Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Modum - Modus - Modus - modus vivendi - Modveksel - Moe, Bernt - Moe, Ingebret Moltke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vikesund—Krødernbanen med Snarum Station
og nogle Stoppesteder. Herredet er godt
forsynet med Veje.
Heggen Kirke er en gl Stenkirke.
Præstegældets andre Kirker er forholdsvis ny; men
saavel ved Nykirke som ved Snarum har der
været Kirker fra langt tilbage i Tiden. Ved
Gjeithus findes mærkelige Helleristninger fra
den arktiske Stenalder. Af Bebygning for
øvrigt bør først nævnes det meget kendte Skt
Olaf’s Bad (almindeligvis kaldet M. Bad) c. 4
km V. f. Vikesund. Badet ligger c. 150 m o. H.
paa en af vidtstrakte Naaleskove dækket
Sandslette og er omgivet af en vakker Park.
Kurmidler: Middelstærk Jernkilde, Furunaalsbad,
Myrgytjebad, Elektrisk Bad m. v. Badet, der
aabnedes 1857, anvendes særlig mod Anæmier,
forsk. nervøse Tilstande, Katarrer i Luftvejen,
Hjerte- og Nyresygdomme, Reumatisme og Gigt
m. v. Af Gaarde paa M. fremhæves Buskerud
(har tidligere været skrevet »Biscopsrud« ɔ:
Biskopsrydningen), Fossum og Tingelstad i
Nykirke Sogn, M. Præstegaard (Heggen) og
Mælum i Heggen Sogn samt Lien, Morud og
Korsbøen i Snarum. Gaarden Buskerud har i sin
Tid tilhørt Kronens Gods, og længe efter at
den atter var gaaet over i privat Eje, havde
den mange Rettigheder, af hvilke særlig det
underliggende »Kongssagenes Brug« havde
Fordel. Større, næsten bymæssige Ansamlinger af
Bygninger findes ved Vikesund paa begge
Sider af Elven, ved Skruterudflaten. Areal 519,17
km2. Antagen Formue 1921 var 55670100 Kr og
Indtægt 12617924 Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: Buskerud Amt af Johan Vibe [Kria
1895]).
(P. N.). M. H.
Modus (lat.: »Maade«). I de gamle Sprog
af vor Sprogæt er hver Verbalform, foruden at
have en bestemt Tids- og Personform, mærket
paa en bestemt Maade, der angiver den
talendes Stemning ell. Stilling overfor det udsagtes
Forhold til Virkeligheden. Hvor ingen Grund
til nogen anden M. foreligger, bruges
Indikativ (Fremsættemaade, den fortællende Maade),
f. Eks. han kommer. Ved Siden deraf fandtes
fl. andre Maader som Udtryk for den blot tænkte
Forestilling; hvorledes disses indbyrdes
Forhold var, er hverken helt klart, hvad det
formelle ell. hvad det funktionelle angaar. Man
har opstillet en Optativ (Ønskemaade), f. Eks.
han komme (tysk käme er doch), der dog kun i
enkelte Sprog som græsk er forsk. fra den alm.
Konjunktiv ell. Subjunktiv
(Forestillemaade), f. Eks. det være sig som det vil.
Denne sidste M. har en meget udstrakt
Anvendelse især i afhængige Sætninger for at udtrykke
Underordning under Hovedsætningen; tit
betegner den en Antagelse mod Virkeligheden,
som i tysk wenn er käme, dann wäre es schön.
I Tidernes Løb er denne Maades Brugsomraade
betydeligt indskrænket, og paa Dansk er der
kun enkelte isolerede og for en stor Del
formelagtige Anvendelser tilbage. Levekraftig er
derimod Imperativ (Bydemaade), f. Eks.
kom! Desuden adskiller nogle en Injunktiv
for de ældste Sprogs Vedk. (f. Eks. i Forbud,
hvor vi nu bruger Imperativ). — Som
uegentlige Maader kan betegnes Participium
(Tillægsmaade), f. Eks. kommende, og
Infinitiv (Navnemaade), f. Eks. (at) komme.
O. Jsp.
Modus (lat. Regel, Paalæg) betegner i rom.
Ret den ved visse ensidige Retshandler (Gaver,
Legater) undertiden forekommende Bibestemmelse,
hvorved Modtageren — som Regel i Giverens
ell. Tredjemands Interesse — retlig forpligtes
til helt ell. delvis at anvende det modtagne ell.
til at handle paa en vis Maade uden dog at
gøre Retshandlens Virksomhed afhængig deraf.
Opfyldelsen af M. kan paa forsk. Maade efter
Paalæggets Indhold direkte ell. indirekte
fremtvinges (Tilbagefordring af det ydede,
Sikkerhedsstillelse, Klage [actio], administrativ Tvang).
C. W. W.
modus vivendi (lat.), den Maade, paa hvilken
Forholdet mellem to Stater efter en indtraadt
ell. truende Afbrydelse midlertidig kan
fortsættes, indtil det lykkes at tilvejebringe en
endelig Ordning.
G. R.
Modveksel. Naar en Veksel er protesteret
p. Gr. a. manglende Betaling, kan Vekselejeren
gøre sin Regresfordring imod Trassenten ell. en
af Endossenterne gældende ved paa den af dem,
hos hvem Betaling søges, at trække en à vista
Veksel for hele Fordringens Beløb, heri tillagt
Mæglerkurtage for denne ny Veksels Salg samt
Stempelafgift. En saadan Veksel kaldes en M.
ell. en Recambioveksel. Se Veksel.
(C. V. S.). C. Th.
Moe, Bernt, norsk Personalhistoriker, f. i
Kria 1. Juni 1814, d. smst. 5. Juni 1850, blev
Student 1832, lagde sig efter Studiet af norsk
Historie, fornemmelig Personalhistorie og blev
1837 Assistent i Rigsarkivet. Af hans Værker
mærkes »Tidsskrift for den norske Personalhistorie«
(Bd I og II, det sidste ufuldført, 1840—50),
som blev banebrydende for den norske
genealogiske Forskning, og »Aktstykker til den
norske Krigshistorie under Kong Frederik IV«
(1838—40). En Mængde Biografier og mindre,
hist. Stykker findes spredte i de illustrerede
Blade og Tidsskrifter.
S. H. F-G.
Moe, Ingebret Moltke, norsk
Folklorist, Søn af nedenn. J. M., f. 19. Juni 1859, d.
15. Decbr 1913 M. blev Student 1876 og
studerede først Teologi og Religionshistorie for saa
at kaste sig over sammenlignende Studium af
Folketraditioner. Efter fra 1882 af at have nydt
et Statsstipendium »til systematisk Indsamling
og Studium af norsk Folketradition« udnævntes
han 1886 til Prof. i norsk Folkesprog med
Forpligtelse til ogsaa at foredrage norsk
Folketradition. Ved Oprettelsen af et eget Professorat i
Landsmaal 1899 blev hans Fagkreds omordnet
til at omfatte Folketradition og middelalderlig
Litteratur, derunder indbefattet den
norsk-islandske. M. var paa det folkloristiske Omraade
i Besiddelse af en sjælden og alsidig Lærdom,
som dog mere skaffede sig Udtryk i litterært
Medarbejderskab end i større selvstændige
Værker. Med aldrig svigtende Velvilje har han
leveret Bidrag til en Rk. videnskabelige Arbejder
og bistaaet med Raad og Daad en Mængde
litterære Foretagender. Eksempelvis kan
nævnes Arbejder af S. Bugge, A. Chr. Bang, C. P.
Caspari, Svend Grundtvig, Kaarle Krohn, Axel
Johannessen (»Bidrag til Studiet af Rakit«), A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
