Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Geologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sparagmitforinationen, kaldet saa efter
Bjergarten Sparagmit, en feldspatførende Sandsten,
der optræder i mægtige Aflejringer inden for
det Distrikt, der er betegnet med Sp paa Kortet.
Strøget mellem Mjøsen og Langesundsfjorden
er det, som man i den geologiske Litteratur
kalder med den ovenfor
anførte Betegnelse
Kristianiastrøget ell.
Kristianiaterritoriet. Det indre er
skovbevokset og bestaar af
eftersiluriske frembrudte
Bjergarter, Granitter,
Syenitter, Porfyrer m. m.
Brøgger, som nøje har studeret
disse, har paa dem anvendt
den saakaldte
Differentationshypotese og videre
udviklet den. Hovedsagen ved
den er, at der i Jordens
Indre har eksisteret et
Magmabassin, d. v. s. en Masse
af ildflydende Sten. Denne
havde en bestemt kemisk
Sammensætning, men deraf
udsondrede sig
underordnede Masser, hvoraf nogle
var forholdsvis fattige,
andre forholdsviis rige paa
Kiselsyre; disse
forskelligartede Smeltemasser
trængte frem i en vis
Rækkefølge og dannede de
Bjergarter, vi nu finder i
Overfladen. Langs Randene af
disse Eruptivmasser er der
mindre Felter af
kambrisk-siluriske Lag. Sandsten er
der ikke meget af her i
Kristianiastrøget; Lerskifer
og Kalksten, begge ofte
meget rige paa Fossiler, er
de fremherskende
Bjergarter; de forvitrer let, og
man finder derfor paa dem
noget af den bedste Jord
i N. Det smukke Bakkeland
og de smilende Øer i Kria’s
Omgivelser har disse
Formationer som Underlag.
Oven paa Silurlagene ved
Kria følger der Sandsten,
mest rødagtig af Farve;
den er særskilt afmærket
paa Kortet. Deri har man
kun fundet nogle faa og
meget utydelige organiske
Levninger; men man
antager, at denne
Sandsten er dannet i Devonperioden og svarer til
en lgn. Sandsten »Old Red« paa de britiske Øer.
Resten af den formodede Devon i N. udgøres
af 4 Felter N. f. Bergen; kun faa og tarvelige
Planteforsteninger er fundne her. Derimod har
man i nyere Tid fundet en mere righoldig Flora
i devoniske Sandstene og Skifere i et lille Strøg
ved Søen Røragen Øst for Røros.
Hvis vi trækker en Linie fra Lindesnes til
Nordkap, deler den saa omtrentlig den
skandinaviske Halvø i to Dele. Det Land, som ligger
Øst for Linien, har ikke, undtagen paa nogle
faa Steder, været udsat for Foldning siden den
kambriske Tid. Vi kan kalde dette Strøg »det
skandinavisk-finske Plateau«; det omfatter
nemlig ogsaa Finland, ja endog de tilstødende Dele
af Rusland. Det er i det hele taget et fladt og
lavt, om end ujævnt Land. Den bottniske Bugt
overskyller en lav Indsænkning deri. Den
sydøstlige Del af det sydlige N. hører til dette
skandinavisk-finske Plateau. V. f. den nævnte
Linie har vi »det vest-skandinaviske Fjeldstrøg«.
Jordskorpen har her været underkastet en
stærk Sammenpresning og Foldning efter
 |
| Fig. 1. Geologisk Kortskitse af det sydlige Norge. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
