Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michipicoton - Michoacán - Micipsa - Mickiewicz, Adam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Michipicoton [mi∫i’pikətən], Ø i den østlige
Del al Lake Superior i Dominion of Canada,
Prov. Ontario. M. er 67 km lang, i Gennemsnit
8 km bred og indtil 240 m høj. Den har
overordentlig rige Kobberlejer, men er endnu
ubeboet. Mellem den og Fastlandet findes
M.-Bugten, i hvilken Floden M., ved hvis
Bredder man 1897 fandt Guld, udmunder.
N. H. J.
Michoacán [mit∫åia’kan], Stat i det vestlige
Mexiko, grænser mod S. til det store Ocean og
Staten Guerrero, mod V. til Staterne Jalisco og
Colima, mod N. til Queretaro og Guanajuato
og mod Ø. til Mexiko og Guerrero. Den har et
Fladeindhold af 51594 km2 og en Befolkning
(1921) af 922280 Indb. ell. 16 Indb. pr km2.
Fra de øde, sandede, havneløse Kystsletter
hæver Landet sig mod Ø. og N. Den sydlige Del
hæver sig terrasseformet og er stedvis stærk
vulkansk, og de talrige Kratere i
Vulkanomraadet Jorullo, der dannedes 1759—60,
udsender stadig Røgsøjler. Den største og
mellemste Del skraaner jævnt op mod Anahuacs
Højland; men høje og venlige Dalstrøg kruser dog
Overfladen. Den nordlige Del er et 2000 m højt
Plateau, hvis højeste Toppe hæver sig til over
3000 m, saaledes Pic Tancitaro (3860 m)
og længst mod NV. Patamban (3750 m).
Jorden er de fleste Steder meget frugtbar, saa
M. har faaet Navn af »Mexikos Have«. Klimaet
er i de fleste Egne mildt og sundt, og kun
Kystsletterne hjemsøges af den gule Feber. I
Modsætning til den største Del af Mexiko er
M. nogenlunde godt vandet og opfyldt af
talrige Smaafloder, der dog tingen Bet. har for
Sejladsen. Betydeligst er Rio de las
Balsas mod S. og Rio de Lerma, der først
løber mod N. og senere efter at have
gennemstrømmet den store Sø Chapala tager
Retning mod V. Befolkningen bestaar af Indianere
og Mestitser. Indianerne er de talrigste og
bebor navnlig de sydlige Egne; de tilhører forsk.
Stammer (Tarasker, Otomi, Nahuatka,
Chichimeker). Landet egner sig godt for Agerbrug og
Kvægavl. Majsen kan dyrkes overtalt, og i det
lave Kystland og de dybt indskaarne Dale
trives Sukkerrør, Kaffe, Kakao, Indigo og
Bomuld endog fortræffelig, naar den nødvendige
Vanding kan finde Sted. I de højere liggende
Egne dyrker man Hvede, Byg, Maguey og
Tobak samt europ. Frugter og Køkkensager. Her
dyrkes ogsaa M.-Roden ell. den hvide
Mappe. Bjergskraaningerne dækkes af store Skove.
Faareavlen er betydelig, og Ulden fra M.
regnes for den bedste i Mexiko. Industrien er
aldeles forsvindende, skønt de talrige Vandfald
kan yde god og billig Drivkraft.
Bjergværksdriften er knyttet til Gruberne Tlalpujahua,
Chiapatuato, Ozumiatlan og Zinda, der siden 1881
for en stor Del drives af Selskaber i U. S. A.
Foruden Guld, Sølv, Kobber, Bly og Kvægsølv
udvindes Jern og Stenkul. Sølvminerne er
overordentlig rige og yder størst Udbytte. Handelen
og Samkvemmet lammes ved Manglen paa
Havne, sejlbare Floder og gode Veje; dog aabnedes
1892 en Bane, der fra Patzcuaro fører Ø. paa
til Hovedstaden Morelia og videre til
Acambaro, hvor den staar i Forbindelse med det
mexikanske Jernbanenet. Senere er der
anlagt forsk. Sidebaner.
N. H. J.
Micipsa, Konge i Numidien i Oldtiden. Han
var en Søn af Masinissa og blev Konge
efter hans Død (149 f. Kr.) sammen med sine
to Brødre, og da de ogsaa var døde, regerede
han alene. Han søgte som sin Fader at staa i
et godt Forhold til Romerne, der overlod ham
en Del af Karthagos Landomraade. Han sendte
derfor ogsaa fl. Gange Hjælpetropper til
Romerne under deres Krige i Spanien. Ved sin
Død (118) efterfulgtes han af sine to Sønner
Adherbal og Hiempsal og sin Brodersøn
Jugurtha, som han havde adopteret.
H. H. R.
Mickiewicz [mits’kiævit∫], Adam, polsk
Digter, f. 24. Decbr 1798 i Landsbyen, Zaosie
ved Nowogródek (i Guvernementet Minsk), d.
28. Novbr 1855 i Konstantinopel. M.’s Fader
hørte til den
lille Adel og
ernærede sig som
Advokat. Som
Barn faldt M.
en Gang ved sin
Ammes
Uforsigtighed ud af
Vinduet; hans
vidunderlige
Frelse skyldtes
efter Familiens
Mening Guds
Moder fra
Ostrabrama i Vilna,
og Beretningen
om denne
Hændelse kan
have bidraget sit
til at styrke den
Tro paa
Vidundere og alle Slags overnaturlige Fænomener, som
vi finder hos M. gennem hele hans Liv og
Digtervirksomhed. Af stor Bet. for hans Udvikling
blev ogsaa Begivenhederne i 1812, der lagde
Grunden til hans Begejstring for Napoleon. I
sit 10. Aar var M. bleven sat i Skole hos
Dominikanerne i Nowogródek; 1815 blev han sendt
til Univ. i Vilna, hvor han studerede Filologi
og sluttede Venskab med Tomasz Zan, der var
Sjælen i en Kreds af Studenter, Filareterne,
hvis Forbillede var de tyske »Tugendbünde«.
M.’s første Digte hørte til den klassisk
didaktiske Art, men snart (1818) kom, til Dels gennem
Zan og under Paavirkning af den russ. Digter
Zhukovskijs Gengivelse af Bürger’s »Lenore«,
et Gennembrud til Romantikken. M.’s tidligste
Ballader (»Liljerne« o. fl.) med deres Apparat
af Lig og Spøgelser viser hans første, umodne
Opfattelse af Romantikken, senere blev det ham
klart, at det gælder at søge Poesien i Livets
Virkelighed, og han betegnede selv det
realistiske og det religiøse Element som det, der
var bestemmende for hans Digtning. Den
Fremdragen af det religiøse, der kom som en
Reaktion mod det 18. Aarh.’s materialistiske
Retning, fandt stærk Genklang hos M. p. Gr. a.
hans ejendommelige Naturel. Den religiøse
Følelse fik hos ham allerede fra Barndommen let
Karakteren af Ekstase; under hans første
 |
| A. Mickiewicz. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
