Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordpolsekspeditioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
besøgte 1871 Spitsbergen og igen 1873, 1880—81
Frants Josef’s Land, hvor hans Skib blev knust.
Heller ikke Nordenskiöld havde tabt
Interessen for Spitsbergen. Efter en Tur paa
Grønlands Indlandsis 1870 gik han derop 1872
og 1873 med en stor Ekspedition paa 3 Skibe:
»Polhem« under Palander, »Onkel Adam« og
»Gladan«. Det gjaldt herfra at naa Polen, men
denne Plan maatte opgives; derimod foretoges
udstrakte Rejser og Undersøgelser paa selve
Spitsbergen; der overvintredes i Morsel Bay.
Samme Vinter døde 17 norske Fangstmænd af
Skørbug i et Hus ved Kap Thordsen i Isfjord.
S. A. frøs Kapt. Tobiesen inde paa Kysten
af Novaja Semlja, hvor han og hans Besætning
led meget ondt, og hvor han selv døde. De
norske Fangstskdppere døjede i det hele taget
utrolige Anstrengelser paa deres Farter i
Ishavet; men de var et haardført og dristigt
Folkefærd, som i høj Grad bidrog til
Udforskningen. 1872 landede Kapt. E. H. Johansen
paa Kong Karl’s Land ved Spitsbergen. Det var
et meget uheldigt Isaar. Den østerrig-ungarske
N. under Julius Payer og Karl
Weyprecht udsendtes 1872 paa Grev Wilczek’s
Bekostning med Skibet »Thegetthoff«. Ved
Novaja Semlja kom det ind i Isen og drev med
denne op mod N., til man opdagede en ny
Øgruppe, »Frants Josef’s Land«. Ved en
Slæderejse naaede Payer Kap Fligely (82° 5′ n. Br.),
hvorfra han troede at se Land i Nord
(Kong-Oskars-Land og Petermanns-Land), hvilket dog
siden ikke har været til at finde. Skibet maatte
efterlades, og Ekspeditionen reddede sig i
Baade over Novaja Semlja (1874). 1873 foretog Dr.
R. von Drasche-Wartenberg geol.
Undersøgelser paa Vest-Spitsbergen i Isfjord.
Weyprecht og Dr. Neumayer, der
har haft saa stor Indflydelse paa
Polarforskningerne, gav Stødet til, at man i Vinteren
1882—83 oprettede et Antal cirkumpolare
videnskabelige Stationer paa 13 Steder inden for
Polarkredsen), ved Point Barrow, Fort Rae, i
Cumberland-Sund, i Smith-Sund (Greely), ved
Godthaab (Adam Paulsen), paa Jan Mayen, paa
Spitsbergen, i Lapland, i Finland, paa Novaja
Semlja o. s. v.
IV. Udforskningen og
Kortlægningen af Grønlands Østkyst i de
sidste 40 Aar (jfr Grønland).
Polarstrømmen, som kommer ned langs Østkysten
af Grønland, havde stedse været en Hindring
for at nærme sig Landet. Kun langt mod Nord
var dette nogle Gange lykkedes; men paa
sydligere Breddegrader var man endnu ikke med
Skib naaet ind til Kysten i vore Dage.
Sandsynligt er det, at Islænderne et enkelt Sted, ved
Angmagsalik, der rimeligvis er de Gamles
»Gunbjørns Skær«, var naaede ind til Land. Efter
at imidlertid daværende Kaptajn C. F.
Wandel (nu Viceadmiral) havde udtalt, som Følge
af de Erfaringer, der var gjort om Bord i
»Ingolf« 1879, hvor han havde været
Næstkommanderende, at man rimeligvis kunde komme ind
til Kysten, Syd for Scoresby Sund, paa omtrent
65°—66° n. Br., benyttede Svenskeren, Friherre
A. E. Nordenskiöld denne Anvisning, da
han 1883 havde foretaget en Undersøgelsesrejse
til Grønlands Vestkyst, idet han paa Vejen hjem
lod Ekspeditionsskibet »Sofia« gøre Forsøget
netop der, hvor Wandel havde anvist Stedet,
og det lykkedes. Den 4. Septbr gik man gennem
Isen ind til Land paa 65° 36′ n. Br. ved
Angmagsalik og blev der til næste Dag uden dog
at træffe de Eskimoer, som fandtes her, og som
netop nu var Maalet for »Den danske
Konebaadsekspedition« (1883—85),
der under Premierløjtnant Gustav Holm
og Premierløjtnant T. V. Garde rundt Kap
Farvel arbejdede sig op langs Grønlands
Østkyst til Angmagsalik, hvor Holm
overvintrede hos Eskimoerne — de eneste paa hele
Østkysten, som det siden har vist sig. Der
hjembragtes overordentlig interessante
Oplysninger om disse Folks Tænke- og Levemaade,
ligesom hele Kysten fra Kap Farvel til Nord
for Angmagsalik blev kortlagt. Det varede nu
ikke længe, før en ny Gennemsejling af
Isbæltet fandt Sted.
1888 førte et Skib Normanden Dr. Fridtjof
Nansen gennem Isen til 65 1/2° n. Br., hvorfra
han i Baad drev 4 Breddegrader mod Syd og
derefter arbejdede sig 3 Breddegrader mod
Nord til Umivik, hvorfra han paa Ski med
Otto Sverdrup, Løjtnant
Dietrichson og 3 Lapper vandrede over Indlandsisen
til Godthaab. 1889 gik den norske
Sælfangerkaptajn R. Knudsen med Skibet »Hekla«
gennem Isen paa nordligere Breddegrader til
Kap Broder Ruys, Nord for Frants Josef-Fjord
og derpaa videre Nord paa, idet han landede
ved Clavering Ø og Pemdulum Ø.
1891—92 sendtes Danskeren Premierløjtnant
C. Ryder til Grønlands Østkyst med
ovenanførte Skib »Hekla« (Kapt. R. Knudsen), han
opmaalte det Indre af Scoresby Fjord. Det
lykkedes ikke at kortlægge Kysten S. paa til
Angmagsalik, som Maalet var; men paa Hjemvejen
anløbtes Amgmagsalik.
1892 gik Peary og Ejvind Astrup fra
Inglefield Bay paa Grønlands Nordvestkyst over
Indlandsisen til Independence Fjord paa
Nordøstlandet. De mente, at Peary Land var en Ø,
hvilket siden ikke blev bekræftet (jfr II). 1895
gjorde Peary omtrent samme Rejse, medens
Astrup kortlagde en Del af Melville-Bugten.
Den følgende Ekspedition var
»Carlsbergfondets Ekspedition til
Østgrønland« (1898—1900). 1898—99 kortlagde
Premierløjtnant G. C. Amdrup Strækningen fra
Angmagsalik (65 1/2°) til 67 1/2° n. Br. 1900 gik
Amdrup om Bord i »Antarctic« via Jan
Mayen til Sabine Øen (74 1/2° n. Br.), naaede
derfra Syd paa til Kap Dalton (69 1/3°). Her
deltes Ekspeditionen i to Afdelinger: a)
Kystekspeditionen under Amdrup gik i Baad
Syd paa og kortlagde Kysten til 67 1/3°, drev
paa en Isflage videre til Angmagsalik; b)
Skibsekspeditionen med N. Hartz
berejste Strækningen fra Kap Dalton Nord paa
til 72 1/2°, hvorefter »Antarctic« efter at have
anløbet Island, gik til Angmagsalik, hvorfra
begge Ekspeditionens Afdelinger hjemvendte.
Svenskeren Professor G. Nathorst, som
1898 havde været med en Ekspedition paa
Spitsbergen, foretog 1899 om Bord i »Antarctic« en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
