Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mieris - Mieroslawski, Louis - Miersit - Mierzwinski, Ladislaus - Mies - Miethe, Adolf - Miflorence - Mignard, Pierre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Arbejder ses sjælden. Han døde i Rom.
3) Willem (1662—1747), malede sirlige
Kabinetsstykker i Faderens Manér, men uden
dennes rige Evne (i Kunstmuseet i Kbhvn
»Gudinden Ceres« [1719]); 3 Billeder i Amsterdams
Rijksmus. Han er udmærket repræsenteret i
Dresdens Gal., ogsaa i m. a. europ. Mus. W.
M. gjorde ogsaa Lykke ved at modelere
Statuetter og Vaser. Søn af W. M. var 4) Frans
van, den Y., f. 1689 i Leyden, d. smst. 1763.
Han var Elev af Faderen og malede i dennes
og Bedstefaderens Manér Portrætter og smaa
hyggelige, men dog ret tarvelige, glatmalede
Genrebilleder (i Kunstmus. i Kbhvn ses et
Portræt af hans Fader [1737], i Kria Nationalgal.
»En Eremit«; tre Arbejder af ham i
Amsterdams Rijksmus., andre i Mus. i Petrograd,
Kassel, Gotha, Frankfurt etc.). Større Bet. fik
M. som Numismatiker og Arkæolog. Han har
skrevet »Historie d. nederlandsche vorsten«
(1732—35), »Groot Charterboek d. graven van
Holland, v. Zeeland en herren van Vriesland«
(1753—56), med Mønttavler, tegnede af ham
selv, og »Handvesten der stad Leyden« (1759,
sammen med Daniel van Alphen).
A. Hk.
Mieroslawski [miærå↱swafski], Louis,
polsk Frihedskæmper, f. 1814 i Nemours i
Frankrig, medens hans Fader var Officer i
den polske Hær under Napoleon I, d. 1878 i Paris.
Han tog allerede Del i Polens Frihedskampe
1830—31 og drog derefter til Frankrig,
hvor han skrev Histoire de la révolution de
la Pologne (3 Bd, 1835—37, fortsat 1878 med
4. Bd). 1844 blev ham Medlem af de polske
Demokraters Centraludvalg og udsendtes 1846
for at lede en Opstand i Polen; blev i Febr
fængslet i Posen og i Novbr 1847, uagtet sit
glimrende Forsvar, dømt til Døden. Han blev
benaadet med Fængselsstraf og sat i Frihed
efter Martsrevolutionen i Berlin. I Fængslet
skrev han Débat entre la révolution et la
contrerévolution en Pologne, hvori han tilraadede
Polens Genoprettelse som et Værn imod det
russ. Barbari; den samme Tanke udvikledes
nærmere i Skriftet De la nationalité polonaise
dans l’équilibre européen (1856). Fra Fængslet
drog han lige til Posen og satte sig i Spidsen
for Opstanden; vandt et Par Træfninger med
sine »Lemænd«, men blev i Maj overmandet og
taget til Fange, dog snart efter frigivet.
Febr—Marts 1849 kæmpede han paa Sicilien, bl. a.
ved Catanias Forsvar, og drog i Juni til Baden;
blev Leder for Oprørshæren og slog Preusserne
et Par Gange, samt holdt sig i Rastatt til
Maanedens Udgang, men maatte da flygte til
Schweiz. Siden levede han i Paris og skrev
1853 »Powstanie Posznanske« (om Opstanden i
Posen 1848). Allerede 1849 havde han paa Tysk
skildret sin Deltagelse i Kampen i Baden. Febr
1863 rejste han til Polen for at overtage Ledelsen
af den ny Opstand, men blev snart slaaet
og maatte igen flygte til Frankrig.
E. E.
Miersit, et Mineral bestaaende af Jodsølv,
AgJ, der i Form af stærkt glinsende, gullige,
regulære Krystaller er fundet ved Broken Hill
i Ny Sydwales.
O. B. B.
Mierzwinski [miær↱zvinski], Ladislaus,
polsk Tenorsanger, f. i Warszawa 21. Oktbr 1850,
d. Juli 1909 i Paris, vilde opr. være
Arkitekt; men da hans Studier afbrødes af en
3-aarig politisk Fængselsstraf, tog han efter
Afsoningen af denne fat paa at uddanne sin
Stemme, hvis ualmindelige Styrke, Højde og
Smidighed en Tid lang bragte ham i Ry som
en af Samtidens største Sangfænomener. Da
imidlertid hans indre musikalske Begavelse og
Udtryksevne paa langt nær svarede til
Stemmemidlernes fænomenale Karakter, kunde han
kun forbigaaende hævde denne Stilling. 1881
var han ansat ved Coventgarden i London og
har senere berejst næsten hele Europa
(Skandinavien 1886) med Brudstykker af sit
fornemste Repertoire (Tenorpartierne i »Robert«,
»Troubadouren« og »Wilhelm Tell«).
S. L.
Mies [mi.s] (tschekk. Střibro, d. e. Sølv),
By i Böhmen, beliggende ved M., der er Tilløb
til Moldaus Biflod Beraun, og ved Jernbanelinien
Pilsen—Eger; c. 4000 Indbyggere. M.
har et Overgymnasium samt Stenkulsgruber,
men danner særlig et Midtpunkt for Udvindingen
af Bly i Böhmen. Den sølvholdige Blyglans
findes i indtil 6 m mægtige Malmgange i
Lerskifer. Stenkulsgruber findes ogsaa i Egnen.
M. er grundlagt 1131 og blev i Trediveaarskrigen
gentagne Gange plyndret af Svenskerne.
I Nærheden Sølvbjergværket Kscheutz.
N. H. J.
Miethe [↱mi.tə], Adolf, Forstander for
det fotokemiske Laboratorium paa den kgl.
tekn. Højskole i Berlin, f. 25. Apr. 1862 i
Potsdam, studerede ved Univ. i Berlin og
Göttingen, videnskabelig Medarbejder hos Professor
Hartnack (til 1891), Schulze & Bartels (til 1895),
Voigtländer & Sohn (til 1899), Prof. ved
den kgl. tekn. Højskole i Berlin 1899. Bl. M.’s
Arbejder kan nævnes Opfindelser paa følgende
Omraader: Teleobjektiver, Magniumlysfotografering,
optiske Konstruktioner, forbedret
Metode til Trefarveprojektion, Fremstilling af
pankromatiske Plader ved Hjælp af een
Sensibilisator. M. har skrevet en Del Bøger
vedrørende Fotografi og har i en Aarrække været
Redaktør af »Das Atelier des Photographen«.
C. E. A.
Miflorence [-↱rangsə], Demiflorence, en
Slags særlig let Florence.
K. M.
Mignard [mi↱nja.r], Pierre, fr. Maler,
f. 1612 i Troyes, d. 1695 i Paris. Hans Lærere
var J. Boucher i Bourges, Billedhuggerne F.
Gentil i Troyes og S. Vouet i Paris. Han
studerede længe i Rom (fik derfor Tilnavnet le
Romain), kopierede her Carracci’ernes Fresker
i Pal. Farnese og uddannede sig som Historie-
og kirkelig Maler med An. Carracci som Forbillede.
Allerede i Rom vakte han Opmærksomhed
ved mange dygtige Portrætter (Paverne
Urban VIII, Alexander VII etc.). 1657 kaldtes
han af Ludvig XIV til Paris og malede hans
Portræt. Trods den Modstand, han havde at
kæmpe med fra Lebrun’s Side, blev han snart
her en fejret Maler; han knyttedes til de
tonegivende Digteres Kreds, portrætterede
mange af Datidens fremragende Aander: Bossuet,
Mazarin o. s. v., Molière skrev Digtet La gloire
du Val-de-Grâce til Forherligelse af M.’s
mægtige Freske »Paradiset« (med over 200
mægtige Skikkelser, Profeter, Martyrer; nu i ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
