Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Dyreverden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne Region høres om Vaaren de langtrukne,
hæse Toner fra Bjergfinken (Kvækeren),
Bogfinkens nære Slægtning; Blaastrupen
ell. Blaakjelken, som ogsaa ruger oven for
Birkebæltet, udmærker sig baade ved sin Sang
og sine vakre Farver. Videre ruger her
Graatrosten (Sjaggeren) i store Kolonier; alm.
er Dværgfalken og nogle Andefugle.
Dalrypen ell. Lirypen, som ogsaa ruger
mange Steder neden for Birkebæltet, er
foruden af sine Fjender bl. Dyrene stærkt
efterstræbt baade af Jægere og Folk, som driver
Snarefangst, men er i de senere Aar gaaet
stærkt tilbage i Antal; det ser ud til, at den
vigtigste Aarsag er en mikroskopisk Parasit
(Eimeria avium), som lever i Tarmvæggen hos
denne o. a. Hønsefugle.
Et af de mærkeligste Dyr i N.’s Fauna er
Birkemusen, let kendelig paa den mørke
Stribe langs Midten af Ryggen. Den
forekommer, væsentlig i Birkeregionen, i et begrænset
Omraade Vest for Østerdalen mellem Mjøsen
og Traktene Sønden for Trondhjemsfjorden, og
synes at danne en isoleret Stamme, som under
tidligere, mere gunstige Livsbetingelser har haft
Forbindelse med de Stammer, som nu findes i
Sverige, Finland o. s. v.
Oven for Fjeldbirkeskoven strækker sig den
skovløse Højfjeldsregion, en sydlig Udløber af
den arktiske Tundra, som optager største Delen
af Landet og særlig præger næsten hele det
nordlige N.; den repræsenterer altsaa Landets
Andel af den arktiske Region, hvad Landfauna
angaar. Her lever Vildrenen, som nu
væsentlig er indskrænket til det sydlige N.’s
Højfjeld, og som har en farlig Fjende i Jerven,
selv om denne ikke er saa hyppig som
tidligere. Fjeldræven er mindre end sin
Slægtning paa Lavlandet; den bliver hvid om
Vinteren (Hvidræv), men en Varietet af den,
Blaaræven, har en blaaligbrun Pels hele Aaret
rundt. Den lille spraglede Lemæn
(Lemming), som sammen med Ryper udgør
Fjeldrævens væsentlige Næring, har ligesom mange
andre Smaagnavere Yngleaar, da den optræder
i vældige Skarer, og store Mængder vandrer
da ned paa Lavlandet, hvor de imidlertid meget
snart bukker under for Sygdom, »Lemænpest«,
hvis de ikke omkommer paa anden Maade. I
saadanne Yngleaar tiltager ogsaa Lemænens
Fjender paa Fjeldet stærkt, d. v. s.
Fjeldræven og flere Rovfugle, hvoriblandt
Sneuglen, som ellers er sjælden.
Fjeldrypen, som især er alm. i det
nordlige N., er ligesom Lirypen hvid om Vinteren.
Snespurven har ogsaa om Sommeren en
delvis hvid Fjerdragt, og trækker for største
Delen Syd over om Vinteren. Trækfugle er
desuden Heilo (Hjejle), hvis melankolske
Lokketone hører med til Højfjeldsstemningen, og
Fjeldlærken.
I den arktiske Region har en Del Insekter
deres rette Hjem, bl. a. Sommerfugle, som til
Dels er lige saa farvestraalende som
Lavlandets, for ikke at tale om de arktiske Humler,
som i Størrelse og stærke Farver ofte langt
overgaar deres mere varmekære Slægtninge.
Ogsaa Kysttraktene har deres karakteristiske
Dyreformer. En Del af dem findes praktisk talt
langs hele Kysten, saadan som Kjeld
(Strandskade) o. a. Vadefugle, fl. Maager,
Havørn, Graagaas, Ærfugl og
Skjærpiplærke, medens andre er indskrænket til
mindre Kystafsnit. Nogle Fugle er ubetinget
talrigst Nord paa, hvor de kan optræde i saa
kolossale Mængder, som Tilfældet er med
Fuglebjergenes Alker og Maagearter, og den, som
har set, hørt og lugtet et større Fuglebjerg, vil
have faaet et uforglemmeligt Indtryk af det
arktiske Dyrelivs enorme Individrigdom. Andre
Dyreformer igen er begrænset til Vestlandet,
hvor de kan findes omtr. fra Mundingen af
Trondhjemsfjorden i Nord og stopper op et
ell. andet Sted mellem Ryfylke og
Langesundsfjorden; Eksempler herpaa er Hjorten
(Krondyret) og Hejren. En egenartet Fauna har
endelig Jæderen, hvor Toplom (store
Lappedykker), Blishøne og Hættemaage
ruger.
En Del Arter forekommer udelukkende eller
væsentlig paa Østlandet. Saaledes er
Raadyret indvandret hertil fra Grænsetraktene i
Sydøst, ligeledes Pindsvinet, som for øvrigt
er indført fl. St. Karakteristiske Fugle er
Trælærken (Hedelærken) og Glenten.
Ferskvandsfauna. Rent bortset fra, at
Ferskvandets Dyreliv afhænger af den geogr.
Beliggenhed, er det selv inden for et mindre
Omraade yderst forskelligartet og tilpasset
mange Slags Livsbetingelser. Vi finder een Fauna i
Elve og Bække, en anden i stillestaaende Vand;
Dammene har et Dyreliv, som paa mange
Maader afviger fra de større Vande; nogle Dyr
er Bundformer, andre driver omkr. i Vandet
og repræsenterer det saakaldte Plankton (Svæv).
Imidlertid er det umuligt her selv
antydningsvis at karakterisere saadanne Modsætninger, og
vi maa nøjes med at nævne nogle faa vigtige
Dyregrupper.
Praktisk talt alle Amfibier lever jo i Vand
som Unger, saaledes ogsaa de faa norske
Arter: alm. Padde, butsnutet Frosk og
spidssnutet Frosk, den sidste for øvrigt
kun kendt fra nogle faa Steder paa begge Sider
af Kristianiafjorden, samt den store og den
lille Vandsalamander. Vel kendt af
alle er Padde- og Froskeungerne, hvis lange
Svømmehale har skaffet dem Navnet
»Rumpetrold« (Haletudser).
Flere af Saltvandsfiskene kan desuden leve i
Ferskvand; Skrubbeflynderen findes f.
Eks. i Udløbet af de allerfleste Elve, undertiden
temmelig langt fra Havet. Den alm. Aal, som
gaar helt op i Finmarken, maa i Grunden
ogsaa betragtes som en Gæst fra Havet. Naar
den er udvokset, vandrer den ned til
Havet og ud i Atlanterhavet, hvor den yngler
Nord og Nordøst for de vestindiske Øer. Disse
voksne Aal vender aldrig tilbage, men
Aalelarverne, Leptocephalerne, som slet ikke ligner
de voksne, nærmer sig stadig Europas Kyster,
og efter 3 Aars Forløb svømmer de smaa
»Glasaal« op i vore Ferskvand. Laksen har
for saa vidt en modsat Levevis, som den i N.
al Tid opholder sig i Havet største Delen af sit
Liv, men gyder i Ferskvand; under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
