Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Lars Otto - Møller, Martin Thomas Hermann - Møller, Niels Bjørnson - Møller, Niels Frederik Axel - Møller, Niels Lauritz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Ordets Forkyndelse og Bekendelse« (1877).
Med sin Bog »Til Forstaaelse og Bedømmelse
af Nutidens Fritænkeri« (1881) rettede han et
voldsomt Angreb paa den fritænkerske Retning,
der syntes helt at skulle faa de unge i sin
Magt, og i »Den kristelige Vished ell. Troens
fulde Forvisning« (1892) og »Noget om
Determinisme og Frihed« (1893) prøvede han at
klare noget af Mellemværendet mellem Tro og
Vantro. I forsk. Skrifter, vigtigst er »Den
evangeliske Historie ell. Herrens Liv paa Jorden«
(1879, 2. Opl. 1892) og »Forsøg til en kort
Forklaring over Skt Johannes’ Aabenbaring« (1889),
har han givet ejendommelige Bidrag til
Forstaaelsen af Ny Test. I Striden om Gl. Test. og
den moderne Kritik har han søgt at retlede.
Om hans fri Stilling til Gl. Test. vidner hans
Skrift: »En Opdrager til Christus for dem,
»som ikke har Loven«. En Betragtning af de
10 Buds Forhold til Hedningernes Sandhedslov
og Forsøg til Fremstilling af »Danske Lov««
(1899). Mod den moderne Subjektivisme skrev
han »Den faste Grundvold« (1905), »Om
Sakramentordenes Betydning og Form« (1906) og
»Imod Kristendomsforfalskning« (1907). Som
Prædikant var det kun en snævrere Kreds,
som kendte ham, indtil han 1899 udgav en
Prædikensamling »Fra Gylling Kirke«. M. har været
en varm Ven af den Grundtvig’ske Skoletanke,
især af »Højskolen i Soer« (»Den danske
Højskole i Sorø, betragtet som en dansk
Velfærdssag« [1878]), hans Venskab har især vist sig
som en Manen til Alvor (»Til Alvor i Skole og
Folkeliv« [1876]), til ikke over de mange Sager
at glemme Sagen; det samme har han
indskærpet paa det politiske Omraade, hvor Sagen
for ham var Danmarks Frelse og Sønderjylland
vundet (»Politik og Kristendom« [1873], »Om
Flertalsregimente« [1883]). Af »Dansk
Kirketidende« og »Vægteren« har han været en
flittig og højt skattet Medarbejder. (Litt.:
»Otto M. og Skat Rørdam, en Brevveksling«,
udg. med Noter af Hemming Skat
Rørdam, I—II [1915 og 1916]).
L. M.
Møller, Martin Thomas Hermann,
tysk-dansk Sprogforsker, f. 13. Jan. 1850 i
Hjerpsted, Tønder Amt, d. 5. Oktbr 1923 i
Kbhvn. Efter at være blevet Student fra
Flensborg 1867, studerede han først i Kiel, derefter
ved andre tyske Universiteter Historie, klassisk
og germansk Filologi. 1875 tog han
Doktorgraden i Leipzig ved en Afhandling »Die
Palatalreihe der indogerm. Grundsprache im
Germanischen«. Efter fra 1878 at have virket som
Privatdocent i Kiel i sammenlignende
Sprogvidenskab og germanske Sprog blev han 1883
normeret Docent i tysk Sprog og litteratur ved
Kbhvn’s Univ. og var 1888—1921 Professor i
germansk Filologi. Foruden en Rk. Tidsskriftartikler
kan af hans altid skarpsindige og
selvstændige Arbejder nævnes »Das altenglische
Volksepos in der ursprünglichen strophischen
Form« (1883) og »Zur altdeutschen
Alliterationspoesie« (1888). Særlig har han syslet med
Frisisk og i de senere Aar med betydningsfulde
Undersøgelser over Slægtskabsforholdet mellem
de indoeurop. og de semitiske Sprog:
»Semitisch und Indogermanisch« (1907),
»Indoeuropæisk og semitisk sammenlignende Glossarium«
(1909), »Vergleichendes indogerm.-semitisches
Wörterbuch« (1911).
Vilh. Th.
Møller, Niels Bjørnson, norsk
Landskabsmaler, f. 10. Juli 1827 ved Drammen, d. 5.
Decbr 1887 i Düsseldorf. Han kom 1852 til
Kbhvn og senere til Düsseldorf, hvor Gude blev
hans Lærer, og hvor han siden for det meste
boede. Paa Wien-Udstillingen 1873 fik han
Medaille for sit store Landskab »Lodshavn ved
Sveriges Vestkyst«. I Nationalmus. i Sthlm og
Kunsthalle i Hamburg findes fl. Landskaber fra
hans Haand. De behandler paa en dygtig og
virkningsfuld Maade særlig Motiver fra Norges
og Sveriges Skærgaarde.
(Fr. O.). C. W. Sch.
Møller, Niels Frederik Axel, dansk
Retslærd, f. 14. Jan. 1873 i Nysted, Student
1891, Cand. jur. 1899, s. A. Herredsfuldmægtig
i Nakskov, senere i Hanherrederne, 1903
Assistent i Sø- og Handelsretten, Dr. jur. 1914,
Docent ved Univ. s. A., 1916 Prof. ord. smst.
Foruden forsk. Afh. og Anmeldelser i »Ugeskrift f.
Retsvæsen« o. a. har han skrevet Doktordisputatsen
»Erstatningsansvaret ved Skibssammenstød.
Første Del. Erstatningsreglerne« (1914),
hvis anden Del (1915) omhandler den
internationale Privatret og Proces, 1918—20 var M.
Medlem af Folketinget, hvor han tilhørte det
konservative Folkeparti, 1921 Medlem af det
kirkelige Udvalg. M.’s Forfattervirksomhed bærer
helt igennem Vidnesbyrd om hans sikre og
bestemte Jugement og praktiske Sans, som
Retsforsker er han i det hele mere engelsk end tysk
præget.
Fz. D.
Møller, Niels Lauritz, dansk Forf., f.
11. Decbr 1859 i Svendborg. Han blev Student
1881, cand. jur. 1887 og ansattes i Statsanstalten
for Livsforsikring, fra hvilken han 1922 tog
sin Afsked. Som Forf. debuterede han 1888 med
Digtsamlingen »Efteraar«: farverigt malende,
retorisk svulmende Digte i rige, brede Rytmer,
en Del paavirkede af moderne eng. Poesi og
ofte noget tunge i Stilen, men vide, høje
Tanker og stærke, personlige Følelser talte gennem
de fjerne, fornemme Billeders Sprog, og det
var fulde Brysttoner af Vrede og Sorg, Trods
og Ømhed, som søgte Udtryk i en meget rig
sproglig Instrumentation. 9 Aar efter udkom en
anden lille Digtsamling, »Røster«, af en
strengere avet og lydeløst renere Kunst, og i Saml.
»Egelunden« (1920) er hertil endnu kommen en
værdifuld Efterhøst. Ellers rinder — fraset forsk.
vægtfulde og klangfulde Kantater (bl. a.
Universitetskantaten) og virkningsfulde
Lejlighedsdigte, der karakteriserer Personligheder — M.’s
opr. saa kraftige lyriske Aare i de senere Aar
noget sparsomt. Som Fortæller er M.
fremtraadt med 2 Bd Smaafortællinger,
»Hændelser« (1890) og »Koglerier« (1895), i hvilke smaa,
sære Tilfælde og Tildragelser paa Sjælelivets
Omraade er opsporede med fint Skarpsind og
støbte i en fast og ædel Prosakunst. Ikke mindst
Bet. har endelig M. som litterær Kritiker og
historisk Forf. Hele hans digteriske
Produktion bærer Mærke af en gennemtrængende
litterær Dannelse og vidtomfattende Lærdom, og i
talrige Tidsskriftsartikler (i »Tilskueren«,
»Letterstedt’ske Tidsskrift« m. fl.) har han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
