Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af Synsorganer optræder der paa de
fritlevende Larver og udvoksne Dyr indtil 3 Par
enkelte Øjne ved Randen af Hovedet: Parasitter
og Former, der lever i Mørke, er i Alm.
blinde. Nervesystemet bestaar af en eneste stor,
fortil liggende Gangliemasse; en
Buggangliekæde og et nedre Svælgganglie mangler. Af
Fordøjelseskanalens Bygning fremhæves den
store rummelige Mave, der hyppig udsender
talrige Blindsække; hvor saadanne mangler
(Atax), optræder en meget voluminøs Lever.
Gattet udmunder paa Undersiden paa ell. nær
ved Bagenden. Ekskretionsorganer optræder
som oftest i Form af to malphigiske Kar, der
udmunder i Endetarmen; i øvrigt frembyder
Ekskretionsorganet hos M. meget betydelige,
endnu i ringe Grad udredede Variationer. Et
Hjerte er hidtil kun paavist hos Gamasidæ og
Ixodidæ; i øvrigt synes M. at mangle særlige
Blodomløbsorganer. For saa vidt et
Aandedrætsorgan er til Stede, bestaar dette af
Tracheer, der hos M. er korte, blæreformede og
mangler Spinaltraad; de udmunder med et
enkelt Par Aandehuller, hvis Beliggenhed er
meget forsk.; som oftest findes de dog i Nærheden
arf sidste Benpars Hofter, undtagelsesvis findes
kun et enkelt paa Ryggen liggende Stigme
(Tetranychus). M. er særkønnede; Hannerne er i
Alm. mindre end Hunnerne og skelnes fra
disse ved at være udstyrede med forskelligartede
Fastklamringsorganer, f. Eks. særlig store eller
talrige, ofte stilkede Sugeskaale o. a. Som oftest
bestaar de indre Kønsorganer henh. af to
Testikler ell. to Ovarier, som med sondrede
Udførselsgange, nær Kønsaabningen, forener sig
til en uparret Gang. Med Udførselsgangene
staar næsten altid forsk., ofte meget voluminøse
Biorganer i Forbindelse (f. Eks. Kirtler,
receptacula seminis o. a.). Den uparrede
Udførselsgang udmunder næsten altid i et
Kønsorgan, henholdsvis en Penis eller et mere eller
mindre udviklet Læggerør. Ikke sjælden
smelter de to Ægge- og Sædstokke sammen til en
uparret større Kønskirtel. Kønsaabningerne
ligger, i alt Fald hos det kønsmodne Dyr, saa
godt som altid langt fortil mellem Benparrenes
Hofter. Receptaculum seminis kan ligge
afsondret fra Kønsaabningen, nær Dyrets Bagende,
og ved korte Kanaler staa i Forbindelse med
Æggestokkene. Sædlegemerne er kugleformede
og ubevægelige.
Hovedmassen af M. er smaa ell. ganske smaa
mikroskopiske Skabninger; kun enkelte af
Familien Ixodidæ kan opnaa en Størrelse af højst
et Par om. Det er gennemgaaende langsomme
ell. yderst langsomme Dyr, en Del, særlig
Vandmider, kan dog bevæge sig ret hurtig af Sted.
Særlig fremtrædende Farver er sjældne; den i
Dyreriget sjældne fløjlsrøde Farve er
karakteristisk for en Del Trombidiidæ, en ikke ringe
Del af Vandmiderne er udstyrede med
spraglede, iøjnefaldende Farver. Mimicry er stærkt
fremtrædende hos Oribatiderne; en Del skjuler
sig under de afskudte Larvehuder, der ikke
afkastes, men opsamles paa Ryggen.
Om M.’s Levevis er det i øvrigt umuligt at
sige noget alm. En enkelt Familie, Halacharidæ,
er væsentlig knyttet til Havet og lever et
omkrybende Liv paa Tangen, Hydrachniderne er
Ferskvandsorganismer, der har hjemme i
lavere Smaadamme mellem Plantevæksten;
enkelte findes dog i de større Søers centrale
Partier som halvt pelagiske Former; en egen
Fauna synes at være knyttet til de iskolde
Bjergbække. Ogsaa mellem andre Grupper
(Oribatiderne) findes Vanddyr. For saa vidt M. ikke
er Snyltere, fører de i øvrigt et omkrybende
Liv paa Jord ell. Træer. En enkelt Gruppe,
Oribatiderne, er, saa vidt vides, planteædende
og lever af Træernes Mos og Laver; af de
øvrige Former er den overvejende Del af
Vandmider udprægede Rovdyr; af Landformerne
ernærer de fleste sig som Blodsugere og knytter
sig for kortere ell. længere Tid særlig til
Hvirveldyr for at suge deres Blod.
Hele Hovedmassen af M. er dog Parasitter
og selv i de Familier, hvor Parasitismen ikke
er Regel, optræder, hyppig et Antal Former,
som særlig i Larvestadiet er udprægede
Parasitter; dette er saaledes Tilfældet inden for
Hydrachnernes og Trombidiernes Familie.
Allerede hos Gamasiderne og Ixodiderne er
Parasitismen betydelig mere udtalt, om end disse
for en Tid, særlig Ixodiderne, kan leve frit.
Udprægede Snyltere, der paa det nøjeste er
knyttede til deres Værter og afhængige af
disse, er Demodicidæ, og Hovedmassen af
Sarcoptidæ samt mange Tyroglyfidæ. Phytopterne er
Plantesnyltere og fremkalder her de bekendte
Galler (se Galle). En stor Mængde M. træder
i nøje Rapport til Mennesket. Dette gælder
selvfølgelig først og fremmest Menneskets
Fnatmider, en stor Del angriber vore Husdyr
(Hundens Fnatmider, Haarsækmider o. a.), vort
Fjerkræ (Hønsemider), vore Kulturplanter
(Galmider).
De fleste M. lægger Æg, enkelte angives at
være vivipare. Et ikke ringe Antal er
ovovivipare ɔ: Embryets Udvikling er ved
Æglægningen saa vidt fremskredet, at det sprænger
Ægskallen under ell. umiddelbart efter
Æglægningen. Æggene aflægges enkeltvis ell. i Hobe;
undertiden er Æggene stilkede, ligesom
Ægskallen kan være prydet med forsk. Strukturer. Alt
efter M.’s yderst forsk. Opholdssted aflægges
Æggene paa meget forsk. Steder. Oribatiderne
bærer dem ofte paa Ryggen, andre aflægger
dem i de tomme Kitinhude. Det synes at være
et alm. udbredt Forhold, at Embryet, inden
det kommer ud af Ægget, skifter een ell. to
Gange Hud, der i saa Fald som klare Hinder
lader sig paavise under Ægskallen; de ved
disse Hudskifter markerede Stadier i
Udviklingen betegnes gerne som Dentovum- ell.
Tritovumstadiet. Ungerne gennemløber, inden det
kønsmodne Stadium naas, en langvarig, ofte
meget kompliceret Metamorfose. M.’s typiske
Larveform er 6-benet, idet det voksne Dyrs 4.
sidste Benpar ikke er kommet til Udvikling
endnu. I øvrigt ligner Larven i væsentlig Grad
det udvoksne Dyr; dette er særlig Tilfældet,
naar Larven omtr. fører samme Liv som dette
(Halacaridier, mange Trombidier o. a.), mindre
naar Larven fører et andet Liv end
Moderdyret (Atax-Arter som Larver i Muslingernes
Legeme, som fuldvoksne fritsvømmende); i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
