Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Samfærdselsmidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stkr i hele Landet, er Antallet pr 15. Decbr
1923 steget til 24776; heraf var 12796 Person-,
4885 Lastautomobiler, 7095 Motorcykler. Der var
til Udgangen af 1923 tilsammen i alle Dele af
Landet oprettet 414 faste Automobilruter;
Ruternes samlede Længde var 12075 km. —
Opmærksomheden har i de seneste Aar været
henvendt paa Anvendelsen af statsdrevne,
regulære Automobilruter i mange Dele af
Landet, hvor Jernbaneanlæg er teknisk
vanskelige og økonomisk uigennemførlige, ogsaa
fordi de ikke vil kunne forrente
Anlægskapitalen. Ved Løsningen af dette Spørgsmaal
spiller de offentlige Vejes Tilstand af gørende ind.
K. V. Hammer.
Vejvæsen. Med sin spredte Bebyggelse og
tynde Befolkning har Vejene i N. en stor Bet.
for Landets økonomiske Udvikling; men det
vanskelige, kostbare Terrain har hindret en
hurtigere Udvikling af Vejnejttet. Oprindelig
fandtes kun Fodstier og Rideveje, senere kom
Kørevejene til. Allerede i 10. Aarh. er
Vejvæsen omtalt i norsk Lovgivning, men indtil
for 200 Aar siden fandtes endnu kun Rideveje,
og endnu i 19. Aarh.’s Begyndelse kan man
næppe tale om noget Vejnet. En af de ældste
Vejruter er Vejen fra Kria gennem
Gudbrandsdalen over Dovre og Opdal til Trondhjem, og
fra Kria over Ringerike gennem Valdres over
Filefjeld til Sognefjorden. Efter 1814 er der
arbejdet med stor Kraft paa Vejnettets
Udbredelse. 1824 fik man dem første Vejlov,
hvorefter de offentlige Veje deltes i 2 Klasser:
Hovedveje og Bygdeveje. 1850 ombyggedes den
gl. Hovedvej gennem Gudbrandsdalen,
Østerdalsvejen blev ombygget, og den vestlandske
Hovedvej over Drammen, Larvik—Kristiansand
til Stavanger blev anlagt. Man havde
tilsammen 1850 16091 km offentlige Veje, 1920 var
de forøget til 34284 km. Der bygges aarlig c.
200 km ny Veje. Vejvæsenet styres nu af en
Centralmyndighed med en Vejdirektør i
Spidsen, i hvert Fylke er der et Fylkevejstyre.
Sager vedkommende Vejvæsenet sorterer under
Departementet for de offentlige Arbejder.
Postvæsen. N. fik sit første Postvæsen
omkr. 1647, da den første Postforbindelse kom
istand mellem Kria og Kbhvn. Samtidig
oprettedes Postruter mellem Kria og
Stiftsstederne Søndenfjelds, først 1665 oprettedes
Postforbindelse med Nordland 2 à 3 Gange aarlig. Den
første Befordring af Post med Dampskib fandt
Sted 1827 og med Jernbanen 1854. Et Brev fra
Kria til Trondhjem kostede 16 Skilling ell. 53 1/2
Øre og til Vardø 36 Skilling. 1854 indførtes
ensartet Porto for hele Landet, 4 Skilling = 13
Øre og samtidig kom de første Frimærker.
Mængden af alm. Breve og Brevkort var 1905
68,61 Mill.; de steg 1920 til 149,25 Mill. Antal
Avisforsendelser steg i samme Tidsrum fra 69,2
Mill. til 185,7 Mill. Væksten af Værdibreve fra
455,8 Mill. til 2199 Mill. Kr og i Værdipakker
fra 32,2 Mill. til 314,92 Mill. Kr. Postvæsenet
befinder sig i en rivende Udvikling. 1924
indviedes det ny Posthus i Kria. Postvæsenets
Driftsindtægter 1920 var 27,482 Mill. Kr og
Driftsudgifter 26,638 Mill. Kr (se i øvrigt
Postvæsen).
Telegrafvæsenet. Den første
elektriske Telegraflinie i N. blev aabnet 1. Jan. 1855
mellem Kria og Drammen og s. A. til
Rigsgrænsen, hvorved N. kom i telegrafisk
Forbindelse med Udlandet. 1870 omspændte
Telegrafnettet hele N. 1867 lagdes den første
Telegrafkabel mellem N. og Udlandet, fra Arendal til
Jylland, derefter 1869 fra Egersund til
Skotland og 1879 fra Arendal til Tyskland.
Ligeledes nedlagdes en Kabel fra Göteborg over
Arendal til England og 1906 en ny fra Arendal
til Tyskland. De to første
Radiotelegrafstationer aabnedes i Lofoten 1908 og 1910. 1912
opførtes stærke Radiotelegrafstationer ved
Bergen, Stavanger, ved Hammerfest (Ingøy), paa
Spitsbergen og ved Kria. Stavanger Radio
korresponderer med Radiostationerne ved New
Yorki Kria Radio med forsk. Radiostationer i
Europa. Meteorologiske Radiostationer er
opført paa Jan Mayn og paa Østgrønland.
Langtelefonlinierne sorterer under Telegrafvæsenet.
Telefonen indførtes i N. 1880. Senere er
der bygget et Net ud over hele Landet, ligesom
der er Forbindelse med Udlandet.
Rigstelegrafen raader pr 30. Juni 1922 over 33054 km Linie
med 423656 km Traad og 2205 Stationer.
Driftsindtægten var for dette Aar 31592503 Kr og
Driftsudgifterne 35185449 Kr. Der blev i Aaret
befordret c. 5,8 Mill. Telegrammer og formidlet
11,3 Mill. Telefonsamtaler. Den ny
Telegrafbygning i Kria blev taget i Brug 1924 (se i øvrigt
Telegrafvæsen).
Af Kanaler har N. kun tre virkelige
Skibsfartskanaler: Bandak—Norsjøkanalen,
Norsjø—Skienskanalen og Fredrikshaldkanalen. Hertil
kommer nogle Kanaliserings- og
Reguleringsarbejder, væsentlig foretaget af Hensyn til
Savværksdriften og for at lette Godstransporten.
Om Adgangen til at foretage
Reguleringsarbejder har der været ført skarpe Stridigheder.
Der er paa dette Omraade vedtaget
betydningsfulde Løvarbejder. — Fredrikshaldvasdraget,
som er Fællesnavnet paa en Rk. store Indsøer
og kortere Elveløb langs Sydgrænsen mod
Sverige, er kanaliseret og gjort farbar ved Sluser
imellem Femsøen i S. og Rødenessøen i N.
(1877), saaledes ved Brekke og Krappeto ved
Strømtsfoss mellem Ømark- og Rødenessøen og
i Ørjeelven. Den nederste Del af Tista, mellem
Fredrikshald og Tistedalsfossen, blev kanaliseret
for Dampskibsfart 1909. Vasdraget spiller en
stor Rolle for Tømmerflaadningen fra Akershus,
Østfold og Hedemark Fylker.
Dampskibsruter. Der findes Ruter paa
Udlandet, Fjord og Kystruter samt Indsøruter.
Faste Ruter paa Udlandet vedligeholdes fra
Kria til de fleste større Kystbyer i Nordeuropa
samt til Middelhavslandene, New York, Mexiko,
Syd-Amerika, Øst-Afrika og Australien. Fra
Vest-Norge udgaar ligeledes fl. Dampskibsruter
spc. paa England, Holland, Belgien og Tyskland.
Indenlandske Kystruter holder Forbindelse
mellem alle Landets forsk. Dele lige fra
Fredrikshald i S. til Kirkenes ved den finske Grænse.
Paa alle de store Indsøer holdes Ruteskibe
i Gang undtagen i den kolde Aarstid. Fl. Ruter
ler statsunderstøttede.
M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
