Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbindelse. Selv Billedhuggerkunsten har naaet en
høj Udvikling, hvad enkelte genstaaende
Figurer i Vestgavlens nedre Del viser. Sandsynligvis
ligger Øistein’s Plan til Grund ogsaa for dette
Byggearbejde. Trods beskedne Dimensioner —
total indre Længde c. 94 m, Bredde i Kor c. 18
m, Længde i Skib c. 21,5 m. Tværskibets indre
Længde 43 m, største Spændvidde for
Korshvælvene c. 11 m og Højde af østre Arm til
Tagrenden c. 21 m — maa Kristkirken i Nidaros,
Skt Olav’s viden berømte Helligdom,
henregnes til den germanske Folkestammes
betydeligere Bygværker. Fra c. 1250 skriver sig ogsaa
Domkirken i Bergen (St. Olav i Vaagsbunden),
hvor særlig Taarnfoden viser smukke Detailler,
Kongehallen paa Bergenshus — Haakonshallen
(s. d.) — og Koret i Mariakirken smst. Af
betydeligere Landskirker, der opførtes under
Haakon’s Regering, maa nævnes: St. Olav paa
Avaldsnes nær Haugesund, sandsynligvis ogsaa
Ullensvangs Kirke i Hardanger og Aurlands
Kirke i Sogn.
Magnus Lagabøter havde arvet sin Faders
Interesse for Bygningskunsten; under ham
byggedes antagelig Utsteins
Kloster i Ryfylke, hvis
Kirke tillige med flere
af Klosterrummene er
bevarede, St. Michaels
Kirken paa Vossevangen,
og, efter 1272, det
prægtige Kor i Stavanger
Domkirke, og det vakre
lille Biskopskapel Syd for
denne; fra Tiden omkr.
1300 stammer den
interessante lille enskibede
Kirke i Dale i Sogn.
Koret er baade i
Mariakirken i Bergen,
Stavanger Domkirke, i
Biskopskapellet smst. og i
Utsteins Klosterkirke
overhvælvet med Korshvælv
paa Vægkonsoller. Ret Korafslutning mod Øst
er Regel. Blot i faa Tilfælde, som ved St. Olav
i Vaagsbunden, er den polygonal.
Landskirkerne synes ogsaa i den gotiske Periode alm. at
have haft aaben Tagstol.
Østenfjelds byggedes ikke meget i den gotiske
Periode; man indskrænkede sig væsentlig til at
udvide Vinduer og tilbygge Fløje, og det meste
heraf er allerede forsvundet. Magnus Lagabøter
forsøgte at udvikle den tidligere sjælden
anvendte Teglstensbygning i N. Ved hans Kastel
paa Slotsbjerget ved Tønsberg anvendtes
Teglsten af de mest komplicerede Former med og
uden Glasur, og mange Fund har godgjort, at
dette smukke Byggemateriale blev formet og
brændt paa Stedet. Af Kastellet er kun
ubetydelige Rester tilbage. Bl. Østlandets gotiske
Stenbygninger kan nævnes: Stange Kirke paa
Hedemarken og Vingerne ved Ringsaker Kirke.
Spredte Fund viser, at der i Oslo og paa
Hovedøen udførtes til Dels rigt udstyrede
Bygværker, og at Detailleringen her ikke skilte sig
meget fra den vestenfjeldske.
I 13. Aarh. synes fremdeles Indflydelsen fra
det nordøstlige England at have gjort sig stærkt
gældende; dette fremgaar saavel af Kirkernes
Grundplan som af Detaillerne; dog kan der ikke
frakendes sidstnævnte en vis Grad af
Selvstændighed. I den Henseende fortjener særlig
Domkirkens Kor og Biskopskapellet i Stavanger
Opmærksomhed; baade det vegetabile Ornament
og Vinduernes Masværk udmærker sig ved stor
Skønhed og Originalitet. Fra Midten af 14. og
indtil Beg. af 17. Aarh. opførtes meget faa
Nybygninger. Den betydeligste af disse er
Rosenkrantz’ Taarn paa Bergenhus 1560—65. Af
denne Tids Bebyggelse paa Akershus (s. d.) og af
Anlæggene paa Steinvikholm (s. d.) ved
Trondhjem findes kun Rester. Gennem hele 17.
Aarh. opførtes i Byerne mange Kirker og
Vaaningshuse med solid, om end enkelt Udstyr.
Teglstensbygningen er alm. og en
dansk-nordtysk Indflydelse eneraadig. Desuden efter
Midten af 17. Aarh. en stor Mængde endnu
staaende typiske Bygdekirker af Træ (Laftværk), ofte
i Korsform.
Længe førend man i N. begyndte at opføre
Stenbygninger, var Træarkitekturen forholdsvis
rigt udviklet; Vaaningshuse, Hov og prægtige
Skibe forekommer allerede i den yngre
Jernalder. Vaaningen havde antagelig samme Form
som de her og der endnu bevarede Arrestuer
med Ildstedet midt paa Gulvet, aabent
Spærretag og i Taget en »Ljore«, der baade tjente som
Udløbsventil for Røgen og som Rummets eneste
Lysaabning. En Forstue og et Kammer laa
jævnsides som Forlængelse af Stuerne i hel Bredde,
og over disse to Rum med vandret »Himling«
var et lille Loft med Sengesteder; ofte
anbragtes Svalegange paa to af Husets Sider.
Dengang, som i vor Tid, var hvert Rum, der
behøvedes for Gaardens Drift, anlagt som
selvstændig Bygning. Ved Siden af Vaaningen
lægges saaledes paa hver Landsgaard et stort
Antal Smaahuse om det oftest nogenlunde
rektangulære Tun. Af disse faar Forraadsrummet,
»Staburet«, og Loftet et rigt arkitektonisk
Udstyr og overstraaler ikke sjælden
Vaaningshuset. I Profanbygningen anvendes væsentlig
Laft med Stavværk i Svalegangene.
Stavværkskonstruktionerne synes i deres enkleste
Skikkelse at have været anvendte lige til 11. Aarh.
 |
| Fig. 5. Vernes Kirke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
