Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moe, Ingebret Moltke - Moe, Jørgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Helland (»Topogr. statis. Beskrivelse af
Bratsberg Amt«, »Nordre Bergenshus Amt«,
»Finmarkens Amt«), Fr. Nansen, O. Nicolaisen (»Fra
Nordlands Fortid«), Nordahl Rolfsen og Hj.
Falk. Han har forsynet Kr. Janson’s
»Folke-Eventyr« med forklarende Oplysninger og
skrevet Indledningen til Qvigstad og Sandberg’s
»Lappiske Eventyr og Folkesagn«. Sammen
med S. Bugge har han behandlet Folkeviserne
»Kungssonen af Norigsland« (trykt i Rolfsen’s
»Norge«) og »Torsvisen« (trykt i »Festskrift til
H. M. Kong Oscar II«). I Forening med K.
Liestöl har han udg. en Samling norske
Folkeviser med Indledninger og Forklaringer. Af
M.’s selvstændige videnskabelige Arbejder kan
nævnes »Eventyr paa Vandring« og to Artikler
over samme Emne i »Samtiden«, Bd 19,
»Eventyrlige Sagn i den ældre Historie« (i Helland’s
»Finmarkens Amt«), »Det mytiske Tankesæt«;
en meget udførlig Behandling om den mærkelige
Folkevise »Draumkvæde« forelaa ved M.’s
Død fuldt færdig. — Endnu medens Asbjørnsen
levede, bistod M. ved Udgivelsen af fl. af hans
Eventyrsamlinger. Efter Asbjørnsen’s Død
forestod M. i Forening med A. Krogvig, en
Folkeudgave af Folkeeventyrene, hvor
Norskhedspræget i høj Grad er forstærket. Gennem
Arbejdet med Eventyrene førtes M. ind paa selve
Sprogspørgsmaalet. Sammen med
Skolemændene Aars og Hofgaard udgav han 1888 en
Brochure »Om en Del Retskrivnings- og
Sprogspørgsmaal«, som kom til at danne Grundlaget
for Retskrivningsreformen af 1907. Et
udmærket, populært lidet Skrift er »Retskrivning og
Folkedannelse« (1900), hvortil sluttede sig
»Norsk og dansk Sprogdragt« (1906) og
»Nationalitet og Kultur« (i »Samtiden«). Som litterær
Konsulent for Hvermand og Medlem af en Rk.
Bestyrelser samt stærkt benyttet af
Administrationen, øvede M. en betydelig Virksomhed
uden for sit egl. Fag, hvilket dog, sammen med
en medfødt Ulyst til at befordre sine Skatte
i Trykken, virkede hemmende paa hans
Produktion. (Litt.: Udførlige Nekrologer af Hj.
Falk i »Nord. Tidsskr.«, G. Gran i »Edda«,
K. Liestöl i »Syn og Segn«, A. Olrik i
»Dania«).
H. F.
Moe, Jørgen, norsk Eventyrsamler,
Digter og Gejstlig, f. paa Gaarden Mo i Hole Sogn
paa Ringerike 22. Apr. 1813, d. i Kristiansand
27. Marts 1882. Hans Fader, en agtet Bonde,
som fl. Gange var Stortingsmand, satte ham ved
13-Aars-Alderen til at læse Latin hos
Kapellanen; her fandt han en Kammerat i sin vordende
Medarbejder Asbjørnsen. 1830 blev han Student
og tog fat paa Teologien, men først 1839 gik
han op til Embedseksamen; ikke alene havde
han stadig maattet give Informationer, men
ogsaa litterære Sysler havde optaget hans Tid.
Digterkaldet vinkede ham tidlig; men nogen
stærk produktiv Natur var han ikke, og
langsomt gik det med at frigøre sig fra de danske
Forbilleder. I Efteraaret efter Eksamen skrev
han et Sæt Romaner i Winther’s Manér; men
da var han alt i fuld Gang med det Værk, som
skulde gøre hans Navn udødeligt i norsk
Litteratur: Indsamling og Genfortælling af
Folkeeventyrene med Udgivelse for Øje, alt under
Samarbejde med Asbjørnsen. Fra 1835 havde
de begge, hver for sig, begyndt at sende
Bidrag til en forestaaende ny Udgave af A.
Faye’s »Norske Folkesagn«; allerede tidligere
var de, ligeledes hver for sig, lejlighedsvis
begyndt at optegne Eventyr. M. foretog 1835 en
Samlerfærd fra sin Hjembygd op gennem
Hallingdal; Efteraaret 1836 skrev han til
Asbjørnsen, at han vil »fortælle Eventyr«, Brødrene
Grimm’s »Kinder- und Haus-märchen« faldt ham i
Hænde, og Forsættet modnedes; Forsommeren 1837
traf de to Venner sammen og aftalte Samarbejde.
Beslutningen affødte hos M. Digtet »Jeg
har Nøglen« (til den tabte Barneverden).
Arbejdet gik raskt fra Haanden, idet de
gennemsaa hinandens Tekster og med streng Kritik
stemte Foredraget saa nær som muligt op til
de folkelige Fortælleres Sprogtone. Efter at
Asbjørnsen allerede 1837 i Julebogen »Nor« havde
leveret nogle Prøver med et Indledningsdigt af
M., udstedte de 1840 Indbydelse til Subskription
paa et Bind »Norske Folke- og Barneeventyr«.
Tilslutningen blev dog for ringe, saa Forlæggerne
trak sig tilbage. Endelig 1842 udkom 1. Hefte
af »Norske Folkeeventyr«, en beskeden
lille Sedez, der i Løbet af et Aars Tid
efterfulgtes af to lgn. Hefter. Kritikken stod
raadvild, særlig p. Gr. a. Sprogtonen, der forekom
Samtiden altfor vulgær. Men da Sagkyndigheden,
repræsenteret bl. a. af P. A. Munch og
Jac. Grimm, selv havde haft Ordet, fik
Almenheden Øjnene op for Værdien af den Skat, som
her var gravet frem; og da 1. Hefte af 2. Bd
kom ud 1844, strøg hele Oplaget med. Den
videre Udgivelse standsedes, indtil en
fuldstændig 2. Udgave kunde forelægges 1851. I
Mellemtiden havde M., der efter et Par Aars Ophold
som Huslærer hos Jakob Aall paa Næs var
havnet som Lærer ved Krigsskolen, til Dels med
offentligt Stipendium fortsat sine Samlerture
omkr. i Landet og fra 1849 til Sommeren 1850
været Universitetsstipendiat »for at samle,
studere og bearbejde norske Folkepoesier af forsk.
Art«. Frugten af det videnskabelige Arbejde
med denne Opgave blev M.’s for sin Tid
særdeles dygtige Indledning til 2. Udgave samt de
i Fællesskab med Asbjørnsen forfattede
Anmærkninger. Begge havde fra første Stund
været fuldt opmærksomme paa deres Arbejdes
videnskabelige Bet. En anden Frugt af M.’s
Stipendierejser var hans Indsamling af
Folkeviser (Asbjørnsen havde viet sig til Indsamling
af Sagn og Huldreeventyr); allerede 1840 havde
han udgivet et lidet Hefte »Sange, Folkeviser
og Stev i Norske Almuedialekter«, hvoraf dog
 |
| J. Moe. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
