Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mose - Moseand - Mosebrug - Mosebrugsforeninger - Mosebøgerne - Moseeg - Mosefund - Mosebøg - Moseindustri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Græsmoser for Lavmoser eller Kærmoser
(Kær). Nogen skarp Grænse mellem disse
to Slags M. findes dog ikke; paa
Kærmoserne kan opstaa Sphagnummoser, som
afsluttes af en Lyngvegetation (Lyngmose).
Mange Mosestrækninger i nordlige Egne
omfatter begge Slags eller er delvis
bevoksede med Fyr og Gran, og udstrakte
Arealer af den sibirisk-russiske Tundra er
Moskær. M.’s Alder er meget forskellig, mange,
navnlig Tilgroningsmoser, naar tilbage til
Istidens Slutn. og indeholder i de forsk. Lag
Rester af de Plantearter, som har været
fremherskende paa og ved M. i forsk. Tidsrum. I
mange danske og sydsvenske M. ligger i
Bunden Lerlag, som indeholder Plantelevninger fra
Tiden umiddelbart efter Isens Bortsmeltning, f.
Eks. Blade af Dryas og Salix reticulata. I dette
Ler, Dryasleret findes i Danmark ofte indlejret
et Gytjelag, Allerødgytje, indeholdende Rester
af mere tempererede Planter (Dunet Birk, Ene)
som Vidne om et mildere Afsnit af
Afsmeltningstiden. Oven paa Leret ligger Gytje, hvis
underste Lag indeholder Levninger af Dunet
Birk, Bævreasp og lidt Fyr. Højere oppe bliver
Fyrrens Rester (Stammer, Kogler, Naale) alm.
og beretter om Datidens Fyrreskove, delvis
samtidige med Danmarks ældste Stenalder. Fyrren
fortrængtes af Egen og dens Ledsagere, Ælm,
Lind o. a,, det blev Egeblandingsskovens Tid,
der strakte sig over Resten af Oldtiden indtil
Jernalderen. Klimaet blev da varmere end i
Nutiden i Nordeuropa, og Hornnød (Trapa) og
Najas var alm. i store Dele af Skandinavien.
Bøgens Herredømme i Sydskandinaviens Skove
begynder først ret i Jernalderen. Klimaet var
da atter bleven lidt køligere. I Nordeuropas M.
findes Vidnesbyrd om to Perioder med et mere
kontinentalt Klima og dermed daarligere
Betingelser for Tørvedannelse, de markeres ved
»Udtørringslag«, Lag af Skovtørv og Stubbe
(Fyr, Birk, Eg) ell. Lyngmosetørv over- og
underlejret af mere hydrofile Dannelser. Den
ældre af disse Perioder (den »boreale«) er
sammenfaldende med Sydskandinaviens ældste
Stenalder (Mulleruptiden), den yngre (»subboreale«)
med den yngre Stenalder og Bronzealderen.
Flere Steder, f. Eks. i Øresund, findes
submarine M., dannede i en Periode, da
Øresundets Bund laa højere endnu. Omvendt
hviler mange M. paa hævet Havbund, idet deres
Underlag bestaar af Strandsand med Skaller
af Havsnegle og Havmuslinger. M. indeholder
ofte velbevarede Levninger af uddøde
Dyreformer, saasom Kæmpehjorten (Irland) og
Uroksen, ell. af Dyrearter, som ikke mere hører
til de paagældende Egnes Fauna, f. Eks.
Bjørnen, Ulven og Bæveren i Danmark. Endvidere
har man fundet talrige Oldsager (se Mark- og
Mosefund). Se Danmark, »Planteverden«.
(Litt.: Warming, »Plantesamfund«;
Mentz, »Studier over danske Mosers recente
Vegetation« [Kbhvn 1912]; K. Jessen,
»Moseundersøgelser i det nordøstlige Sjælland« [Kbhvn
1920]).
Knud Jessen.
Moseand bruges undertiden som en
Fællesbetegnelse for Ferskvandsænder (Anas m. fl.) i
Modsætning til Dykænder (Fuligula m. fl.);
ogsaa brugt synonymt med Graaand (Anas
boscas); se i øvrigt Ænder.
O. H.
Mosebrug, et Udtryk, der ses anvendt saavel
om Mosernes industrielle Udnyttelse (se
Moseindustri) som om deres Omdannelse fra raa
Mose til Kulturjord (se Mosekultur).
A. M.
Mosebrugsforeninger. Af saadanne maa i
Danmark nævnes »Det danske Hedeselskab«,
der yder gratis Vejledning i enhver Henseende
angaaende Kultivering af Moser og Enge,
Regulering af Vandstanden, Anlæg af Vandingskanaler
og foretager bot. og kem. Undersøgelser deraf.
Forsøg er udførte paa Mosestationerne
Skovbjerg og Pontoppidan. Sagen er rejst af
Oberstløjtnant Dalgas (se Mosekultur).
»Moseindustriforeningen«, oprettet 1901 paa
Initiativ af Ritmester Rahbek for at fremme
Udnyttelsen af Moserne til Brændsel og anden
Industri og yde Vejledning til saavel Producenter
som Forbrugere, blev ophævet, hvorefter
Virksomheden overgik til Hedeselskabet. — I
Norge: »Det norske Myrselskab«, Kria, omfattende
det hele Land; udfører Forsøg og Undersøgelser
samt yder Vejledning saavel vedrørende
Mosekultur som Tørveindustri; det udgiver
»Meddelelser fra det norske Myrselskab«. — I
Sverige findes »Svenska Mosskulturföreningen«.
Hjemsted Jönköping, Stifter C. v. Feilitzen.
Udgiver et Tidsskrift, udfører Forsøg ved
flere Forsøgsstationer, yder Vejledning til
Mosers Dyrkning og undersøger dem bot. og kem.
— I Finland: »Finska Mosskulturföreningen«.
Hjemsted Helsingfors. Udgiver en »Årsbok«
og virker ganske som den svenske
Forening, efter hvis Forbillede den er dannet. —
I Tyskland: »Verein zur Förderung der
Moorkultur im deutschen Reiche«. Hjemsted
Berlin. Udgiver et Tidsskrift: »Mitteilungen des
Vereins o. s. v.«. Den har ud fra sit
Laboratorium i Bremen med tilknyttet betydelig
Forsøgsvirksomhed været banebrydende i Sagen
(se Mosekultur) ved at skabe dens
videnskabelige Basis (Prof. Dr. Fleischer), men har
desuden virket en Del vejledende i det
praktiske Liv. — I Østerrig:
Deutschösterreichischer Moorverein«. Hjemsted Staab bei Pilsen.
Th. Claudi Westh.
Mosebøgerne, se Pentateuchen.
Moseeg, Egekerne, der længe har henligget
i Mosevand og derved er bleven sortebrun og
meget haard, fordi Garvesyren danner faste
Forbindelser med Vandets Jernsalte. M. er
skattet som Møbeltræ. De 1900aarige Egepæle
fra Cæsars Rhinbro ved Mainz er under Navn
af tysk Ibentræ anvendt til Møbler.
E. Su.
Mosefund, se Mark- og Mosefund.
Mosebøg, d. s. s. Kærhøg.
Moseindustri er den Virksomhed, der gaar
ud paa at tilvirke Nytteprodukter af det
Raamateriale, der opfylder Moserne. Dette,
Tørvejorden (se Tørv), findes i meget varierende
Mængder de forsk. Steder, idet Dybden kan
være meget vekslende. I Danmark har man for
Begrebet »Mose« foreslaaet en Minimumsgrænse
af 30 cm ren Tørv; den hidtil fundne største
Dybde er 6,5 m. Det er dog i Reglen kun de
dybere Moser, med mindst 1—1,5 m’s Dybde,
Industrien beskæftiger sig med. Alt efter de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
