Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moissan, Henri - Moissanit - Moissi, Alexander - Moitte, Jean Guillaume - Moivre, Abraham de - Moja - Mojácar - Moji - Mojo - mokere - Moki - Mokka - Mokkadaler - Mokkasin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1887 at have modtaget prix Lacaze, 1899
udnævnte det tyske kem. Selskab i Berlin ham
til Æresmedlem, 1903 modtog han af samme
Selskab Hofmann-Medaillen ved dennes første
Uddeling, og 1906 modtog han Nobelpræmien.
Men hans Helbred var undergravet ved hans
Arbejder, særlig med Fluor og med den
elektriske Ovn, og under et Anfald af akut
Blindtarmsbetændelse, der krævede en Operation,
havde han ikke tilstrækkelig Modstandskraft,
men bukkede under for en Hjertesvækkelse.
Hans Arbejder er offentliggjorte i Annales de
chimie et de physique og i Comptes rendus.
Desuden har han offentliggjort en fortrinlig
Lærebog, Traité de Chimie minerale i 5 store
Bind.
R. K.
Moissanit [moasa↱nit], naturligt
Karborundum, CSi, er vel ikke fundet som jordisk
Mineral, men en enkelt Gang i Meteorer, nemlig
i de talrige Stykker Meteorjern, der er fundet
i Egnen om Meteorkrateret i Canon Diabio,
Arizona. M. optræder i Form af ganske smaa,
grønlige, sekskantede Tavler. Sammen med M.
forekommer der ogsaa mikroskopisk smaa
Diamanter.
O. B. B.
Moissi [↱må^ysi], Alexander, tysk
Skuespiller, f. 2. Apr. 1880 i Triest af ital.-gr.
Forældre, studerede Sang paa Wien-Konservatoriet
og var samtidig Statist ved Burgteatret,
hvor han blev paavirket af Josef Kainz, indtil
han tyve Aar gl fik Engagement i Prag. Efter
navnlig at have vakt Opmærksomhed som
Fanatikeren Elias i »Over Evne« II (1903) kom M.
til Deutsches Theater i Berlin, hvis Direktør,
Max Reinhardt, troede paa hans Talent trods
Publikums og Pressens Uvilje; omsider brød
han igennem som Fedja i »Det levende Lig«.
Da Reinhardts Ensemble efter Verdenskrigen
spredtes, gik M. paa Turné og kom i 1922 til
Kbhvn, hvor han paa det kgl. Teater spillede
Sophokles’ Kong Oedipus, Fedja, Osvald i
»Gengangere« samt Hamlet (paa Betty Nansen
Teatret). M. er en af de ejendommeligste
Personligheder bl. Nutidens tyske Skuespillere, paa
engang Romantiker og Realist. Han ejer et
sjælfuldt Ansigt, en blid, indtrængende Stemme,
og hans Diktion er lydefri, skønt han
benytter et Sprog, der ikke er hans
Modersmaal. Men hans Figurer er altid bygget paa
hans egen Personlighed og uden ydre
karakteriserende Træk. Derfor undgaar hans Kunst
ikke at blive ensartet og enstonig. (Litt.:
Emil Faktor, »Alexander Moissi« [Berlin
1921]).
R. N.
Moitte [mwat], Jean Guillaume, fr.
Billedhugger, f. 1747 i Paris, d. 2. Maj 1810
smst. M., Søn af den ansete Kobberstikker P. E.
M. (1722—80) og Elev af Pigalle og Lemoine,
hører til den Kreds af Billedhuggere fra 18.
Aarh.’s Slutn., der førte Skulpturen ind paa
klassicistisk Retning. Han har skabt Ariadne,
Marmorstatuen af Custine (1810, Mus. i
Versailles), Rousseau’s Statue, lille Bronzerytterstatue
af General Bonaparte, Basrelief paa General
Leclerc’s Gravmæle (Panthéon), dekorativ
Skulptur for Panthéon, Luxembourg m. m.
A. Hk.
Moivre [↱mwa.vr] Abraham de,
Matematiker, f. i Vitry le François 1667, d. i London
1754. Som tilhørende en protestantisk Familie
maatte han efter Ophævelsen af det nantiske
Edikt flygte til England. Her underviste han i
Matematik, gjorde Bekendtskab med Newton og
vakte hans Opmærksomhed ved sin betydelige
Begavelse; 1697 optog Royal society ham som
Medlem. Foruden talrige Afh. i Philosophical
Transactions har han skrevet det betydelige
Værk The doctrine of chances (først
fremkommen 1711 i Phil. Trans., derefter i tre Udgaver
1718, 1738, 1758), videre Annuities on lives (1724)
og Miscellanea analytica de seriebus et
quadraturis (1730). Dette sidste Værk indeholder den
bekendte M.’s Formel: (cos a + i sin a) (cos b
+ i sin b) = cos (a + b) + i sin (a + b)
med dens Udvidelse til et vilkaarligt Antal
Faktorer og den deraf afledede (cos a + i sin a)n =
cos na + i sin na, der ledede Euler til
Opdagelsen af Sammenhængen mellem de eksponentielle
og de trigonometriske Funktioner (se
imaginære Tal).
Chr. C.
Moja er en Slags vulkansk Tuf, som dannes
af de Dyndstrømme, der under et Udbrud
hyppig styrter ned ad Vulkanens Sider og ofte
fremkommer paa høje Vulkaner derved, at
disses Snedække hurtig smelter p. Gr. a. den
stærke Varme.
J. P. R.
Mojácar [mä↱кakar], By i det sydlige
Spanien, Prov. Almeria, ligger 60 km NØ. f.
Almeria paa en Høj over Floden Mojacar
i Nærheden af Middelhavet og har Slotsruiner
samt (1920) 6000 Indb.
C. A.
Moji, Havnestad paa Kiushiu, Japan, ved
Shimonoseki Strædet. (1920) 72111 Indb.,
udfører Kul, Bomuldsvarer og Cement.
M. V.
Mojo [↱måкå] (Moxo), sydamer.
Indianerstamme (c. 30000), hørende til Aruakerne, bor
paa Sletterne omkring mellemste Del af Rio
Mamoré i Nord-Bolivia. Allerede før dens Møde
med Europæerne havde den en ret høj Kultur
(Keramik). Under jesuitisk Mission hævede
Stammen sig til betydelig Velstand og
Dygtighed i Agerbrug og Haandværk (Panamahatte)
og blev kristnet. Men efter at Jesuitternes i
mange Henseender fortræffelige Virksomhed
var ophørt, led M. meget under de Hvides
Udbytning; bl. a. blev mange bortført til
Gummiindsamling, andre sank ned i Fattigdom. En
Del M. er beskæftiget ved Flodsejlads paa
Madeira.
G. G.
mokere (moquere) (fr.), gøre sig lystig
over, spotte; mokant, spottelysten.
Moki, se Hopi.
Mokka, rettere Mocha, By i den tyrkiske
Prov. Jemen i Arabien, er nu ret ubetydelig
(ca. 5000 Indb.). Handelen med de berømte
Kaffesorter, der fik deres Navn af denne
Udførselshavn, er i de senere Aar herfra gaaet over til
andre arab. Havnebyer, særlig Aden og
Luhaja.
J. Ø.
Mokkadaler, Regningsenhed i Mokka, = 80
Kabirs (Caveers). Sættes 121 1/2 M. = 100
Marie-Theresia-Thaler, svarer Værdien til 19 1/4 g fint
Sølv.
(N. J. B.) Th. O.
Mokkasin, Lædersko, der bares af de
nordamerikanske Indianere. M. er uden Hæle, men
med høje Bagkapper; de er skaarne af eet
Stykke Skind. Snittet og Sammensyningen var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>