Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Middlesex - Middleton - Middleton, Thomas - Middletown - Middlewich - Mider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Middlesex [’mid£seks] Shire i det sydøstlige
England, efter Rutland Englands mindste og
omfatter kun 605,6 km2, men har en Befolkning
af (1921) 1253164 Indb. Mod SV. er M. en
vidtstrakt, frugtbar Slette, mod N. er den opfyldt
af Høje, for det meste ordnede i Rækker. Det
134 m høje Bakkedrag ved Hampstead
beskytter London mod Nordenvinde. Paa
Grænsen mod Herfort ligger et andet, noget
lavere (120 m) Bakkedrag, og mellem disse og
Hampstead-Bakkerne ligger den isolerede
Harrow Hill. M. gennemstrømmes af
Themsen og dens Tilløb Colne og Lea samt af
Kanalen Grand Junction-Paddington-Regent.
Grevskabet krydses af talrige Jernbaner. Til
Agerbrug og Kvæavl er de lerede Jorder vel
skikkede, og London omgives af en Række
Køkkenhaver. Af Arealet er 45 % Græsland, 18
% Agerland og 1,5 % Skov. Livlig Industri.
Hovedbyen er Brentford. — M., der har
Navn efter sin Beliggenhed mellem de øst- og
vestsachsiske Kongeriger, dannede i 9. Aarh.
en Del af Danelagen.
N. H. J.
Middleton [’mid£ən], 1) By i
Mellemengland, i Lancastershire, ligger ved Irk, 8 km
NØ. f. Manchester, har (1911) 27980 Indb., en
interessant, gammel Kirke og en Latinskole
(stiftet 1572), driver Fabrikation af Bomulds-
og Silketøjer, en egen Slags Bomuldfløjl
(Fustian) og Lærred og har talrige Farverier og
Katuntrykkerier.
2) By i den irske Fristat, i Corkshire, ligger
ved Lee, hvor den munder ud i Havnen ved
Cork, har en Latinskole og (1911) 3500 Indb.
N. H. J.
Middleton [’mid£ən], Thomas, eng. dram.
Forf. (1570—1627), levede i London, hvor han
var Historiograf for City. Han er en af Tidens
betydeligste Forf. og har, dels ene, dels
sammen med andre, skrevet en lang Række
Skuespil, af hvilke kan nævnes: A Mad World My
Masters, Women beware Women og A Trick to
Calch the Old One (1608), The Roaring Girl,
or Moll Cut-Purse (1611), skrevet sammen med
Dekker. The Spanish Gipsy og The Changeling,
skrevet sammen med Rowley, der begge blev
opførte 1623, hører til M.’s bedste Arbejder.
A Game at Chess (1624), der under Billedet af
et Skakparti fremstiller Forholdet mellem
England og Spanien paa dette kritiske Tidspunkt,
gjorde uhørt Lykke, men blev efter nogle
Opførelser forbudt. Desuden har M. skrevet en Del
Maskespil til forsk. Festligheder i City. Hans
Værker er udgivne af Dyoe (5 Bd 1840) og af
Bullen (8 Bd 1885). (Litt.: C. Kalisch,
»Shakespeares yngre Samtidige og Efterfølgere«
[Kbhvn 1890]).
(T. L.). I. O.
Middletown [’mid£ta^un], Navn paa fl. Byer
i U. S. A. 1) By i Connecticut ved Floden
Connecticut, som her bliver sejlbar for større
Skibe. Den er et Baneknudepunkt og har
Fabrikation af Pumper, Gummi, Symaskiner og
Isenkramvarer. I den ligger et wesleyansk Univ.
med Museum og Observatorium og et
Seminarium for den episkopale Kirke. I Nærheden
ligger en Sindssygeanstalt og en
Forbedringsanstalt for Piger. (1920) 13628 Indb. 2) By i New
York. Den er et Baneknudepunkt og har et
homøopatisk Hospital for Aandssvage samt
Fabrikation af Save, File, Agerbrugsredskaber, Hatte
og Handsker. (1920) 18420 Indb. 3) By i Ohio
ved Miami River og Miami-Kanalen.
Papirfabrikker, Kornmøller. (1910) 13152 Indb. 4) By i
Pennsylvania ved Susquehannah. Jernværker og
Savmøller. (1910) 5374 Indb.
N. H. J.
Middlewich [’mid£wit∫], By i det
nordvestlige England, i Cheshire, ved
Trent-Mersey-Kanalen, har Saltværker, kem. Fabrikker og
5000 Indh.
N. H. J.
Mider (Acartinæ), Orden af Edderkoppernes
Klasse. M.’s Legeme er som oftest kugle- eller
ægformet; undertiden stærkt fladtrykt,
sjældnere aflangt og mere ell. mindre ormedannet.
Hyppigst bestaar det af et eneste udelt Stykke,
men er ikke sjælden ved en Fure delt i et
forreste og et bageste Parti, i hvilket Tilfælde det
forreste ofte betegnes Cephalothorax, det
bageste Abdomen; yderligere Leddeling af
Legemet er sjælden, men kan forekomme. En
Ringdeling af den lange, næsten ormeformede
Bagkrop forekommer hos Galmiderne. Huden er
af meget forsk. Beskaffenhed, snart
overordentlig blod som hos mange Snyltere,
Tyroglyfider o. a., snart haard og optræder endog
som et fast Panser, sammensat af fl. Skjolde,
indbyrdes ordnede saaledes, at Dyrene er i
Stand til at rulle sig sammen (Oribatidæ).
Legemet er ofte beklædt med Haar, der alt efter
deres Funktion bar et meget forsk. Udseende.
Haarbeklædningen spiller i det hele en vigtig
Rolle i M.’s ydre Fysiognomi. Talrige Kirtler
udmunder paa meget forsk. Dele af Legemet.
Saaledes optræder af Kirtler paa Lemmerne
Coxalkirtler hos Oribatider og Gamasider,
Spindekirtler paa Munddelene hos Spindemider.
Endvidere udmundter der gennem Porer i
Kitinkutikulaen paa selve Legemet forskelligartede
Kirtler, som man har tillagt forsk. Funktioner
(Stinkekirtler o. a.). Munddelenes Bygning er
yderst forskelligartet, alt efter den Brug, Dyret
skal gøre af dem. Der kan paa vises to Par:
et forreste, Mandiblerne, der som oftest er
kraftigere end de bageste og hyppig indrettede
som Gribeorganer (tang- ell. klodannede), og et
bageste Par, Kæberne, hvis nederste Del er
sammensmeltet til en saakaldt Underlæbe, der
bærer Palperne. Munden er ofte indrettet som
Sugemund, i hvilket Tilfælde de stiletdannede
Munddele er indesluttede i en saakaldt Snabel.
De 4 Par Lemmer er alt efter M.’s yderst
forskelligartede Levevis byggede paa meget forsk.
Vis; de er snart korte kraftige Løbeben, snart
som hos Vandmiderne udstyrede med lange
bløde Haar, og tjener i saa Fald som
Svømmeben; hos Snylteformer er de forsynede med
forskelligartede Fasthæftningsapparater,
mægtige Klør, Klæbeskiver, Sugeskaale o. s. v.
Lemmerne sidder ofte med betydelig Afstand fra
hverandre og bageste Par nær Legemets
Bagende; i de Tilfælde, hvor der finder en
Tvedeling af Legemet Sted, er dog alle 4 Benpar i
Alm. rykkede tættere sammen paa Legemets
forreste Afsnit, som oftest dog med noget større
Afstand mellem 2. og 3. Benpar. Hos
Galmiderne findes kun de to forreste Benpar, de to
bageste er reducerede til børstebærende Vorter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
