Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
koncentrerer Trælasthandelen om Byerne, idet
Borgerne faar Eneret til at købe Trælast af Bønder
og Savværksejere; ogsaa Handelen for øvrigt og
Haandværksdriften søges samlet i Byerne.
Dernæst bliver Savværksdriften reguleret;
Brugenes Antal og den tilladte Skurd (d. e.
Antal savede Bord) bliver reduceret til
omtrent en Halvpart, hvad der paa den ene
Side giver Mulighed for at holde
Trælastpriserne oppe over for Udlændinge, paa den anden
Side skaber en Klasse af privilegerede
Savværksejere; Savværksejerne og
Trælasthandlerne bliver de samme Personer; efterhaanden
begynder de ogsaa at drive Skibsrederi, og
forholdsvis betydelige Kapitaler bliver samlet op
i Byerne, ligesom, der danner sig en virkelig
Rigmandsklasse. Ogsaa Bjergværksdriften er i
Vækst; ny Jernværker anlægges og udstyres
med store Privilegier; privilegeret bliver ogsaa
de første smaa industrielle Anlæg, af anden Art,
som vi fra denne Tid begynder at støde paa.
Medens Udenrigshandelen før væsentlig havde
været besørget af Hollændere, tager nu
Forbindelsen med England stærkt til, og den eng.
Navigationsakt (1651) befrier den aktive norske
Skibsfart for den overmægtige hollandske
Konkurrence. Den stærke kapitalistiske Udvikling
befordres ogsaa ved en jævn Indvandring til de
norske Byer af Forretningsmænd fra England,
Nordtyskland og Danmark.
De gl. Standsprivilegier forsøgte Enevældet
at reducere mest mulig; saaledes blev Adelens
Skattefrihedsprivilegier stærkt indskrænket, og
Antallet af adelige Sædegaarde synker meget
stærkt. Den ny Hofadel faar i N. kun lille Bet.;
her blev kun oprettet to Grevskaber (Jarlsberg
og Laurvigen) og et Baroni (Rosendal). Ny
Embedsmandsslægter blev adlet, og Adelen faar
i det hele mere og mere Karakter af en
Embedsadel.
Tabet af Baahus Len og de skaanske
Landskaber havde fjernet Danmark og N. stærkt
fra hinanden og derved radikalt forandret den
udenrigspolitiske Stilling. Flaadens politiske
Bet. var mangedoblet, og en gennemgribende
Fornyelse af Flaaden maatte derfor finde Sted
i 1670’erne under Ledelse af Curt Adeler og
Niels Juel. Ogsaa Hæren blev forøget; til Støtte
for den ny Grænse blev Fæstningen
Fredriksten anlagt ved Halden (ell. som det nu fik
Navn Fredrikshald), og Fredrikstad By blev
stærkt befæstet; ogsaa ved Bergen, Trondhjem
og Kristiansand sættes Befæstningsarbejder i
Gang. Alt dette kostede Penge, og Skattene var
derfor stadig haarde og trykkende. Haabet om
at vinde de danske og norske Landskaber
tilbage, som var taget 1660, var endnu levende i
adskillige Aar, og i den Skaanske Krig
(1675—1679) blev der gjort et Forsøg paa at generobre
dem. Under Ledelse af Gyldenløve — efter
hvem Krigen i N. kaldtes Gyldenløvefejden —
trængte den norske Hær i fl. Felttog ind i
Baahus Len, som for en væsentlig Del blev erobret;
ligeledes holdt den dansk-norske Flaade
Herredømmet paa Søen; men Resultatet ved
Fredsslutningen blev alligevel ingen
Grænseforandringer. Trods dette opgav Regeringen ikke Haabet
om at vinde det tabte tilbage, og der blev
fremdeles arbejdet baade paa at forøge Hæren og
anlægge ny Grænsefæstninger. Frederik IV’s
Regering (1699—1730) fortsætter her i det gl. Spor,
og medens den korte Krig 1700 ikke i
nævneværdig Grad kom til at berøre N., blev
Fornyelsen af den store nordiske Krig (1709—1720)
saa meget betydningsfuldere, navnlig ved sine
ødelæggende Virkninger paa Landets Økonomi.
1716 gjorde Karl XII et Indfald i N. og tog
Kria; men da han manglede Belejringsskyts,
kunde han ikke tage Akershus, og da den
norske Hær samlede sig mod ham, maatte han
igen trække sig tilbage. Paa Tilbagevejen
erobrede han Fredrikshald, men kunde ingenting
udrette mod Fredriksten, og da den Flaade,
som skulde bringe ham Proviant, Ammunition
og Belejringsskyts, blev ødelagt af Tordenskjold
i Dynekilen, maatte han trække sig helt ud af
N. Et nyt Angreb 1718 var langt bedre
forberedt; denne Gang gjaldt det for Alvor en
Erobring af hele Landet. I Aug. trængte
General Armfelt med henved 8000 Mand over
Grænsen fra Jämtland mod Trondhjem, og i Novbr
satte Karl sig selv med Hovedhæren, over
30000 Mand, i Bevægelse fra Baahus Len. Han
begyndte at belejre Fredriksten; men allerede
11. Decbr blev han skudt i en Løbegrav foran
Fæstningen, og som Følge deraf trak Hæren sig
straks tilbage igen. Ogsaa Armfelt maatte gaa
tilbage, og hans Hær led forfærdelige Tab paa
Tilbagetoget under en Vintenstorm paa
Tydalsfjeldene. Efter den sv. Konges Fald begyndte
man fra dansk-norsk Side at gaa angrebsvis
til Værks, og store Dele af Baahus Len blev
erobret ved kombinerede Angreb fra Land- og
Søsiden; men nu som i den Skaanske Krig endte
det dog med, at Freden ingen
Territorialforandringer bragte.
Enevældets Finanser havde trods de høje og
trykkende Skatter altid været daarlige, og
Krigen havde gjort dem værre end nogensinde.
Salget af Statsgodserne, som havde været
standset i den sidste Menneskealder, blev nu
taget op igen, og denne Gang var det navnlig
Kirkerne med deres Gods og Indtægter, som
blev solgt, til stor Skade for Vedligeholdelsen
af Kirkebygningerne; desuden blev der solgt en
hel Del Krongods med tilhørende Almenninger
paa Oplandene; men paa Bøndernes
indtrængende Klager over den Skade, de led ved at
miste Brugsretten i Almenningsskovene, blev
dog en Del af Almenningssalgene taget tilbage.
Det var imidlertid ikke alene Statens
Finanser, som havde lidt ved Krigen; ogsaa
Næringslivet havde taget stor Skade; baade den
nyskabte Handelsflaade og den begyndende
Industri var gaaet stærkt tilbage, og først ind i
Kristian VI’s Regering (1730—1746) kan man
igen begynde at mærke Fremgang. Ogsaa paa
andre Punkter er der Stilstand i den senere
Del af Frederik IV’s Regering; det
overordentlig vigtige Arbejde paa at skabe en faglig
dygtig og paalidelig Embedsstand staar væsentlig
stille. Klagerne over, at Embedsmændene er
bestikkelige, og over at Nybesættelser og
Avancement foregaar efter Protektion og ikke efter
Duelighed (»Lakajisme«), lyder, navnlig under
Krigen, lige saa højt som nogensinde, og selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
