Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Hær og Flaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestaa som et særligt norsk Kystværn. 1557
bestemtes, da Loven i nogen Tid ikke var
overholdt, at Skibrederne skulde holde i alt 28 Skibe
paa 40—80 Læster med i alt 1740 Mands
Besætning. Omkr. 1600 gaar denne Stillingsflaade over
til at bestaa af Skær- ell. Skøtbaade, hver med
20 Aarer, Dæk, Kabys, nedlægbar Mast og 1—4
Smaakanoner. Christian IV fandt dette
utilstrækkeligt og oprettede foruden den ndf.
nævnte Defensionsflaade en norsk Galejflaade,
der ved en Mønstring 1624 i Stavern talte 38
Skibe. Da det blev Lenene for besværligt at
vedligeholde dem, sendtes de dog allerede 1630 til
Kbhvn. Skærbaade indførtes igen, de holdtes
paa alle Kyster og deltog i »Hannibalsfejden«
sammen med Defensionsskibene. Efter Freden
1645 er de formentlig forfaldne; thi 1653
paabødes de paa ny efter de gamle norske Love.
Den for Krigsskibsbygning i N. ivrige Kort
Adeler fik 1664 igen indført Galejer i St f.
Skærbaade. Begge Slags Fartøjer benyttedes dog i
»Gyldenløvefejden« 1675—79. Ved Siden af
Kystværnet bestod i 17. Aarh. en frivillig Flaade af
»Defensionsskibe«, der var armerede,
velbyggede Koffardiskibe af en bestemt
Mindstestørrelse, hvilke nød spc. Søfartsprivilegier og
Lettelser, mod at gøre Krigstjeneste, naar det
forlangtes. Antallet varierede meget og gik en Tid
op til henimod 30, Bestykning 6—34 Kanoner
hver. 1701 maatte Frederik IV i en holl.
Handelstraktat love at ophæve denne for Handel og
Søfart særdeles nyttige Ordning. Landsdelenes
Pligt til at stille Kystværnsskibe synes ophævet
i Slutn. af 17. Aarh. og erstattet med en
»Skærbaadsskat« til Bygning af Fartøjer for
Skærgaardsflaaden, hvis Oplagssted omtr. 1683 var
Fredrikstad. Fra c. 1690 nævnes »Søekvipagen«
i Kristiansand med et 1687 oprettet Galejværft
som Hovedstation for den norske Sødefension
bestaaende af Galejer, Skærbaade og Chalupper
samt lejlighedsvis et Par Fregatter; samtidig
henlagdes den under den dansk-norske Flaades
Admiralitet i St f. som hidtil direkte under
Statholderen, der dog fremdeles fik højeste
Kommando over den i Krig. I Krigsaarene
1710—19 gik den op til 48 Fartøjer med 240
Kanoner og 2500 Mands Besætning og kæmpede bl. a.
under Tordenskjold. Efter Freden sløjfedes
Søekvipagen i Kristiansand p. Gr. a. Pengemangel.
Men 1750 anlagdes Fredriksværn’s Værft
som Station for den norske Flaadeafdeling, der
væsentlig skulde bestaa af Galejer. Mange
saadanne blev dog ikke byggede, idet man kom til
den Erkendelse, at de i Grunden var
uhensigtsmæssige og krævede for stor Besætning (1 Galej
med fire 12 Punds Kanoner f. Eks. flere Mand
end 1 Fregat med 22). I Slutn. af Aarh. gik man
derfor over til at bygge lette Kanonbaade efter
sv. Mønster. 1774—79 holdtes forsøgsvis en liden
Eskadre af store Fartøjer oplagt i N.; men det
maatte opgives, da de hurtig ormædtes.
Kobberhudens Indførelse c. 1797 fjernede denne
Hindring, og fra nu af laa stadig 2—3 større
Fartøjer oplagte i Kristiansand. Derved reddedes
1807, foruden 9 norske Kanonbaade, 2
Linieskibe og 1 Orlogsbrig fra at falde i
Engelskmændenes Hænder ved Flaadens Ran i Kbhvn.
Straks efter Fredsbruddet oprettedes i N. en
Sødefensionskommission for at organisere og
styre Søforsvaret. Med energisk Arbejde
lykkedes det den trods smaa Midler — for en stor
Del ved patriotiske Borgeres Opofrelser — i
kort Tid at skabe en talrig Kanonbaadsflaade,
der allerede 1808 talte 88 Fartøjer.
Ved Adskillelsen fra Danmark 1814 fandtes i
N.: 8 Orlogsbrigger (à atten 18 Pd.’s Kanoner,
100 Mand), hvoraf 2 var eng. Priser og 1 stod
paa Stabelen; 1 Skonnertbrig (armeret
Prisskib, tolv 24 Pd.’s Karronader, 57 Mand), 8
Kanonskonnerter og 2 Kanonkuttere (to 24 Pd.’s
Kanoner, 45 Mand); 46 Kanonchalupper (to 24
Pd.’s Kanoner, 64 Mand); 2 Morterchalupper (50
Mand); 52 Kanonjoller (een 24 Pd.’s Kanon, 24
Mand) og nogle Smaafartøjer, i alt c. 120
Fartøjer med 322 større Kanoner og c. 5500 Mands
Besætning. For 5 af Briggerne fik Danmark 1816
en Godtgørelse af 9500O Spd. Sølv mod at
opgive ethvert Krav paa de i N. værende
Krigsskibe.
De første 25 Aar efter 1814 blev en stille Tid
for den norske Marine. Der byggedes kun 1
Fregat og 1 Korvet. Dog anvendtes mange Penge
paa Anlægget af Karljohansværns Værft,
der paabegyndtes 1820 og 1849 afløste
Fredriksværn som Flaadens Hovedstation. De næste 25
Aar (1840—65) viser derimod en livlig
Fremgang. Indtil 1853 byggedes 1 Fregat, 4
Korvetter (1 med Hjælpemaskine), 3 Skonnerter og 5
Hjuldampskibe (det første færdigt 1840). Derhos
forøgedes og fornyedes Skærgaardsflaaden, saa
den 1856 bestod af 80 Kanonchalupper og 41
Kanonjoller. Skruens Indførelse og særlige
Anvendelighed som Fremdrivningsmiddel for
Krigsdaimpskibe bevirkede omkr. 1855 en
Svingning i Udviklingen, og der byggedes nu 1855—65
1 Korvet og 1 Skonnert med Hjælpemaskiner
samt som Følge af Dampmaskinens raske
Udvikling 2 Fregatter, 1 Korvet og 4
Dampkanonbaade med Fuldkraftsmaskiner, desuden en
Sejlbrig, samtlige disse Skibe forsynedes helt ell.
delvis med det dengang ny, riflede Skyts. Den
flg. 25 Aars Periode begyndte med Panserets
Indførelse, og indtil 1872 byggedes 4 pansrede
Taarnfartøjer (Monitorer) efter amer. Mønster.
Panserskibenes Udvikling i Udlandet tog
imidlertid en anden Retning, og man fandt, at
Landets økonomiske Evne ikke tillod at følge med
i den opstaaede Kappestrid. Man gik i Stedet
over til at bygge upansrede Kanonbaade af 3
Klasser med saa vidt mulig panserbrydende
Skyts. Deres ringe Størrelse, store Antal og
Skærgaardens Dækning skulde opveje Mangelen
af Panser. De politiske og økonomiske Forhold
gjorde dog, at det gik særdeles smaat med
Bygningen af disse Kanonbaade, og 1890 havde man
kun faaet 2 af 1. Klasse (planlagt 12), 7 af 2.
(planlagt 24) og 16 af 3. (ombyggede
Rokanonchalupper, planlagt 46). Som en ny Fartøjstype
var dog tilkommet 2 (Skærgaards-)
Torpedobaade, af hvilke den første anskaffedes allerede
1873. 1877 begyndte Bagladeskytset at indføres,
og alle efter 1883 byggede Fartøjer har
saadant. Den sidste Periode i 19. Aarh., Tiaaret
1890—1900, viser i Modsætning til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
