Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over hele Nordeuropa. I England, Danmark,
Sverige og paa Gotland findes endnu Levninger
af enskibede Stavværkskirker. Det fremgaar af
Landets Beskaffenhed og økonomiske Kaar, at
man i N. længere end andensteds maatte nøjes
med Trævirke selv til mere fremragende
Bygninger, som Kongshaller og Kirker. I denne
Omstændighed ligger den væsentlige Aarsag til,
at Træbygningen baade i konstruktiv og
æstetisk Henseende gennem 12. og 13. Aarh. i N.
naaede længere frem end i andre Lande.
De store i Sagaen omtalte Kongshaller er
længst forsvundne, men endnu staar 23
Stavkirker i det væsentlige bevarede, medens
Enkeltheder af en Række andre findes i Museerne.
Ved Trækirkerne er Basilikaformen alm. end
ved Stenkirkerne. I de ældste Anlæg stræber
man endnu at holde sig saa nær til
Stenarkitekturen som muligt. Midtskibets fri Stændere
behandles som Søjler med Sokkel og
Terningkapitæl, og ved flere mod hinanden lagte Lag
af Planker tilvejebringes en til Søjlekapitælet
passende Tykkelse for Arkadernes Arkivolter.
Triforium findes ikke, men Klerestorievæggen
med sine smaa, runde
Lysglugger begynder
umiddelbart over den
Ramme, der over
Arkaderne indbyrdes
sammenknytter Søjlerne (Urnes
Kirkes yngre Partier, Fig.
11). Flere Kirker af
denne Gruppe har senere for
Afstivningens Skyld faaet
et Triforium indsat (Lom
i Gudbrandsdalen). De
tætstillede Søjler er her
alle førte ned til Gulvet
med Undtagelse af den
midterste i østre og
vestre Række. Denne
Gruppe tilhører første
Halvdel af 12. Aarh. For at
opnaa større Sikkerhed i
Konstruktionen ændredes
snart denne til, hvad der
viser sig Borgunds-Typen:
rundbuede Knægte, der
erstatter de kunstig
dannede Arkivolter, sænkes
ned i Højde med Sideskibets Tagfod, og over den
lægges et helt udviklet Triforium med
Andreaskors i de kvadratiske Felter, der dannes af
Stænderne og to brede, vandret liggende Rammer, der
omklamrer disse. Triforiet, hvori aldrig Gulv var
indlagt, afsluttes med rundbuede Knægte under
Klerestorievæggens Sviller. Søjlekapitælet
forsvinder og erstattes af fantastiske Masker ved
Stændernes Afslutning under Midtskibets
Tagfod. Nu afsluttes ogsaa i Alm. de midterste
Langvægsstændere i Triforiehøjden. Denne Gruppe
tilhører særlig 12. Aarh.’s anden Halvdel.
 |
| Fig. 6. Mariakirken i Bergen. |
 |
| Fig. 7. Grundplan af Hamar Domkirke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
