var Medlem af
Videnskabernes Selskab i Trondhjem samt af Akademien for
de fria Konstnerna i Sthlm. Som den første
betydeligere Billedhugger i Norge i 19. Aarh.
har M. Krav paa at mindes med Ærbødighed
for, hvad han, trods hæmmende og vanskelige
Forhold, fik udrettet i sin Kunst. (Litt.:
»Illustreret Nyhedsblade [1859, Nr 27]; Welhaven’s
Saml. Skr, II; »Morgenbladet« 1859 Nr 173; S.
Skavlan, »De tolv Apostle, M.’s Billedrække
i Trondhjems Domkirke« [Trondhjem 1895]; C.
W. Schnitler, »Slægten fra 1814«, S. 315 ff.
[Kria 1911]).
(Fr. O.). C. W. Sch.
Michelsen, Peter Christian
Hersleb Kjerschow, norsk Statsmand, f. i
Bergen 15. Marts 1857, blev cand. jur. 1879,
praktiserede som Sagfører i sin Fødeby, samtidig
med, at han
lagde sig efter
Forretningsvirksomhed,
navnlig
Skibsrederi, og med
saa
fremtrædende Dygtighed, at
han inden ret
mange Aar var
en af Byens
største Redere.
1885 opgav han
derfor sin
Sagførerstilling.
Ved
Aarhundredskiftet
raadede han over
en betydeligere
Tonnage end
sandsynligvis
nogen anden norsk Reder, landskendt som den,
der havde brudt ny Baner for norsk Fragtfart.
Allerede som ung Mand tog M. ledende Del i
Bergens kommunalpolitiske Liv, og hans
administrative Talent, Veltalenhed og Trang til at tage
Initiativ bar ham snart frem til Stillingen som
Byens Ordlfører. 1891 blev han opnævnt som
Medlem af den departementale Konsulatkomité
samt af Venstre indvalgt i Stortinget, hvor han
blev Formand i den vigtige
Konstitutionskomité. Hans Deltagelse i Stortingets Arbejde,
præget som det var af Klarhed, Formfuldendthed
og Slagfærdighed i Debatten, gjorde ham til et
af sit Partis mest indflydelsesrige og
repræsentative Mænd, skønt han ingenlunde bøjede sig
for enhver Majoritetsparole. Imidlertid slugte
hans stærkt voksende Rederivirksomhed stadig
mere af hans Tid og Arbejdskraft, hvorfor han
ved Valgene 1894 undslog sig for Genvalg. 1900
flyttede han fra Bergen til det nærliggende
Fana i Hordaland Fylke, hvorfra han 1903 igen
blev indvalgt paa Stortinget. Faa Dage efter
P. C. H. K. Michelsen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>