Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Alm. Topografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dato kendes, er Rasti Gaisa (1059 m) den
højeste Top. Dalene er aabne og lave. Af Elve
mærkes Pasvikelven, der kommer fra den
finske Indsø Inari, samt Tana (300 km) og
Altenelven (190 km). Af større Indsøer findes ingen,
fraregnet Pasvikelvens mange Udvidelser;
derimod forekommer en stor Mængde smaa Søer.
I Alten, omkring den midterste Del af Tana
samt i Sydvaranger, findes Furuskov; men for
øvrigt er her skovbart, fraregnet en Del
Birkeskov og Birkekrat i Dalene. Kun i Alten findes
dyrkede Marker af nogen Betydning. Inden
Vestfinmarkens Kystfjeldkæde bør af
Fjeldtoppe særlig nævnes Nordmandsfjordjøkelen (1075
m) og Seilandsjøkelen (981 m), begge paa Øen
Seiland. Almindeligvis sammenfattes begge
disse Bræer under Benævnelsen Jedki, hvilket
imidlertid kun er en forvansket Gengivelse af
det lappiske Ord Jiekke, der betyder Bræ eller
Jøkel. Endvidere fremhæves Jøkelfjeld eller
Øksfjordjøkelen (1166 m) mellem Øksfjorden og
Jøkelfjorden, hvilket Fjeld har Bræer, der
styrter ud i Jøkelfjorden ɔ: »Kalver«. Inden
Senjens og Lofotens Kystfjeldkæde maa i særlig
Grad fremhæves den af høje og vilde Fjelde
opfyldte Lyngenhalvø (ɔ: mellem Lyngen- og
Ulfsfjorden), blandt hvis Toppe er Jæggevarre
(1916 m), Jægervandstinderne (1680 m) og
Njalavarre (1529 m). Mellem Ulfsfjorden og
Balsfjorden findes Tromsdalstind (1239 m), lige
over for Tromsø, og mellem Balsfjorden og
Malangen Bentsjordtind (1169 m). Til en Arm af
Malangen rinder den ganske mægtige Maalselv,
der igen c. 30 km oven for Mundingen optager
Bardoelven, som kommer fra den store Indsø
Altevandet (c. 50 km2, c. 500 m o. H.) ved
Rigsgrænsen. Vasdraget er, regnet fra
Maalselvens øverste Kilder, c. 120 km, og fra
Bardoelvens c. 150 km. Saavel Bardodalen som
Maalselvdalen henhører til Troms Fylkes bedst
dyrkede Egne, hvorhos her ogsaa findes ikke lidet
af Skov. Af Fjeldtoppe i den indre Del af dette
Strøg mærkes Istind (1483 m) og Isdalstind
(1380 m) samt længere ude Maarfjeld (1340 m)
og Fukstind (1220 m). Af Øernes Fjeldtoppe
fremhæves følgende: Bredtind (1015 m) og
Kjeipen (944 m), begge paa Senjen, Møsadelen (1266
m) paa Hinnøy, Higrafstind (1162 m) og
Vaagekallen (942 m) paa Østvaagoy samt Himmeltind
(965 m) paa Vestvaagøy og Hermandalstind
(1034 m) paa Moskenesøy.
Vender vi os derpaa til Nordlands
Kystfjeldkæde, ses det, at denne som Regel er skilt fra
Kjølen ved Dalfører, der med Hovedretning
dels fra S. til N. og dels fra N. til S. munder
ud ved de mange Fjorde, som afbryder
Kystfjeldkæden. Af saadanne Dale bør særlig
mærkes Saltdalen, Dunderlandsdalen, Røselvens
Dalføre og Vefsendalen, Blandt de mange
herhenhørende, til Dels meget maleriske, Fjeldtoppe
skal Nord f. Bodø kun nævnes Skotsind.
Endvidere mærkes de mange smukke Toppe paa
Øen Landegode (706 m) uden for Bodø samt
længere S. Børvastinderne, Sandhornet (994 m)
og Forbjerget Kunna (599 m). Derpaa
Højtinden (1364 m) og den store Snefonn Svartisen,
af hvis mange Isbræer et Par naar næsten helt
ned til Havets Overflade i Holandsfjorden.
Svartisens højeste Top er Snetind (1599 m). Paa
Øerne uden for Svartisen mærkes de smukke
Meløtinder (574 m), den før nævnte
Hestmanden (568 m) og Trænstavene (338 m). I den
omhandlede Kystfjeldkædes sydligste Del inde
paa Fastlandet fremhæves Brurskanken (1443
m), Finknæet (1158 m) og Bredvandstind (1220
m) samt paa Grænsen af Nord-Trøndelag
Fylke Majaklumpen (1021 m). Af Vande inden dette
Omraade maa særlig nævnes Røsvandet (190
km2, 374 m o. H.) i Vefsen, hvilket Vand
tidligere ansaas for N.’s næststørste Indsø, medens
nyere Maalinger har vist, at det kun er den
trediestørste. Dernæst bør nævnes Langvandet
(28 km2, 47 m o. H.) paa Sydsiden af
Svartisen. Som en alm. Regel for Nordland og
Troms Fylke kan udtales, at medens
Kystegnene er blottede for Skov og kun ganske
undtagelsesvis har dyrkede Marker af nogen Bet.,
saa er Dalførene omkring de indre Fjorde ofte
ganske vel forsynede med Skov og kan derhos
opvise ikke lidet af dyrkede Marker.
Idet vi derpaa gaar over til det sydlige
N., skal først omtales, hvad der inden samme
ligger N. f. Dovrefjeld, eller hvad der
almindeligvis sammenfattes under Benævnelsen
Trøndelagen. Nordligst har vi Nord-Trøndelag
Fylkes store Fjeld- og Skovstrækninger, der
ofte sammenfattes under Benævnelsen
Namdalens Skogmark. Denne strækker sig mod S.
til henimod Værdalen og Trondhjemsfjorden og
mod SV. til det ganske lave Namdalsejd
mellem Trondhjemsfjorden og Namsenfjorden. Fra
Kjølen er Namdalens Skogmark i sin nordligste
Del adskilt ved de store Søer Namsvand,
Limingen og Tunnsjø. Af disse har Limingen
Afløb til Sverige, medens de to andre rinder
til Elven Namsen (192 km), som ved Namsos
falder i Namsenfjord. Dens Dalføre (Namdalen)
er i sin nedre Del nok saa bredt og vel dyrket,
højere op derimod trangt og lidet befolket. I
Skogmarkens sydlige Del mærkes det lange
Snaasa Vand (117 km2), som kun ligger 24 m
o. H. noget inden for Trondhjemsfjorden ved
Stenkjær. Saa godt som hele det omhandlede
Strøg er opfyldt af middelhøje Fjelde, imellem
hvilke dog enkelte gaar op til henimod 1200
m’s Højde. SV. f. Namdalens Skogmark mellem
Trondhjemsfjorden og Havet ligger Fosens
Halvø med gennemgaaende lave, paa Vestsiden
næsten fuldstændig skovbare, Fjelde og derhos
mange smalle, men ofte temmelig lange og
hyppig ganske retliniede Dalfører. Halvøens Indre
er saa godt som ubeboet. Sønden for Namdalens
Skogmark mellem Kjølen i Ø., Tønset
(Glommens Dialføre) i S. samt Kvikne og Orkedalen
samt dernæst Trondhjemsfjordens Fladebygder
i V. har vi den trondhjemske Højslette, der i
sin søndre Del anslaas til en Middelhøjde af
omkring 900 m og i sin nordlige Del til
omkring 600 m. Over den sydlige Del af denne
Højslette gaar Hamar—Trondhjem-Banen
(Pashøjde 667 m), der kommer fra Østerdalen i det
søndenfjeldske N. og gaar over til Guldalen, en
af Trøndelagens mest bemærkbare Dalfører.
Guldalen gennemstrømmes af Gula (140 km),
som falder i Trondhjemsfjorden noget S. f.
Trondhjem, Blandt de mange andre Elve, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
