Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mohr, Friedrich - Mohr, Johannes Georg Poul - Mohr, Otto - Mohrenheim, Arthur Pavlovitsj - Mohrenkop - Mohr-Hirse - Mohs, Friedrich - Mohur - Moi - Moigno, François Napoleon Marie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aaret efter blev han Dr. phil. og holdt
derpaa i nogle Aar naturvidenskabelige
Forelæsninger, særlig over Fysik og Mekanik, i sin
Fødeby. 1841 overtog han Faderens Apotek og
ofrede sig nu i en Aarrække for Farmacien; i
den Tid berigede han den farmaceutiske Teknik
med mange ny Metoder og Apparater, bl. hvilke
sidste skal nævnes den Mohr’ske Flydevægt. 1859
blev han Privatdocent i Bonn og kort Tid efter
Prof. i Farmaci smst. M. vandt som Naturforsker
megen Anseelse. Mest bekendt blev han
ved sin »Lehrbuch der chemisch-analytischen
Titrirmethode« (1855, 6. Opl. ved Classen 1886).
Af hans andre Skr. skal nævnes: »Lehrbuch der
pharmaceutischen Technik« (3. Opl. 1866),
»Kommentar zur Pharmacopoea germanica«.
(1874), »Geschichte der Erde« (2. Opl., 1875),
»Mechanische Teorie der chemischen Affinität«
(1868). »Chemische Toxikologie« (1874) samt en
Mængde mindre Afh. i forsk. Tidsskrifter.
(A. B.). E. K.
Mohr, Johannes Georg Poul, dansk
Landskabsmaler, f. i Bordesholm i Holsten 1808,
d. i Kbhvn 17. Septbr 1843, blev i sin Ungdom
uddannet til Dekorationsmaler i Hamburg,
studerede senere Landskabsmaleriet i Dresden og
München og drog derpaa til Kbhvn, hvor han
var Elev af Akademiet indtil 1836. Fra den Tid
af levede han afvekslende i München og i
Kbhvn; paa Charlottenborg udstillede han
første Gang 1834 — tre Billeder fra Sydbayern, af
hvilke det ene blev købt af Kunstforeningen —
og derpaa alle de flg. Aar indtil sin Død; sine
Motiver hentede han dels fra Danmark og
Holsten, dels fra Sydtyskland og Tyrol, enkelte
Gange dog ogsaa fra Norge. Kunstmuseet ejer
et Par af M.’s Billeder, der vidner om
Arrangementstalent og en Del malerisk Færdighed,
men kun i ringe Grad om personlig Følelse; de
er ret godt formet, men svage i Farven og
ufriske i Foredraget. Sine bedste Resultater
opnaaede M. i sine Blyants- og Sepiategninger.
(S. M.). P. J.
Mohr [mo.r], Otto, tysk Ingeniør og Prof.,
f. 1835 i Wesselburen (Ditmarsken), d. 3. Oktbr
1918 i Dresden. Efter at have fuldendt sine
Studier i Hannover, virkede han i nogle Aar som
Ingeniør ved Jernbaneanlæg, tiltraadte dernæst
1867 et Professorat i Stuttgart i Teknisk
Mekanik m. m., flyttede 1873 til den tekn. Højskole
i Dresden i samme Egenskab, tog i 1900 sin
Afsked og tilbragte Resten af sin Levetid med
videnskabeligt Arbejde. — Sin videnskabelige
Virksomhed begyndte M. allerede i 25-Aars
Alderen med en Afh. om kontinuerlige Dragere,
hvori han første Gang paaviste den store
Indflydelse af Understøtningernes relative
Højdebeliggenhed, og han fortsatte den lige til sin
høje Alderdom. Nogle af hans betydeligste
Arbejder drejer sig om: Nedbøjningslinien som
Tovpolygon, Anvendelse af virtuelle
Forskydninger til Beregning af Spændinger og
Formforandringer i statisk bestemte og statisk ubestemte
Systemer, Beregning af sekundære Spændinger,
Fremstilling af Spændingstilstanden i et Punkt
af et elastisk Legeme, Materialanstrengelsen, o.
m. fl. En samlet Fremstilling af sine Arbejder
har han selv givet i: »Abhandlungen aus dem
Gebiete der Technischen Mechanik« (1906, 2.
Udg. 1914). M.’s Bet. har været ganske
overordentlig, hans Arbejder banebrydende og
grundlæggende paa den tekn. Mekaniks, den
grafiske Statiks og i det hele Bygningsstatikens
Omraade.
A. O-d.
Mohrenheim [↱måringejm], Arthur
Pavlovitsj, Baron, russ. Diplomat, f. 28. Juni
1824 i Moskva, d. 19. Oktbr 1906. M. gik 1845
ind i Udenrigstjenesten, var 1851—56 ansat ved
Ambassaden i Wien, 1858—67 i Berlin og var
1867—82 Gesandt i Kbhvn. Ved den
fransk-tyske Krigs Udbrud advarede han stærkt den
danske Regering mod overilede Skridt. Fra
Kbhvn forfremmedes M. til Ambassadørposten i
London 1882—84 og gik derfra i samme
Egenskab til Paris 1884—98. M. arbejdede her
energisk for en Tilnærmelse mellem Frankrig og
Rusland og regnes for en af de russiske
Statsmænd, der har størst Andel i den fr.-russ.
Alliances Tilblivelse. Med stor Iver virkede han
saaledes for det fr. Eskadrebesøg i Kronstadt
1891, den russ. Kejsers Besøg i Paris 1896 og
Præsident Faure’s Genvisit i Petrograd Aug.
1897, da Alliancen proklameredes, ligesom han
ogsaa virkede for Optagelsen af de store russ.
Laan i Frankrig. Efter sin Afsked som
Ambassadør blev han Medlem af Rigsraadet.
F. de F.
Mohrenkop [↱mo´rənkåp] (Mohrenkopf,
Morenkop, Morenkopskimmel).
Herved forstaas en Hest, som er mørk-graaskimlet
med blaaligt Skær, sort Hoved (heraf
Betegnelsen M.), Hale, Man, Pandelok og Ben. Som
andre Skimler bliver M. lysere med Alderen
(se Lød), men dog sjælden helt hvid.
H. G.
Mohr-Hirse, se Andropogon.
Mohs [mo.s], Friedrich, tysk Mineralog,
(1773—1839), var Elev af Werner, blev Prof. i
Mineralogi først ved Johanneum i Graz (1812),
derpaa ved Bergacademie i Freiberg (1818),
endelig ved Univ. i Wien (1826—35); han var
Hovedtalsmanden for den »naturhistoriske«
Metode, som stillede Mineralernes ydre Kendetegn
i første Række, og har desuden leveret
krystallografiske og bjergtekniske Arbejder. Han skrev
bl. a.: »Des Herrn v. d. Null Mineralienkabinet«
nach einem durchaus auf äussere
Kennzeichen gegründeten Systeme beschrieben« (1804),
»Grundriss d. Mineralogie« (1822—24),
»Leichtfassliche Anfangsgründe d. Naturgeschichte des
Mineralreiches« (1832 og 1838, sidste Del
bearbejdet af Zippe).
(N. V. U.). O. B. B.
Mohur [↱mouhə], Guldmønt i Britisk-Ost-indien
og Britisk-Birma af Raavægt 1 Tola ell.
11,6838 g og Finhed 11/12. Værdi 26 Kr. 51,67 Ø.
Der præges 2, 1, 2/3 og 1/3 M.
(N. J. B.). Th. O.
Moi (Kha, Myong, Pnom), Fællesnavn
for nogle vilde bagindiske Stammer, som bor i
Bjergene paa Grænsen mellem Anam og det
øvrige Bagindien. M. er endnu kun lidet kendte,
men de synes at høre til den opr. Befolkning
i Bagindien, der af de senere indvandrede Folk
(Birmanerne, Siameserne og Anamitterne) er
blevet absorberet ell. fortrængt fra de store
Floddale til Bjergene.
(C. Fr.). N. H. J.
Moigno [mwa↱njo], François Napoléon
Marie, fr. religiøs og naturvidenskabelig Forf.,
f. i Guémené 1804, d. i Paris 1884. Efter en Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
