Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Niels Lauritz - Møller, O. J. Isted - Møller, Otto Martin - Møller, Peder - Møller, Peder Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
karakteriseret en Række, især eng. og amer.,
Forfattere og skrevet indsigtsfulde og ubestikkelig
samvittighedsfulde Kritikker snart over et Værk
om den gr. Tragedie, snart over en
Shakespeare-Biografi, nu om italienske og spanske
Emner, snart igen over moderne
Skønlitteratur; de vægtigste af Afhandlingerne er
samlet i »Nattevagter« (1923). I Oversættelser
af Aischylos’ »Agamemnon« og »Perserne«,
Sofokles’ »Antigone«, Browning’s Monodramaer
(»Granatæbler« [1896]) og Shakespeare’ske
Skuespil (»Shakespeare for Folket«, [1901]) er
han, somme Tider lidt paa Letlæselighedens
Bekostning, trængt dybere ind i Originalernes
Aand end maaske nogen anden dansk
Oversætter og har gengivet dem i et klangfuldt og
kernefuldt Dansk. I »Folkenes Historie« (udg.
af J. Ottosen) og i »Verdenskulturen« (udg. af
A. Friis) har han skildret store Partier af
Englands, Hollands og Nordamerikas Historie med
klassisk Fortællerkunst; efter Udgiverens Død
overtog M. Redaktionen af det førstnævnte
Værk. M. har endeligt for Dansk Sprog- og
Litteraturselskab udg. den gl. danske
»Rævebog«, I—II (1914 ff.).
V. V.
Møller, O. J. Isted, se Isted-Møller.
Møller, Otto Martin, dansk Forf., f. i
Kbhvn 3. Oktbr 1860, d. smst., 25. Maj 1898.
Foruden Lærebøger i Spansk og Portugisisk, i
hvilke Sprog han var Translatør, udgav han
fra 1882 til sin Død en Rk. skønlitterære
Arbejder, mest Romaner og Fortællinger af lettere
Art. Højere stræbte han i Bøger som
»Reformatoren fra Galilæa« (1884), der vakte
Opmærksomhed ved dristig Behandling af et
nytestamentligt Emne, og »Af Elskovs Naade« (1896),
men naaede aldrig den kunstneriske Udvikling,
der kunde slaa hans Navn fast i Litteraturen.
Mest læst blev »Guld og Ære« (1895, paa ny
udgivet 1901 af »Frem«), en fantastisk
»videnskabelig« Fremtidsroman, der oversattes paa fl.
fremmede Sprog.
(S. M.).
Møller, Peder, dansk Violinist, f. 28. Febr
1877 i Brønderslev i Vendsyssel, hvor hans
Fader var førende Musikant. Allerede tidligt
viste hans musikalske Anlæg sig, og kun 12
Aar gl blev han fra sit Fædrenehjem sendt til
Kbhvn for at indtræde som Elev i Horneman’s
Konservatorium, hvor han i Fr. Hilmer som
Lærer fandt et med sit eget beslægtet
Musiknaturel. I en Alder af 18 Aar kunde han tage
sin Debut i Kbhvn og viste sig da som et
afgjort Violintalent. Kort efter var Skæbnen ham
saa gunstig at sende ham til Paris, hvor han i
3 Aar (1895—98) stud. hos Marsick og Berthelier
og derefter slog sig ned som praktiserende
Violinist. I en halv Snes Aar var han saaledes
Koncertmester ved Jardin d’acclimatation’s
Symfonikoncerter i Paris. Saa stærkt var han
knyttet til Musiklivet i Seinestaden, at det saa
ud til, at han selv skulde blive en hel
Franskmand. Efter 15 Aars Virksomhed i Paris vendte
han dog 1910 tilbage til sit Fædreland, hvor
han nogle Aar var knyttet til det kgl. Kapel i
Kbhvn (som Sekondviolin), med kunstnerisk
Udfærd dels til Sverige, dels til Berlin. 1914—17
var han Lærer ved Kgl. Musikkonservatorium
i Kbhvn, 1918 blev han kgl. Kammermusikus.
Et Kunstnerensemble af første Rang udgør
Trioen Agnes Adler, Peder Møller og Louis
Jensen.
A. H.
Møller, Peder Ludvig, dansk Kritiker,
f. i Aalborg 18. Apr. 1814, d. i Rouen 6. Decbr
1865. Efter 1832 at være bleven Student kom
M. til Hovedstaden, hvor han de kommende
Aar forsøgte sig i forsk. Studiefag for at slaa
sig til Ro ved Æstetikken. Samtidig var han
bleven Medarbejder ved fl. kbhvn’ske Blade
og Tidsskrifter og udfoldede en meget betydelig
litterær Virksomhed, særlig som Kritiker,
indtil han 1846 for stedse forlod Danmark.
Der kan ingen Tvivl være om, at M. er en af
Danmarks allerstørste kritiske Begavelser. Med
fortræffelige Kundskaber og stor Belæsthed, ikke
mindst i fremmed Litteratur, forbandt han et
overmaade skarpt og klart Blik og en meget
udviklet Stil. Paa et Tidspunkt, da Heiberg til
Trivialitet vedblev at træde den Hegel’ske
Æstetiks Dødvande og mere og mere lod dens
Systematik overskygge hans medfødte fine
Smag, virker det velgørende at træffe en saa
overlegen og frit skuende Kritiker som M.
Samtiden forstod dog langtfra at værdsætte ham
efter Fortjeneste. Hans Satire blev tydet som
Malice, og hans til Tider visselig skarpe Pen,
der nok kunde virke saarende, men aldrig var
uretfærdig, kaldtes simpelt hen »ondskabsfuld«.
Mindre værdifuld er han som Digter; hans
Vers (»Lyriske Digte« [1840], »Løvfald« [1857])
er stærkt paavirkede af fremmede Forbilleder,
særlig Byron og Heine. 1841 erhvervede M.
Univ.’s Guldmedaille for Prisafhandlingen »Har
Smag og Sans for Poesi i Frankrig i de senere
Aar gjort Frem- ell. Tilbageskridt — og
hvilken er Aarsagen?« og atter 1857 for en
Afhandling om det nyere franske Lystspil (udg. 1858).
Den Plads som æstetisk Prof. ved Universitetet,
som M. i sine unge Aar saa hen til, og som han
utvivlsomt ogsaa fuldt ud var kvalificeret til,
naaede han ikke, han maatte fortsætte sit
kritiske Døgnflueliv og friste Litteratens ret
kummerlige Tilværelse fra Haanden og i Munden
i 1840’ernes Kbhvn. En fortræffelig Skildring af
det litterære Snobberi her giver M. i en
Artikel om »Kjøbenhavnernes litterære
Spidsborgerlighed« i det af ham udgivne »Arena, et
polemisk-æstetisk Blad«, som desto værre kun
udkom i 6 Numre (1843). Goldschmidt har i
sine Erindringer skildret, hvor stor en
Indflydelse M. havde paa ham, hvor overlegent og
overbevisende han virkede. I »Dansk Pantheon«
og Carstensen’s »Dansk Album for Litteratur
 |
| P. L. Møller. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
