- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
1094

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mickiewicz, Adam - Mickwitz, Harald von - Micrasterias - Microchiroptera - Micrococcus - Microgaster - Microlepidoptera - Midaften - Midaion - Midas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det som »Narrestreger«. M. levede dengang
under meget trykkende Forhold; hans Honorarer
kunde nu, da Markedet for hans Bøger efter
Opstanden var blevet saa stærkt indskrænket,
ikke befri ham fra at lide Nød, især da der
udkom Eftertryk af hans Værker i Dresden. Men
endnu værre var hans nedtrykte Sindstilstand.
Han søgte da Trøst ved at fordybe sig i
Minderne fra sine Barndomsaar. Saaledes kom han
til at skildre Litauen, som det var 1811.
Hovedpersonen er Jacek Soplica, som havde elsket
Drosten Horeszko’s Datter; hendes Fader
havde afvist ham og bortgiftet sin ulykkelige
Datter med en anden. (Herved havde M. tænkt
paa sin Kærlighed til Henriette Eva.) I sin
Forbitrelse dræbte Jacek ham just som han
var i Færd med at forsvare sit Slot mod
Russerne; men han føler sig derfor som Forræder
mod sit Folk, soner sin Brøde som Præst
under Navnet Robak, lader Horeszko’s
Datterdatter opdrage i det Haab, at hun skal blive
hans Søns Brud, og kommer Horeszko’erne til
Hjælp, da de med Vold har taget hans Broders
Slot i Besiddelse og derefter under Drikkelaget
er blevne overfaldne af russ. Soldater.

1839 blev M. Prof. i Latin i Lausanne; 1840
fik han det Hverv at holde Forelæsninger over
slavisk Litteratur i Collège de France. Han var
imidlertid mere og mere kommet under
Indflydelse af sin Landsmand Sværmeren
Towiański og hengav sig helt til Mysticisme. Til sidst
begyndte han at forkynde sine religiøse og
patriotiske Drømmerier fra Katederet og maatte
i Apr. 1844 afsættes. Under
Februarrevolutionen var M. i Italien for at danne en polsk
Legion. Napoleon gjorde ham til Bibliotekar ved
Arsenalet, og under Krim-Krigen blev han
sendt til Konstantinopel for at hjælpe med til
at danne polske Legioner. Her døde han. Han
er begravet i Montmorency ved Paris, hvorfra
hans Lig 1890 førtes til Kraków. Et
Mindesmærke for ham er rejst i Warszawa. (Dansk
Litt. om M.: S. Rožniecki, »Adam
Mickiewicz fra 1798—1830«, »Ny Jord« I, 462 ff.,
551 ff.; G. Brandes, »Indtryk fra Polen«
[Kbhvn 1888]).
(Hlg. P.). H. C-e.

Mickwitz [’mikvits], Harald von, finsk
Musiker, f. 22. Maj 1859 i Helsingfors, studerede
ved Konservatoriet i Petrograd, senere hos
Leschetizky i Wien og foretog derefter en
Koncerttourné i Østersøprovinserne og i Tyskland.
1886 blev M. Klaverlærer ved Karlsruhes
Konservatorium, og 1893 overtog han en lgn.
Stilling i Wiesbaden. Siden 1895 har han virket i
Amerika. M. har udgivet en Rk.
Klaverkompositioner.
W. B.

Micrasterias, se Alger, S. 493.

Microchiroptera, se Flagermus.

Micrococcus, Slægt af Bakterier, som
karakteriseres ved kugleformede Celler, der deler
sig efter 2 ell. 3 Rumretninger, i sidste
Tilfælde uden den regelmæssige Ordning og
Skiften af Delingsplanerne, der karakteriserer
Slægten Sarcina (s. d.). Forbliver Cellerne
efter Delingen i Sammenhæng, opstaar
Celleplader ell. uregelmæssige Hobe (Stafylokokker).
De herhen hørende Arter er næsten alle
ubevægelige, og Sporedannelse er ukendt. Slægten
har i øvrigt i Tidens Løb været ret forsk.
afgrænset og er i nyere Tid delt i en Række
forsk. Slægter. Den ovf. nævnte Diagnose
skyldes Cohn (1872). Af de mange herhen hørende
Arter, der forekommer alm. udbredt i
Naturen, og hvoraf adskillige er patogene, kan
nævnes M. aureus (= Staphylococcus pyogenes
aureus
), der kan være Aarsag til
Saarbetændelse. Den danner paa Kultursubstraterne
orangegule Kolonier, men forekommer ogsaa i
hvide og citrongule Varieteter. Alm. i Luften
ligesom forsk. andre, ikke patogene Arter, f.
Eks. M. luteus, der danner gule Kolonier, og
M. candicans, der danner hvide Kolonier. En
Varietet af denne sidste er M. ureæ, der
omdanner Urinstof til kulsur Ammoniak (se
Urinstofgæring). Ret afvigende fra
ovenn. Arter er M. ascoformans, Aarsag til en
Sygdom (Mykofibrom) hos Hesten, og de to
vigtige Sygdomsbakterier, M. gonorrhoeæ og M.
intracellularios
, der er Aarsag til henh. Gonorré
og Meningitis. For de to sidste Arter
anvendes i medicinsk Litteratur ofte Benævnelserne
Gonococcus og Meningococcus.
K. A. B.

Microgaster, se Braconidæ.

Microlepidoptera, Smaasommerfugle, se
Sommerfugle.

Midaften ell. Mellemmad. Det har
været Brug allerede fra 16. Aarh. og helt op til
vore Dage, at spise et mindre Maaltid mellem
Middags- og Aftensmaden. Saavel selve dette
Maaltid som det Smørrebrød, der blev spist
hertil, er blevet kaldt for M.
R. H.

Midaion, By i det nordlige Frygien i
Oldtiden.
H. H. R.

Midas, et i det gl. Frygien og i tilstødende
Egne i Oldtiden forekommende Personnavn,
der bl. a. er fundet i gl. frygiske
Indskrifter, og som ogsaa synes at forekomme i de
assyriske Kongers Kileindskrifter (i Formen
Mita) som Navn paa Konger i de østlige og
midterste Dele af Lilleasien. Græske Forf.
nævner fl. Konger i Frygien af Navnet M. Den
ældste er vistnok helt mytisk, kaldes Søn af
Gordios og Gudinden Kybele, men i det
mindste den sidste M. er en helt hist. Person. Han
levede omtr. ved Aar 600 og senere og var
Frygiens sidste Konge, hvorefter Landet kom
ind under Kroisos i Lydien og derpaa under
Perserkongen. Man træffer i Frygien en
tilhugget Klippeflade af monumental Karakter,
der gerne kaldes »M.’s Grav«. Foruden denne
fjernt fra det gr. Omraade hjemmehørende M.
fortæller Grækerne ogsaa om en M., der hørte
hjemme i de N. f. Grækenland liggende Egne,
i Makedonien og Thrakien. Da de her boende
Folk (Brigerne) synes at have været nær
beslægtede med Frygierne, er det ikke urimeligt,
at Navnet M. ogsaa har hørt hjemme i disse
Egne, og at der her i Fortiden har været
Konger af dette Navn. Foruden disse uden for
Grækenland hjemmehørende M. synes der
ogsaa at have været en selve Grækenland
tilhørende Sagnskikkelse M. Han kendes bl. a.
fra Kunsten fra Vasebilleder, hvor man ser
ham fremstillet med spidse Øren som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/1118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free