Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Hær og Flaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landeværnsbataillonen 6. Kavaleriet er opsat i 3
Dragonregimenter, Akershus, Oplandenes og
Nordenfjeldske, de to førstnævnte à 6 Eskadroner, den
sidste à 4. Til hvert Regiment hører en
Mitrailløseafdeling. Kavaleriets Landeværn er i
Fred ikke opsat i Eskadroner, men er under
eget Befal organiseret som en Afdeling. Under
Generalinspektøren staar direkte
Skoleeskadronen og Kavaleriets Rideskole. Feltartilleriet
udgøres af 3 Feltartilleriregimenter à 3
Batailloner, hvortil kommer en
Positionsartilleribataillon og et Parkkompagni. Bjergartilleriet er
organiseret i 3 Batterier. Feltartilleribataillonen
er sammensat af 3 Batterier à 4 Kanoner.
Feltartilleriets Landeværn er organiseret som en
Bataillon. Under Generalinspektøren staar
desuden direkte Feltartilleriets
Underofficersskole, Rideskole, Skydeskole,
Konstruktionskontor og Konstruktionskommissionen.
Ingeniørvaabnet er opsat med 1 Ingeniørregiment
søndenfjelds à 1 Sapør-, 1 Telegraf- og 1
Brobataillon, samt 1 Ingeniørbataillon nordenfjelds
og en Bataillon i Nord-N., samt 3
Fæstningsingeniørkompagnier. Dets Landeværn er opsat
med 1 Afdeling pr Bataillon. Under
Generalinspektøren sorterer desuden »den tekniske
Ingeniørstab«, hvorunder Fortifikations- og
Bygningsafdelingen samt
Ingeniørdetachementerne sorterer, endelig Ingeniørkommissionen og
Underofficersskolen.
Fæstningsartilleriet har egen Generalinspektør og Chef. Det
er opsat med 6 Batailloner, Narvikdetachement
og 5 Fæstningskompagnier, 9 Signalafdelinger,
6 Mineafdelinger, hvortil kommer Skoler,
Konstruktionskontor og Fæstningsartilleriets
Konstruktionskommission.
Hærens Train er opsat med et Trainkorps
à 6 Kompagnier, et for hver Division, med egne
Organer for Bestyrelsen af
Landeværnspersonellet, og et Automobilkorps, der ligeledes
er opsat i 6 Kompagnier, det er underlagt
Hærens Train. Ved Siden heraf har alle Afdelinger
deres Troppetræn. Intendanturen ledes af
Generalintendanten, som har Obersts Grad; det
bestaar af en Generalintendantur, 6
Distriktsintendanturer og 1 Intendantur for de tekniske
Virksomheder samt 1 Intendantur for
Flyvevæsen og Kristianiafjordens Befæstninger.
Chefen for denne sidste er tillige Afdelingschef og
Chef for Mobilisering og Forplejning.
Sanitetet ledes af en Chef med Generalmajors Grad.
Det bestaar af en Stab, Sanitetskurser,
Sanitetskorpset og 6 Divisionslæger. Sanitetskorpset
har 6 sanitære Kompagnier med tilhørende
Feltlasaretter. Direkte under Sanitetschefen er
henlagt Hærens Lægekommission. 6 faste
Lægebedømmelseskommissioner (en i hvert
Divisionsdistrikt), Sanitetsmagasinet og det militære
Sygehus i Kria. Veterinærkorpset ledes
af en Chef med Majors Grad; det er militært
organiseret med faste og værnepligtige
Officerer. Artilleriets tekn. Fællesetat
ledes af Generalfelttøjmesteren, som har Obersts
Grad og en egen Stab. Under ham ligger:
Kongsberg Vaabenfabrik, Raufoss Patronfabrik
og Krudtværk, Kanonkontrollen, Hovedarsenalet
i Kria, Arsenalerne i Kristiansand, Bergen,
Trondhjem og Nord-Norge, samt Industriens
Mobilisering. Udskrivningsvæsenet er
fælles for Land- og Søvæhningen. Dets Chef er
Generalkrigskommissæren med Generalmajors
Grad. Landet er delt i 10 Krigskommissariater,
som hvert bestyres af en Krigskommissær, hvert
Krigskommissariat omfatter fl.
Bataillonsudskrivningsdistrikter, som igen er delt i
Indrulleringskredse. Amtmanden (Fylkesmanden)
og Krigskommissæren danner Værnepligtstyret.
Hærens Retsvæsen. Iflg. L. af 6. Maj
1921 blev den tidligere Lov om
Rettergangsmaaden i militære Straffesager af 20. Marts 1900
ophævet fra 1. Jan. 1923 for saa vidt angaar
Rettergangsmaaden i Fredstid. Den tidligere
Generaladvokat tjenstgjorde til 1. Juli 1923.
Hærens Flyvevæsen er organiseret som
et eget Vaaben med en Vaabeninspektør, under
hvem Hærens Flyvemaskinefabrik og Hærens
Flyveskole sorterer. Der er desuden en
permanent Flyvekommission og en Kommission
vedrørende det artilleristiske Luftforsvar.
Flyvevæsenet opsætter Søndenfjeldske,
Nordenfjeldske og Nord-Norges Flyveafdeling samt
Fæstningsflyvegrupperne. Tilsammen opsat med 13
Flyvegrupper med 48 aktive og 48
Reserveflyvemaskiner.
Det ordinære Hærbudget var 1905 paa 11,9
Mill. Kr (Statsbudgettet 94 Mill.), i 1914 16,6 Mill.
(Statsbudgettet 142 Mill.), i 1923 38,5
(Statsbudgettet 536 Mill.), altsaa 7 % af Statsbudgettet,
mod 12,9 % 1905. (Litt.: »Norsk militært
Tidsskrift« [Kria 1831 ff.]; J. Chr. Berg,
»Historisk Underretning om Landværnet«
[Kria 1830]; (E. H. Hoff), »Samling af
Love, Resolutioner m. v. Landmilitæretaten
vedk. for Aarene 1814 ff.« [Kria 1878 ff.];
D. Schnitler, »Blade af N.’s Krigshistorie«
[Kria 1895]; Fr. Sinding-Larsen, »Den
norske Krigsskoles Historie i ældre Tider« [Kria
1900]).
(H. J. Barstad). M. H.
Flaade. N.’s første Søforsvar ordnede
Haakon den Gode (934—961) ved »Ledingsloven«.
Kysten deltes i 309 Skibreder; hvert af disse
skulde, naar Leding opbødes, stille et Skib paa
20—25 Rorbænke fuldt bemandet og udrustet
med Proviant for 2 Maaneder. Fuld Leding
kunde kun opbydes til Forsvarskrig, og kun den
halve til Angrebskrig. De fuldkomneste
Bestemmelser om Ledingen gaves i Magnus Lagabøter’s
Landslov. I det gl. N.’s mest blomstrende Tid
bestod Flaaden af 336 Skibe med 40000 Mands
Besætning foruden Kongens, Lender- og
Sysselmændenes Stridsstyrke, som vel gik op til 1/3
heraf. I 14. Aarh. forfaldt Ledingsflaaden, idet
Krigsskibene aftog baade i Størrelse og Antal.
Da Kongen blev Unionskonge og boede uden for
Landet, ophørte den særlige norske Hirdflaade
at bestaa. Lensmandene og Rigsraaderne
vedblev dog fremdeles at holde Krigsskibe, og
senest 1535 ses de at have sendt til
Understøttelse for Christian III under »Grevefejden« en
norsk Eskadre paa 9 Skibe. Efter den Tid
bestod der til 1814 en fælles dansk-norsk Flaade,
af hvis Besætning c. Halvdelen — snart lidt
mere, snart lidt mindre — var Nordmænd, og
hvis ærefulde Historie Danmark og N. ejer
sammen. Den norske Ledingsordning ophævedes
imidlertid ikke ved Foreningen, men vedblev at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
