Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordpolsekspeditioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afsøgning paa Grønlands Østkyst, for om
mulig at finde Spor af Andrée, der var gaaet op
med Ballon fra Spitsbergen og forsvandt (jfr
V). Der foretoges med en Stab af
Videnskabsmænd Undersøgelser fra 73°—76° n. Br.
mellem Shannon Ø, Frants Josef’s Fjord og
Scoresby Sund.
Den svenske Zoolog Gustaf Kolthoff om
Bord i Sælfangeren »Fridtjof« gik 1900 fra
Spitsbergen til Østgrønland og besøgte
Omraadet ved Frants Josef’s Fjord. Længst mod Nord
naaede Amerikaneren Robert Peary paa
Nordspidsen af Grønland den 13. Maj 1900
Kap Morris Jesup (83° 39′ n. Br. og 33° 30′ v. L.).
Ved Angmagsalik foretog Botanikeren Chr.
Kruse Undersøgelser 1901—02, og 1905 var
Sprogforskeren William Thalbitzer
sammesteds.
Den norske Sælfanger-Bark »Magdalene«
(senere »Danmark«), Kaptajn Elias Nilson
af Tønsberg, blev 1905 lejet af den amerikanske
Baldwin-Ziegler-Ekspedition, — som fra
Spitsbergen skulde søge mod Nordpolen — for en
Tur til Shannon-Øen og Bass Rock for at
udlægge Depoter for nævnte N. — Hertug
Philippe af Orléans med »Belgica« (Kaptajn
de Gerlache) gik 1905 ind til Grønlands
Østkyst paa 76° 39′ og derpaa igennem Isen
til 78° 16′, længere end nogen før ham med
Skib. Der landedes paa 77° 16′ ved »Kap
Philippe« paa Øen »Isle de France«. 1909 var
Hertuglen atter paa Grønlands Østkyst ved Frants
Josef’s Fjord og, Nord over, til Shannon-Øen.
»Danmark-Ekspeditionen« under
Mylius Erichsen (1906—08) anløb
Koldewey Ø paa 76° 20′ n. Br. den 13. August
1906. Vinterkvarter toges NV. f. Kap Bismarck
i »Danmarks Havn« (76° 46′). Der foretoges
Slædeekspeditioner bl. a. Syd paa til
Germania-Havn (74 1/2°) og Nord paa til 78 1/4° n. Br. I
1907 naaede Kaptajn J. P. Koch med to
Ledsagere Kap Bridgman paa Grønlands Nordkyst
(83 1/2° n. Br.), som Peary havde besøgt 1900.
Dermed var Grønlands Kortlægning i
Hovedtrækkene fuldbyrdet. (1921 foretog Lauge Koch
en mere detaill. Maaling af Nordkysten, jfr II).
Mylius-Erichsen, Premierløjtn.
Høeg-Hagen og den grønlandske Kateket
Brønlund gik ind i Bunden af Independence Fjord
og opdagede, at Peary-Land ikke var en Ø.
De døde paa Tilbagevejen til »Danmarks Havn«
paa 79° n. Br. (Brønlund’s Lig blev 1908
fundet af Koch og paa ny af Einar Mikkelsen
1909). — Paa
»Alabama-Ekspeditionen« (1909—12) eftersøgte Einar
Mikkelsen, ledsaget af J. P. Iversen,
Mylius-Erichsen’s efterladte Papirer, bl. a. i Danmarks
Fjord, og fandt saadanne.
1912 besøgte Knud Rasmussen med
Peter Freuchen paa den 1.
Thule-Ekspedition Danmarks Fjord og Independence
Fjord, og godtgjorde, at denne ikke fortsattes
tværs gennem Landet.
1912 gik Schweizeren Dr. A. de Quervain
med tre Ledsagere over Indlandsisen fra 69° 40′
n. Br. paa Vestkysten til Angmagsalik. — En
ny Isvandring foretoges 1913 af Kaptajn J. P.
Koch, ledsaget af Dr. A. Wegener og to
andre fra 76 3/4° n. Br. paa Østkysten til Nord
for Upernivik (72° 37′) paa Vestkysten.
Vi skal endnu omtale, at Knud
Rasmussen 1919 foretog folkloristiske Indsamlinger
under et kortere Ophold ved Angmagsalik — det
var den saakaldte 4.
Thule-Ekspedition. Tidligere (1615—1864) deltog danske
Undersaatter i Fangsten ved Østkysten, alene
1851—1860 130 Skibe (deraf 24 i 1854). I de senere
Aar hiar »Det østgrønlandske Komp.« anlagt 6
Fangststationer mellem c. 73° og 77° n. Br. og
1923 udsendtes »Teddy« (Kapt. Bistrup) for
at oprettoe 2 Stationer i Scoresbysund.
Besætningen meldtes at være ankommen til
Angmagsalik. Under Ejnar Mikkelsen afgik Juli
1924 en Ekspedition med »Grønland« (tidligere
»Fox II«) til Scoresbysund, paa Bekostning
navnlig af de Ferslew’ske Blade, for at
forberede Oprettelsen af en dawsk Statsstation,
hvortil Eskimoer fra Vestgrønland skal
overføres. Grønlands Østkyst var dertil, efter
norske Opgivelser, 1889—1921 blevet besøgt af
mindst 82 norske Fangstfartøjer, som flere
Gange landede paa Kysten, og i enkelte Tilfælde
overvintrede sammesteds.
V. Nyere Ekspeditioner med
Nordpolen som Maal i de
europæiske og sibiriske Polarhave.
1881 var »Jeannette«-Ekspeditionen, som 1879
udgik gennem Berings-Strædet, forulykket ved
de ny sibiriske Øer, og 3 Aar efter fandt man
Efterladenskaber fra samme paa en Isflage
ved Grønlands Sydvestkyst. De maatte antages
at være drevne med Polarstrømmen — maaske
over Nordpolen — og ned langs Grønlands
Østkyst. Dette Fund gav Stødet til Nordmanden
Fridtjof Nansen’s Polarfærd. Han havde
1888—89 gennemkrydset Grønlands Indlandsis
(se Grønland) og gik nu 1893 ud med
»Fram« (Kapt. Otto Sverdrup) langs den
sibiriske Ishavskyst til de nysibiriske Øer, hvor
han lod »Fram« fryse inde i Isen, for at Skibet
kunde drive med denne over Polen. Driften
skete som beregnet mod Vest. Den 14. Marts
1895 forlod Nansen, ledsaget af Johansen,
»Fram« paa 84° 4′ n. Br. og 102 1/2° ø. L. og
naaede med Slæder forbi 86° 4′ n. Br., vendte
om og overvintrede paa Frants Josef’s Land; traf
her næste Sommer Englænderen Jackson’s
Ekspedition og vendte tilbage til Norge 13. Aug.
1896. »Fram« kom 20. s. M., efter at have naaet
85° 27′ under sin Drift. Nansen-Ekspeditionen
havde intet nyt Polarland opdaget, men
konstateret Tilstedeværelsen af et dybt Polarhav.
Samtidig med, at Nansen vendte hjem, var en
ny eventyrlig N. under Udrustning. Svenskeren
Andrée havde fattet den dristige Plan at
søge at naa Nordpolen i Ballon. 1896 opholdt
han sig ved Virgo Havn paa Spitsbergen for at
foretage Opstigningen; men der var ingen
gunstig Vind. Han kom da Aaret efter igen, og
11. Juli 1897 gik han og to Ledsagere
Strindberg og Frænkel med »Ørnen« Nord paa.
Efter de modtagne Brevduer og efter Fund af
Bøjer fra Ekspeditionen maa den antages at
være forulykket Ø. f. Frants Josef’s Land en
10 à 12 Dage efter Opstigningen. Hans
Eftersøgning har afstedkommet adskillige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
