Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Undervisningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stortingets Beslutning af 24. Marts 1920 er
bestemt, at den statsunderstøttede Middelskole
skal bygge paa afsluttet Folkeskole, ɔ: paa 7
Aars Skolegang i Folkeskolen. Middelskolen er
i Henhold hertil for de statsunderstøttede
Skolers Vedk. overalt gaaet over til treaarige, med
en enkelt Undtagelse (Svelvik), hvis Kursus er
2-aarig. Det bemærkes, at 3-aarige
Middelskoler paa afsluttet Folkeskole fandtes paa
adskillige Steder ogsaa før Stortingsbeslutningen af
1920. — Gymnasiet: Dette er siden Loven
af 1896 omorganiseret i to Retninger, a) Ved
Lov 26. Juni 1914, som indfører de saakaldte
Landsgymnasier; disse er 4-aarige og bygger
paa de Kundskaber, som kan erhverves ved at
gennemgaa Landsfolkeskolen og en til den
knyttet 6 Maaneders Fortsættelsesskole. Disse
Gymnasier er beregnet paa Landsungdommen og
kræver ikke bestaaet Middelskoleeksamen som
Optagelsesbetingelse, b) Ved Lov af 18. Juli
1919, som igen indfører den selvstændige
Latinlinie med valgfri Adgang til at lære Græsk.
Saavel de 4-aarige som de 3-aarige Gymnasier
har saaledes nu indtil 3 Linier: Reallinien, den
sproglig-historiske Linie (ogsaa kaldet
Engelsklinien) og Latinlinien. Liniedelingen indtræder
nu i de 3-aarige Gymnasier straks fra 1. Klasse,
i de 4-aarige først fra 2. Klasse. — Der er i
Skoleaaret 1923—24 3 offentlige
Landsgymnasier og 3 3-aarige Gymnasier i Gang med Ret
til at afholde Artium, 14 offentlige og 25
kommunale højere Almenskoler samt 1 privat med
Ret til at afholde baade Artium og
Middelskoleeksamen, 70 kommunale og 9 private højere
Almenskoler med Ret til kun at afholde
Middelskoleeksamen. Af disse Skoler har 103
Statsunderstøttelse, og deres samlede Elevantal
udgjorde Høsten 1923 omtr. 18500. — I s. A. blev
Artium bestaaet af 1431 Kandidater og
Middelskoleeksamen af omtr. 6450 Kandidater.
Bestyreren af en offentlig højere Almenskole
(herunder medregnet Landsgymnasierne)
kaldes Rektor; de øvrige faste Lærere er
Lektorer og Adjunkter. De udnævnes alle af
Kongen som Embedsmænd. De tilsvarende Lærere
ved de kommunale højere Almenskoler ansættes
af Kirke- og Undervisningsdepartementet.
Ovennævnte Tjenestemænd gaar ind under det alm.
Lønningsregulativ af 1920.
Udgifterne til Folkeskolen paa Landet
bestrides af Kommune, Fylke og Stat i
Forening, i Byerne af Stat og Kommune. Af
Fylkesskolekassens Indtægter tilvejebringes vel 2/3 ved
Statsbevilling, 1/3 ved Fylket. Om Anvendelsen
af Fylkesskolekassens Midler, se
Amtsskolekasse. — Kommunerne er pligtige til at skaffe
Lokale, Materiel, Lys og Opvarmning for de
offentlige højere Skoler og garantere, at
Skolepengene dækker Halvdelen af Lærernes
Grundløn plus Halvdelen af Udgiften til
Timeundervisning. For Katedralskolerne i Kria,
Bergen og Trondhjem udreder Kommunerne
Udgifter til Lokale, Inventar, Undervisningsmiateriel,
Opvarmning, Lys, Renhold m. m. og dækker
for øvrigt Halvdelen af Driftsunderskuddet. De
øvrige Udgifter bestrides ved Statsbevilling,
Skolepenge og i nogle enkelte Tilfælde ved
Skolernes egne Midler. Statens Tilskud til de
kommunale højere Skoler beløber sig til 1/3 af
Lærernes Lønninger og alle Alderstillæg. Resten
af Udgifterne dækkes ved Skolepenge og
Kommunens Bidrag. — Om Statens og
Kommunernes Udgifter til Undervisningsvæsenet til forsk.
Tider, se Afsn. »Finansvæsen«. Om
Universitetet og Norges
Landbrukshøiskole, se Specialartiklerne, om Norges
tekniske Høiskole, se Teknisk
Skole.
Fagskolerne omfatter Skoler og
Kursus for den lavere og den højere tekniske
Undervisning, Handelsskoler, Haandværks- og
Kunstindustriskoler etc. For den tekn.
Undervisnings Vedk. henvises til Teknisk Skole.
Den elementære merkantile Uddannelse sker
ved de kommunale lavere Handelsskoler,
hvortil Staten yder Bidrag. Skolerne er dels
Dagskoler (1/2 ell. 1 Aar), dels Morgen- og
Aftenskoler (2- ell. 3-aarige). Kommunale lavere
Handelsskoler findes i 19 Byer. I Kria, Bergen
og Trondhjem haves 3-aarige kommunale
Handelsgymnasier. En Handelshøjskole er besluttet
oprettet i Bergen. Praktiske
Haandværksskoler af 4 à 5 Maaneders Varighed
meddeler Undervisning i enkelte Haandværks
Begyndelsesgrunde og danner Forskole for Optagelse
paa Værkstederne. Som Statsbidrag ydes 50 %
af Driftsudgifterne. Ved enkelte Fagskoler for
Haandværkere gives Undervisning af længere
Varighed. Af Industri- og
Haandgerningsskoler haves 3 offentlige, nemlig
Den kvindelige Industriskole i Kria, Statens
Husflidsskole paa Blaker og Statens
Husindustriskole i Haus. Desuden findes adskillige
kommunale og private kvindelige Industriskoler,
ligesom der gives statsunderstøttede Kursus
i forsk. Industri- og Husflidsfag.
Haandværks- og Kunstindustriskolen i
Kria, se under Norge, »Industri og
Haandværket Til Uddannelse af Lærerinder for
Husmoderskoler, Skolekøkkener etc. haves
»Statens Lærerindeskole« ved Stabekk. 17
Husmoderskoler er i Virksomhed. Om Landbrugs-,
Maskinist- og Sømandsskoler, se
Specialartiklerae. Militære Skoler, se
Afsn. »Hær og Flaade«.
I 1921 blev det besluttet at nedsætte en
parlamentarisk Skolekommission for at behandle en
Rk. Spørgsmaal vedrørende saavel Folkeskolen
som den højere Skole.
Ved Statens Kunstakademi gives
Undervisning af tre Professorer for Malere og
Billedhuggere. I Kria findes et
Musikkonservatorium, i Bergen et
Musikakademi, begge med Støtte af Stat og Kommune.
Foruden disse Dannelsesanstalter gives en
Rk. Institutioner til Fremme af
Videnskab og Kunst, saaledes
Biblioteker, Arkiver, Museer og Samlinger af forsk. Art.
Af disse sidste nævnes: Naturhistoriske Museer,
navnlig ved Univ. i Kria og i Bergen; Kunst-
og kulturhistoriske Museer: Nationalgalleriet i
Kria, Bergens Billedgalleri og Rasmus Meyer’s
Samling (væsentlig norsk Malerkunst, aabnet
1924, skænket Bergens By); Kria
Kunstindustrimuseum, Vestlandske og Nordenfjeldske
Kunstindustrimuseum (henh. i Bergen og Trondhjem);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
