Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Geologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Silurtiden. De kambrisk-siluriske Lag er under
Sammenpresningen blevne meget forandrede.
Grundfjeldet er paa sine Steder blevet presset
ind mellem Silurlagene; ogsaa det har været
underkastet Forandringer, ja i mange Tilfælde
kan det være vanskeligt at holde det ud fra de
kambrisk-siluriske Lag.
Noget, som forøger Geologens Vanskeligheder
her i Fjeldegnene, er, at der synes at have
fundet store Overskydninger Sted, hvorved
Fjeldmasser, adskilte fra Underlaget ved
fladtliggende Spalter, er blevne forskudte over
betydelige Distancer i horisontal Retning. Ældre
Fjeld er paa denne Maade undertiden komne til
at ligge over yngre Fjeld. — Den højeste Del af
den skandinaviske Halvø er Jotunfjeldene Ø. f.
Sognefjorden. Store Gabbromasser, som
eksisterede forud for Foldningen og er blevne
paavirkede af denne, optræder her og danner de
øverste Toppe.
Medens de kambrisk-siluriske Lag i
Kristianiastrøget væsentlig bestaar af
Lerskifer og Kalksten og i
Sparagmitstrøget af
Sandsten, udgøres de i
Trondhjemstrøget (T paa Kortet)
(fornemmelig af vulkanske
’Bjergarter, idet store
Lagtykkelser her sandsynligvis
bestaar af vulkanske
Askelag og Lavastrømme. De
alm. sedimentære
Bjergarter, deriblandt hyppig
Konglomerater, viser ofte
ved deres Natur, at de opr.
dannedes, ikke i dybt Hav,
men paa grundt Vand.
Fossiler tilhørende den
senere Del af Kambrium og
Silur er fundne paa enkelte
Steder i det trondhjemske.
Fossiler er ogsaa opdagede
i stærkt forandrede
siruriske Lag paa enkelte Steder
ved Bergen. De
kambrisk-siluriske Lag i det nordlige
N. er endnu kun
ufuldkomment kendte. Lag af
Kalksten og Dolomit, som er
magnesiaholdig Kalksten,
opnaar i Nordland til Dels
en meget betydelig
Tykkelse, og de smukke
Varieteter, navnlig en hvid og en
graaflammet, har været
brudte som Marmor. Fra
Nordland kommer ogsaa en
Marmorvarietet, som er et
Konglomerat af
Kalkstensbrudstykker i rødagtige
Farver. — Af Ertser, som
forekommer i det
vestskandinaviske Fjeldstrøg, maa
mærkes linseformede
Masser af Svovlkis, som ofte
indeholder noget Kobber. Paa
saadanne Masser arbejder
Røros Kobberværk, som har
været drevet i 200 Aar, og
Sulitjelma Kobberværk.
Dette sidste, som ligger lidt
Nord for Polarkredsen, er
ganske nyt, men har
udviklet sig til at være
N.’s største Bjergværk. I Nordland findes
ogsaa udstrakte, men mest temmelig
fattige Jernertsforekomster. Allerlængst mod Nord
i N., Øst for Nordkap, bestaar Fjeldet for
en væsentlig Del af Sandsten temmelig lig
Sparagmitformationen og maaske dannet samtidig
med den. Paa et Par Steder her er der i
Sandstenen indlejret Morænemasser, som indeholder
skurede Stene og hviler paa et stribet og skuret
 |
| Fig. 2. Geologisk Kortskitse af det nordlige Norge. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
