Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 87 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Fiskeri - Norge. Skovbrug

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der imidlertid senere udrettet adskilligt til atter
at bringe dette Fiskeri paa Fode. De bedste
Lakselve er nu Tana, Namsen, Gula, Orkla,
Mandalselven og (Numedals)laagen. Der er dog
indtraadt den væsentlige Forandring i dette
Fiskeri, at medens det tidligere ganske overvejende
blev drevet i Elvene, foregaar det nu mest i
Havet uden for disses Munding i den Tid, Fisken
søger op i Elven. Nu falder kun 1/5 af Fangsten
paa selve Elvene. De vigtigste Søfiskedistrikter
er Kysten mellem Søndhordland og Stat, langs
Trondhjemsfylkerne og i Østfinmark.
Laksefiskeriet til Søs foregaar hovedsagelig i
Maanederne Maj—Juli, i Elvene gerne lidt senere.
Laksefiskeri er nu forbudt i omtr. 2/3 af Aaret,
men med lidt forsk. Tider for Sø- og
Elvefiskeri. Det meste Fiskeri foregaar nu ved et
meget virksomt Redskab, kaldt »Kilenot«, et med
Ledningsgarn forsynet selvfangende
Fangstredskab, indrettet som en Ruse, idet Laksen
gennem en trang Aabning kommer ind i et (eller
to) Rum, hvorfra den højst vanskelig kan finde
ud. Der anvendes for øvrigt ved dette Søfiskeri
ogsaa alm. Not og Sættegarn, i enkelte
Distrikter ogsaa Drivgarn. Laksen udføres mest som
fersk, iset Vare, hovedsagelig til England og
Tyskland. De allerfleste Lakselve bortforpagtes
nu til Sportsfiskeri med Stang. Søørred fanges
mest paa samme Maade som Laks; men da der
kun er lidt af den, regnes den opfiskede
Salgsvare sammen med Laksen. Forsk. fra Søørred
er den alm. Ørred, ofte kaldt »Fjeldørred«, som
findes over det hele Land og er N.’s vigtigste
Ferskvandsfisk. Al norsk Ørred tilhører samme
Art; men i Størrelse, Farve, Form og Velsmag
er der stor Forskel efter de lokale Forhold.
Den egl. Fjeldørred er kendt for den fortrinlige
Smag, dens stærkt rødlige Kød faar af
Fjeldvandenes Næringsstoffer. I de senere Aar høres
der Klager over, at Ørreden begynder at
forsvinde fra de norske Fjeldvande.

Af andre Ferskvandsfiske, der til Dels fanges
i betydelige Mængder, er de almindeligste Røie,
Sik, Aborre, Gedde og Harr. De 4 sidstnævnte
findes næsten udelukkende paa Østlandet samt
i Troms og Finmarks Fylker. I Mjøsen og den
nedre Del af Laagen findes den saakaldte
Lakesild, en med Siken nær beslægtet Fiskeart, der
giver Anledning til et lokalt Fiskeri af nogen Bet.

Det samlede opfiskede Kvantum og den
samlede for Fiskerne udbragte Værdi af N.’s
samtlige Fiskerier viser i Tiaaret 1910—19 følgende
Progression:

Aar	Mængde i t	Værdi i Mill.
1910	519638	47,34
1911	571427	54,48
1912	636726	54,1?
1913	582768	53,77
1914	598588	61,85
1915	557494	87,29
1916	580213	187,65
1917	557096	138,05
1918	604000	135,17
1919	656709	159,04

Om Hvalfangst og Sælfangst, se d. Art.

Den øverste offentlige Administration af
Fiskerierne er i N. underlagt et
Regeringsdepartement. Saltvandsfiskerierne er henlagt til
Handelsdepartementet, under hvilket der sorterer
en Fiskeridirektør, som har sit Kontor i Bergen
(Fiskeridirektoratet), og under hvem der
tjenstgør en Del dels videnskabelig, dels praktisk
uddannede Assistenter. Fiskeridirektøren har ved
sin Side et Fiskeriraad, bestaaende af
Repræsentanter fra Kystdistrikterne, og som træder
sammen en Gang aarlig til Behandling af
Spørgsmaal vedrørende Saltvandsfiskerierne, bl.
a. det offentlige Fiskerivæsens Budget og
Økonomi. Ved Fiskeriraadets Møde i Bergen Septbr
1923 blev der besluttet at foreslaa en
Statsbevilling af 279919 Kr til Fiskeridirektørens
Kontor for Budgetaaret 1. Juli 1924—25, at det
offentlige Vragervæsens Udgifter i samme Tidsrum
opføres med 267300 Kr, dets Indtægter med
180000 Kr, at der til Drift af
Havundersøgelsesfartøjerne opføres 84080 Kr, til Forsøg med
Kulturer af Fisk og Hummer opføres 58033 Kr,
foruden til andre Fiskeforsøg 50000 Kr. til
Registrering og Mærkning af Fiskefartøjer 39800 Kr,
til Fiskerundervisningen 680O0 Kr, til Fremme af
Fiskeeksporten 30000 Kr o. s. v. — Den øverste
Ledelse af Ferskvandsfiskerierne er tillagt
Landbrugsdepartementet; til dette er der knyttet en
Fiskeriinspektør med en Stab af videnskabelig
og praktisk uddannede Assistenter.

De praktisk-videnskabelige Undersøgelser, der
omfatter saavel oceanografiske Spørgsmaal som
Havets Biologi, drives særlig ved en
Forsøgsstation i Bergen og under de Ekspeditioner,
dennes Skibe aarlig foretager. Det første Togt
af denne Art foretoges 1900 under Ledelse af
Dr. Johan Hjort med et af Staten bygget, for
Øjemedet indrettet, eget Fartøj: »Michael
Sars«. Senere er der saa godt som hvert Aar
foretaget lgn. Undersøgelsesekspeditioner, i de
senere Aar navnlig under Ledelse af Prof. Bj.
Helland-Hansen i Samarbejde med Prof.
Fridtjof Nansen. (Litt.: »Norsk Fiskeritidende«
[Bergen 1882 ff.]; »Aarsberetning vedkommende
N.’s Fiskerier« [Kria 1894 ff.]; Report on
Norwegian Marine Investigations 1895—97 [Bergen
1899]).
K. V. Hammer.

Skovbrug.

Landets vigtigste skovdannende Træarter er
Furu (Pinus Silvestris), Gran (Picea excelsa) og
Birk (Betula verrucosa og Betula odorata).
Furu og Birk forekommer over det hele Land,
medens Granen ikke forekommer naturligt som
Skove ell. Bestand paa Vestlandet og Nord for
Polarcirklen. Disse Træarter forekommer dels
som rene Bestand over store Strækninger og
dels i Blanding indbyrdes ell. sammen med
andre Træarter som Older, Asp, Rogn, Pil og
Hæk etc., ell. i det sydlige af Landet Bøg, Ask,
Lind, Eg, Sortolder, Løn etc.

Disse Træarters Fordeling i Procenter af
Skovarealet i de forsk. Landsdele kan
fremstilles med flg. procentiske Tal.

	Furu		Gran		Birkeskov (Løvskov)
Sørlandet	44	%	38	%	18	%
Østlandet	34	—	55	—	11	—
Vestlandet	34	—	0	—	66	—
Trøndelagen	28	—	42	—	30	—
Nord-Norge	28	—	14	—	58	—
Gnms. for Landet	34	—	41	—	25	—

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>