Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tyskfødte Johan Daniel Berlin i
Trondhjem, — men det tør dog antages, at
Jordhunden alligevel forberedtes for en senere Tid,
kanske særlig derved, at Latinskolernes Elever
i de Dage ikke alene ledede Koralsangen i
Kirkerne, men ogsaa oftere opførte kirkelige
Korværker, og at disse Opførelser navnlig i Bergen
var gode og stod i stor Anseelse og Yndest hos
Publikum. Der foreligger ogsaa Vidnesbyrd om,
at Musikken allerede paa den Tid havde sine
private Dyrkere omkr. paa de rigtignok faa
Herregaarde.
Det Opsving, Musikken fra Christian IV’s
Regering gjorde ogsaa i N., holdt sig imidlertid
ikke særdeles længe, og i Beg. af 18. Aarh.
klages der stærkt over Instrumentalmusikkens
elendige Forfatning; de Kaar, hvorunder
Stadsmusikanterne levede, var vel heller ikke
saaledes, at de skulde friste nogen af Landets
egne til at gaa den Vej og endnu mindre de
»kgl. danske Hofvioloner«, hvis musikalske
Niveau maa antages at have ligget højere, til at
søge op til N. For at raade Bod paa disse
Tilstande udkom 1780 et kgl. Reskr., der
forordnede, at Stadsmusikusposterne i Danmarks og
N.’s Købstæder ved indtrædende Ledighed
skulde besættes med Medlemmer af det kgl. Kapel
i Kbhvn. Offentlige Musikopførelser af rejsende
Kunstnere saavel Koncerter som
Operaforestillinger var paa den Tid ingenlunde ukendte
navnlig i Kria, og som en Mærkelighed kan
anføres, at Gluck, som Kapelmester for et italiensk
Operaselskab, Sommeren 1749 besøgte Byen. Det
var Frederik V, som bragte dette Selskab med
sig, da han i Juni nævnte Aar opholdt sig i
Kria. At disse rejsende Kunstnere og
Operatrupper, hvis Præstationer vistnok ofte har
været af tvivlsomt kunstnerisk Værd, ikke desto
mindre har haft deres Bet. ved at vække
Tanken om et hjemligt Musikliv, er rimelig, og 1765
stiftedes i Bergen det første norske
Musikselskab under Navn af det frivillige
Musikselskab »Harmonien« af Rektor ved Bergens
Katedralskole Boalth og Raadmand Claus Fasting,
og navnlig var den sidste, der var en
ualmindelig musikalsk Mand og færdig Klaverspillier,
Sjælen i det ny Selskab og den, som hjalp det
ud over de første vanskelige Tider.
»Harmonien«, der fremdeles bestaar som
Koncertselskab, har under vekslende, ofte yderst
fortvivlede og trykkede Forhold opfyldt en
Mission, idet dets stadige Koncerter har udbredt
Kendskabet ikke alene til den klassiske
Musiklitteraturs bedste Værker, men ogsaa til
Nutidens og da selvfølgelig specielt den norske
Tonekunsts Frembringelser. »Harmonien« har
i de senere Aar under Harald Heide’s
dygtige og energiske Ledelse skaffet sig et godt
Orkester og udfoldet stor Virksomhed. Noget
senere end i Bergen, nemlig 1786, stiftedes det
musikalske Selskab i Trondhjem. Ogsaa
dette gav regelmæssige Koncerter; men
Forholdene her var betydelig mindre og derfor ogsaa
vanskeligere end i Bergen, og uagtet offervillige
og interesserede Mænd som Købmand Paul
Bahnson og i senere Tid Toldkasserer Schult
tog sig varmt af det og gentagende fik
Interessen vakt, maatte Selskabet 1843 indstille sin
Virksomhed. Det kunde synes paafaldende, at
et musikalsk Selskab først senere end i Bergen
og Trondhjem fik Fodfæste i Kristiania;
men Byen var dengang, uagtet Rigets
Hovedstad, navnlig Bergen langt underlegen i
Folketal og Velstand. I Slutn. af 18. Aarh. eksisterede
rigtignok et Musikselskab, men det stod ikke i
Rapport til Offentligheden, da kun Medlemmer
havde Adgang til Koncerterne, og 1795 gik det
ind. Til Gengæld dyrkes Musikken ivrig i Byens
dannede Selskabskredse, — hvad der var
Tilfælde ogsaa i Drammen, Skien, Kristiansand,
Stavanger o. fl. andre Byer — og hos Bernt
Anker, James Collet, Paul Thrane, Nils Lasson
o. a. samledes ofte Byens musikalske Kræfter til
Vokal- og Instrumentalopførelser, der efter
Datidens Beretninger stod endog meget højt. Først
1809 kom et nyt Selskab i Stand under Navn af
»Det musikalske Lyceum«. Dette udfoldede
under Valdemar Thrane’s Ledelse en betydelig
Virksomhed; efter dennes Død (1828) var Ole
Bull en kort Tid Dirigent, og hans Efterfølger,
August Schrumpf, gjorde sig fortjent særlig ved
Kammermusikkens Udvikling. Selskabet opløstes
1838 og efterfulgtes af »Det filharmoniske
Selskab«, dannet efter Initiativ af A. Gehrmann.
Da kun Medlemmer havde Adgang til Selskabets
Koncerter, der i mange Aar lededes af Carl
Arnold, begyndte J. G. Conrad og Halfdan
Kjerulf 1857 at give »Abonnementskoncerter«, der
imidlertid kun fortsattes et Par Aar. Da Arnold
i Midten af 1860’erne trak sig tilbage som Leder
af »Det filharmoniske Selskab«, overtog Otto
Winter-Hjelm Dirigentstillingen, men allerede
1867 gik Selskabet ind. Efter Edvard Grieg’s
Opfordring stiftedes endelig 1871
»Musikforeningen«. Den lededes de første Aar af Grieg og
Johan Svendsen, — medens Svendsen foretog
en Udenlandsrejse, vikarierede Ole Olsen, —
og da Svendsen 1883 kaldtes til Kbhvn, ledede
Johan Selmer Koncerterne indtil 1886, da Iver
Holter ansattes som Dirigent. Med
Nationalteatrets Aabning 1899 tog Instrumentalmusikken
et betydeligt Opsving. Teatret raadede over et
godt og nogenlunde fyldig besat Orkester,
hvormed det aarlig gav en hel Række
Symfonikoncerter, saa at disse og Musikforeningens var
fuldt tilstrækkelige for Behovet, og den for øvrigt
helt loyale Konkurrence mellem de to
Koncertforetagender kun var til Gavn for Musiklivets
sunde Udvikling. Da Iver Holter efter 25 Aars
Virksomhed tog Afsked, blev Karl Nissen
Musikforeningens Dirigent. 1919 stiftedes saa
»Filharmoniske Selskap«, og da dette overtog
Nationalteatrets Orkester og udvidede det til et helt
selvstændigt Koncertorkester, gik
Musikforeningen op i det, og Nationalteatrets
Symfoniorkester bortfaldt. — Kirkelige Musikopførelser har
i de senere Aar taget et stort Opsving med
aarlig flere Oratorie op førelser af
»Cæciliaforeningen« og »Holter’s Korforening«. —
Kammermusikken havde i mange Aar været dyrket først
med Gudbrand Bøhn som Primarius, senere af
»Musikforeningen« og Brødrene Hals, Gustav
Lange, Arve Arvesen, Johan Halvorsen og
»Filharmoniskes-Kvartet«, ligesom den i Midten af
1870’erne stiftede rigtignok helt private
»Kvartetforeningen« har bidraget meget til at holde
Interessen for denne Kunstart oppe.
En ejendommelig Svaghed ved norsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
