Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordpolsekspeditioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ekspeditioner, til Sibirien (Stadling, Frænkel og
Nilsson), til de nysibiriske Øer (Bredts), til
Spitsbergen og Frants Josef’s Land (Nathorst og
Kjeldsen), til Grønlands Østkyst (Nathorst)
o. s. fr.
Den tysk-amerikanske Journalist Walter
Wellmann’s Forsøg paa at naa Polen fra
Spitsbergen var komplet mislykket 1894; et
andet Forsøg, som han gjorde sammen med
Meteorologen E. B. Baldwin (1898—99) fra
Frants Josef’s Land, mislykkedes ligeledes.
Nansen’s og Johansen’s Vandring paa Isen
havde vist, at Sommertiden var meget
vanskelig. Den næste Ekspedition valgte derfor at
gaa om Vinteren, naar Isdækket var frosset.
Den ital. Nordpolsekspedition under
Hertugen af Abruzzerne paa »Stella Polare«,
der bestod af ital. og norsk Mandskab,
overvintrede (1899—1900) i Teplitz-Bay (81° 56′
n. Br.) paa Frants Josef’s Land, hvorfra
Cagni paa en 105 Diages Vandring i Marts 1900
naaede 86° 33′, den højest naaede Bredde paa
Kloden, og 56′ længere Nord paa end Fridtjof
Nansen.
Nu blev Amerikanerne ivrige og udrustede
en Polarekspedition.
1901 afrejste Baldwin paa ny til Frants
Josef’s Land med den i alle Retninger
glimrende udrustede Damper »Amerika«, hvilken
den amerikanske Millionær Ziegler havde
stillet til hans Raadighed. Om Bord var en
vældig Skare af Mennesker; men Aaret efter
vendte Ekspeditionen tilbage med fuldkommen
uforrettet Sag. Stridigheder mellem Baldwin og den
norske Skibschef var Anledningen hertil.
Ziegler sendte nu 1903 en lige saa godt udrustet
Ekspedition af Sted, udelukkende med
amerikansk Mandskab og med A. Fiala som
Leder. Den havde samme Maal som den forrige
Ekspedition. »Amerika« maatte kæmpe med
svære Ishindringer, men naaede dog Teplitz
Bay, den nordligste Havn paa Frants Josef’s
Land, hvor den overvintrede sammesteds, som
Hertugen af Abruzzerne havde ligget. Isen
skruede her Skibet ned, og Slæderejsen mod
Polen glippede p. Gr. a. Isens frygtelige
Beskaffenhed og aabent Vand. De medbragte 30
Heste døde næsten alle. Ekspeditionen maatte
anden Gang overvintre og levede af Jagt,
Fiskeri og de fra tidligere Ekspeditioner
efterladte Depoter. Slædeekspeditionen i Foraaret
1905 glippede paa ny, og Hjælpeskibet »Terra
Nova« (Kapt. Johan Kjeldsen) kom hen
paa Sommeren og førte den uheldige
Ekspedition hjem. Ziegler var imidlertid død. Et Depot
var 1905 bleven udlagt paa Grønlands Østkyst
til eventuel Brug for Ekspeditionen af en norsk
Sælfanger.
Vejen til Nordpolen havde vist sig yderst
vanskelig, og skønt det Andrée’ske Eksperiment
tilvisse ikke var opmuntrende, besluttede
Amerikanerne, som var bleven betagne af en
brændende Iver for at plante Stjernebanneret paa
Polen, at gentage det sv. Forsøg, som jo endte
saa ulykkeligt. Luftskibenes Periode syntes at
være kommen, navnlig efter at Zeppelin havde
konstrueret sine store styrbare
Motor-Luftskibe, som kunde gaa imod Vinden, og man
mente heri at have fundet et Middel til at naa
Polen ad Luftvejen. Den første, som agtede at
forsøge sig paa denne Maade, blev nu
Amerikaneren Wellmann, som 1894 havde gjort det
mislykkede Forsøg paa at gaa mod Polen. Han
drog 1906 paa ny til Spitsbergen for at starte
fra »Danskøen« paa Nordvestkysten af Vest
Spitsbergen; men man var endnu ikke kommen
saa vidt, at det styrbare Luftskib kunde
tilfredsstille de Fordringer, der maatte stilles til
det under saadanne Forhold, og Wellmann var
næppe heller Manden til at gaa i Spidsen.
1906 havde han forberedt alt til Opstigning fra
»Danskøen«; men da der viste sig Fejl ved
Luftfartøjet, opsatte han Færden til 1907; men
heller ikke dette Aar kom han af Sted. Den 2.
Septbr gik han op i ugunstigt Vejr, men det
hidtil uprøvede Luftskib styrtede ned, som det
var gaaet op, og Forsøget opgaves; 1909 var
Wellmann atter deroppe, men efter en kort
Fart, paa hvilken han mistede det ene
Slæbetov, opgaves Luftfærden helt. Wellmann gjorde
senere et lige saa mislykket Forsøg paa at flyve
over Atlanterhavet. Luftskibet forliste i Havet;
men han og Passagererne reddedes.
I Aarene 1908—14 forberedte Tyskeren, Prof.
Hergesell en Nordpolsfærd med en
Zeppeliner; alt var vel forberedt; men da
Verdenskrigen kom, maatte Forsøget opgives.
1912 udgik en større russ. Ekspedition under
Løjtnant Ssedow (Sedoff), som fra Frants
Josef’s Land skulde gøre et Fremstød mod
Polen; men den var daarligt udrustet. Han
overvintrede 1912—13 paa Vestkysten af Novaja
Semlja, hvorfra nogle af Deltagerne vendte
tilbage til Rusland. I Septbr 1913 gik
Ekspeditionen videre til Frants Josef’s Land, hvor den
overvintrede.
15. Febr 1914 brød Ssedow, der var syg, med
2 Ledsagere og 24 Hunde op N. paa paa en
ISlæderejse. Men da man naaede Frants Josef’s
Lands Nordkyst, døde Ekspeditionslederen (5.
Marts), og de ham ledsagende Matroser vendte
om. En Redningsekspedition var udsendt 1913;
den vendte tilbage med
Ekspeditionsmedlemmerne.
Ligeledes 1912 udgik en Ekspedition under
Reserveløjtnant Schröder-Strantz til
Spitsbergen med Skibet »Herzog Ernst« paa en
Nordpolsrejse. Skibet havde en betydelig
Ekspeditionsstyrke om Bord og naaede 22. Aug. den
tidligere Gradmaalingsekspeditions Standplads
paa Nordlandet, hvor sidstnævntes Hus stod.
Her blev Skibet indesluttet af Isen og forlodes,
kun tre norske Søfolk blev om Bord, Resten af
de ombordværende begav sig S. paa over Land;
men brød fuldkommen sammen. Af 7 Personer
fandtes siden intet Spor. En Hjælpeekspedition,
som blev udsendt, afhentede senere de tre
norske Søfolk og »Herzog Ernst« i 1913.
VI. Undersøgelser paa
Spitsbergen og Frants Josef’s Land,
Fangstrejser. Ikke blot blev Udforskningen af selve
Spitsbergen og Øomraaderne mod Ø. Maalet for
mange videnskabelige Ekspeditioner, men
ogsaa, som vi har hørt, Udgangspunkt for
Ekspeditioner, der forsøgte at naa længst frem mod
Nordpolen; endvidere blev i nyeste Tid — ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
