Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Fiskeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sildefiskerierne er navnlig Sildolie og Sildemel; det
sidste er et værdifuldt Kraftfoderstof til
Husdyrene, men benyttes undertiden ogsaa som
Gødning (Guano).
En egen Art af Fiskeri, hvis Udvikling i de
senere Aar har taget Fart, er
Bankfiskerierne paa de uden for Kysten mellem
Bergen og Finmarken, i Norske Havet liggende
Banker mellem N. og Skotland samt ved Island og
rundt Færøerne. Der fiskes i disse fjernere
Farvande med Liner efter Kveite, Lange og
Brosme fra Dampskibe, Motorfartøjer eller
større dækkede Sejlbaade.
Af mindre Saltvandsfiskerier i de nærliggende
Farvande er flig. de vigtigste:
Seifiskeriet. Dette foregaar paa hele
N.’s Kyst Nord for Rogaland Fylke,
fornemmelig i selve Skærgaarden og paa nærliggende
Grunde uden for denne. Dette Fiskeri foregaar
dels med Snøre, dels med Dorg, et
Fiskeredskab, bestaaende af en tynd Line, der ender i
en Krog, som slæbes i Vandets Overflade efter
det sejlende Fartøj. I Alm. benytter man
samtidig 5—10 saadanne Liner. Ved dette Fiskeri
benyttes ogsaa den saakaldte Synkenot, en
sæklignende Not, som sænkes ned i en Firkant
enten helt til Bunden ell. til en passende Dybde
fra 4 Baade, der arbejder sammen. Naar
Fiskestimen kommer over Noten, hales den rask op
ved Hjælp af et Tov, fæstet i hver af Notens
4 Hjørner. Omkr. 1890 blev Synkenoten indført
ved Torskefiskerierne i Lofoten, men denne
Anvendelse af Noten blev snart atter forbudt.
Makrelfiskeriet foregaar fra Maj til
Septbr, dels paa Skagerrakkysten og den sydlige
Del af Nordsøkysten, dels ude i Nordsøen,
navnlig paa det jyske Rev og paa Dogger Bank. Inde
i Fjordene drives dette Fiskeri med Garn, om
Høsten ogsaa med Not; i Skærgaarden fiskes
Makrellen med Snøre og Sildeagn fra udækkede
Baade, i aaben Sø fra Motor- ell. Dæksbaade
med Dorg ell. Drivgarn. Omkr. Halvdelen af
Makrelfangsten falder paa Høstmakrellen,
hvoraf det meste i saltet Tilstand udføres til
Amerika. Af den øvrige Makrelfangst eksporteres
en stor Del som fersk, iset Vare til England.
Udbyttet af Makrelfiskeriet var 1919 18,76 Mill.
Stkr til en Værdi af 5,98 Mill. Kr.
I de senere Aar er Aalefiskeriet blevet
meget alm. paa N.’s Syd- og Vestkyst indtil
Trondhjemsfjorden. Der benyttes ved dette
Fiskeri enten saakaldte Teiner, tragt- ell.
kurvlignende Redskaber, flettet af Vidjegrene, eller
Ruser, et hermed beslægtet Fangstmiddel,
bundet af Bomuldsgarn med Masker, hvis
Størrelse bestemmes efter den Fiskeart, man ønsker
at fange. Saavel Teinen som Rusen sænkes ned
paa selve Havbunden.
Under Fiskerierne henregnes ogsaa Fangst af
Hummer, Rejer, Østers og (Blaa) Skjæl.
Hummer fiskes paa Kyststrækningen fra
Kristianiafjorden op til Romsdalen. Dette Fiskeri drives
kun paa en Dybde af indtil 40 m ved Hjælp af
Teiner. Der opfiskedes 1919 812300 Hummer til
en Værdi af 863000 Kr. Største Delen af den
fangede Hummer udføres levende, mest til
Danmark, Tyskland og England.
Af Rejer kendte man i N. tidligere kun den
lille Grundvandsreje, som lever i Tang og
Søgræs, og som blev fisket ved Hjælp af en Haav.
I 1890’erne begyndte man imidlertid at fiske en
stor Dybvandsreje, der lever 120—160 m dybt
i de norske Fjorde. Denne er siden 1890’erne
blev fisket ved Hjælp af en Trawl, dannet som
et poseformet Net, der slæbes langs Bunden af
et Fartøj i langsom Fart.
Østers forekom i tidligere Tider meget alm.
paa Kysten af det sydlige N. og i den østligste
Del af Nordlands Fylke. Nu er der kun lidet
tilbage af Østers i N. I dette Aarh. har der
imidlertid været gjort Forsøg med kunstig
Østersavl, af hvilken Virkningerne i de sidste
Aar har været sporet.
Værdien af det aarlige Fangstudbytte af
samtlige norske Saltvandsfiskerier for Tiaaret
1901—10 var gennemsnitlig 36,4 Mill. Kr (den
mindste Værdi havde 1901 med 28,8 Mill. Kr, den
største havde 1910 med 47,3 Mill. Kr). I de flg.
Aar steg Udbyttet overordentlig stærkt. Disse
Fiskerier udbragte nemlig i Mill. Kr 1911: 54,5;
1912: 54,2; 1913: 53,8; 1914: 61,8; 1915: 87,3;
1916: 187,6; 1917: 138,1; 1918: 135,2; 1919: 159. I
de flg. Aar er der atter en mærkbar Nedgang
med betydelig formindsket Eksport. 1922 blev
der af Sild udført 829000 Tønder mod 626000 i
1921 og 1222000 i 1920. Klipfiskeksporten beløb
sig 1922 til 23 Mill. kg mod 27,5 Mill. i 1921 og
37,7 Mill. i 1920, medens det udførte Kvantum af
denne Vare 1914, 15 og 16 var henh. 53,7, 43,7 og
43,7 Mill. kg. Udførslen af anden Torsk (Rundfisk)
androg 1922 13,4 Mill. kg. Af saltet Makrel blev
der eksporteret 37603 Tønder i 1922 mod 21000 i
1921, 27000 i 1920; af fersk, iset Makrel var
Udførselen i de samme Aar henh. 503000, 289000
og 244000 kg. Af fersk Laks 543000, 470000 og
261000 kg, af Hummer 825000, 414000 og 375000
Stkr. Af Sildemel blev der 1922 udført 14,7
Mill. kg mod 12,3 Mill. i 1921 og 26,8 Mill. i 1920.
Desuden blev der 1922 udført 110000 kg
Levermel.
Nær forbundet med Fiskerinæringen er
Hermetikindustrien, som i N. i dette Aarh. har haft
en rask Udvikling, navnlig efter at Stavanger
var blevet dens Hovedsæde. Stigningen
fremgaar af flg. Tal, der angiver Eksportværdien
af disse Varer, hvoraf den vigtigste fremstilles
af Brislingsilden, den »norske Sardin«. Denne
Værdi var 1895 0,8, 1905 5, 1910 14, 1915 62 og
1920 40 Mill. Kr.
Der blev af disse Varer 1922 udført 22 Mill.
kg mod 15,9 Mill. i 1921 og 20,1 Mill. i 1920.
Medens Antallet af Hermetikfabrikker i 1908
var 56 med 3600 Arbejdere, er dette Tal 1922
steget til omkr. 200 Fabrikker med tilsammen
6—7000 Arbejdere.
I Sammenligning med Saltvandsfiskerierne har
Ferskvandsfiskeriet i N. kun ringe Bet. Medens
de første afgiver en Hovednæringsvej for en
stor Del af Landets Befolkning, er
Ferskvandsfiskeriet altid et Bierhverv og ofte kun
Genstand for Sport. Størst økonomisk Bet. har
Laksefiskeriet. I tidligere Aarh. var dette
Fiskeri meget rigt i mange af N.’s Elve; men ved
Rovfiskeri aftog det saa stærkt, at der ved
Midten af 19. Aarh. kun fandtes faa Lakselve
tilbage. Ved Fredning og kunstig Fiskeavl er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
