- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mielck, Ernst - Mielec - Mieres - Mierevelt, Michiel Jansz - Mieris

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

M



Mielck, Ernst, finsk Komponist
(1877—99), til hvem der knyttedes ualmindelige
Forventninger, og som i sit korte Liv skrev
adskillige Kompositioner, vidnende om hans
Begavelse og prægede af finsk Nationalfarve.
Særlig hans Sange fremhæves, men han efterlod sig
ogsaa en »Finsk Symfoni« og »Finsk Suite« for
Orkester, Kammermusik samt Ouverturer og
Koncertstykker. (Biografi af W. Mauke).
W. B.

Mielec [↱miælæts], By i polsk Dept Krakow,
45 km NØ. f. Tarnow ved Weichsels Biflod
Wysloka, har (1921) 5435 Indb.; en Distriktsret.
N. H. J.

Mieres [↱miæræs], By i det nordlige Spanien,
Prov. Oviedo, ligger ved Nalons Biflod Caudal.
(1920) 40950 Indb. Den er Centrum for den
asturiske Bjergværksdrift med betydelige Jern-,
Kul-, Svovl- og Cinnober-Gruber samt fl.
Højovne, Staal- og Zinkværker. Stor
Bjergværksskole.
C. A.

Mierevelt [↱mi.rəfæ£t] (senere van
Miereveld
), Michiel Jansz., holl. Maler, f. i
Delft 1567, d. smst. 1641, var Elev af A. van
Montfort i Utrecht (til 1583) og A. v. Blockland.
M.’s Virksomhed falder i hans Fødeby, og en
Tid lang i Haag (indtraadt i Gildet der 1625),
hvor han var Hofmaler for det oraniske
Fyrstehus. Bortset fra enkelte Kobberstik og
Kirkebilleder fra hans tidlige Tid helligede M.
sig udelukkende Portrætmaleriet og grundede
et stort Skoleværksted i Delft, hvorfra der
udgik utallige Arbejder, mange udførte ved Hjælp
af Eleverne P. Moreelse, J. v. Ravesteijn, Pieter
M. m. v.; adskillige af M.’s Værker tillægges
nu Nic. Elias m. fl. — En redelig, fast og klar
Karakteristik udmærker M.’s Portrætter,
Behandlingen er yderst omhyggelig,
Farveholdningen kølig og lidt haard, i de senere
Portrætter dog varmere, blødere og friere. Af M.’s
vigtigste Portrætter nævnes: Skyttebilledet
(1611) i Raadhuset i Delft, af de 15 Portrætter
i Rijksmuseum i Amsterdam: Vilhelm af
Oranien, Frederik Hendrik af Oranien,
J. v. Oldenbarnevelt, Jacob Cats og Hooft og i Six’
Samling: Vilhelm den Tavse; i Haag: en Række
Billeder af Huset Nassau-Oranien, i Haarlem:
Marie Camerling, endvidere Portrætter i
Berlin, Darmstadt, Dresden, Hannover, München,
Petrograd, Sthlm (Frederik af Böhmen), Kria
(Mandsportræt) o. a. St. I Kunstmus. i Kbhvn
Portræt af Digteren Hooft. M. udførte en Serie
gode Portrætter (herunder A. Oxenstierna) for
Svigersønnen Wilhelm Jacobisz. Delff, der
gengav dem i Stik. — M.’s Søn Pieter M.
(1596—1623) var ligeledes Maler: af hans Arbejder
omtales: et Anatomibillede (1617), udført i
Forening med Faderen, i Hospitalet i Delft
(Gasthuis), et Familiebillede i Braunschweig samt
Portrættet af en ung Mand i Dresden. Paa den
holl. Udstilling i Kbhvn 1922 saas et dygtigt
Brystbillede af en ældre Dame.
(A. R.). A. Hk.

Mieris [↱mi.res], holl. Malerfam. Dens ældste
og betydeligste Repræsentant er 1) Frans van,
den Æ., f. i Leyden 1635, d. 1681 smst. og
ogsaa ved sin Virksomhed knyttet til denne By,
af hvis Lukas-Gilde han blev Medlem 1658.
M. var Elev af Abraham v. d. Tempel og af G.
Dou, der blev hans kunstneriske Forbillede.
Som Læreren maler han smaa Kabinetsstykker
(gerne fra den finere Verden ell. det velhavende
Bourgeoisi), hvor hans Pensel kæler for
Enkelthederne, Silken, Atlasken, det spejlblanke
Kyras o. s. v.; hans maleriske Foredrag er
dog ofte djærvere og marvfuldere end Dou’s;
Tegningen i hans Billeder er som Regel ypperlig.
M., med sin let forstaaelige Malemaade og
sine smaa hyggelige Arbejder, rigtig til at
hænge op i Stuerne, var særdeles anset i levende
Live (forgæves søgte Ærkehertug Leopold
Vilhelm at knytte ham til sit Hof). Han var
meget produktiv. De fleste større Museer har
Billeder, ofte mange, af ham. I Kunstmuseet i
Kbhvn er M. godt repræsenteret ved »I en
holl. Bondestue« og Portrættet af Ulr. Fr.
Gyldenløve, i Moltke’s Gal. ved to Genrestykker
(»Krigeren og den unge Pige«) og et
Mandsportræt. Münchens Pinakotek ejer 15 Billeder
af ham (deriblandt Pragtstykker som
»Østersfrokosten« [1661], »Den syge Kone« [1667],
»Trompeteren« [1672]; her ligesom i Haags og
Berlins Nationalgal. samt Uffizi i Firenze
findes et Selvportræt), i Rijksmus. i Amsterdam:
»Brevet« (1680), »Lutspillerske« m. m., mange
(hvoriblandt fl. ypperlige) i Dresdens Gal. o. s. fr.
To af hans Sønnier var Malere: 2) Jan
(1660—90), Elev af Faderen, hvem han en Tid
efterlignede, ofte meget skuffende; senere blev
Lairesse hans Lærer, og han malede nu
Historiemalerier og Portrætter i stor Maalestok.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free