Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Glommen, og at svenske Tropper skulde
besætte Fæstningerne Fredriksten, Fredrikstad
og Kongsvinger, og 3) at Vaabenstilstand skulde
indtræde og Blokaden af N. hæves for de
vigtigste Havnebyers Vedk. Helt ud var det
umuligt for Kongen at gaa med paa
Kommissærernes Forslag: han vilde nok indkalde
Nationalforsamlingen, og overgive sin Myndighed til
den, men han kunde ikke forlade det Folk, han
havde bundet sig til, eller afgive noget
højtideligt Løfte om at gøre det, før han vidste, om
Folkerepræsentanterne vilde tage imod hans
Tronfrasigelse. Og m. H. t. Fæstningerne og
Landet Ø. f. Glommen kunde han ikke gaa ind paa,
at de blev besat af sv. Tropper, men vel af
de neutrale Magters. Kommissærerne svarede,
at de for deres Vedk. maatte holde paa deres
eget Forslag og ikke kunde akceptere Kristian
Frederik’s Ændringer; men de lovede dog at
forelægge dem med deres Anbefaling for den
sv. Konge og Kronprins. Dette gjorde de ogsaa
22. Juli i Uddevalla, idet de udtalte, at efter
deres Overbevisning kunde Kristian Frederik
ikke gaa længere, uden at det blev til Skade for
selve Tanken om en fredelig Forening. Men i
et Ultimatum af 26. Juli opretholdt Karl Johan
alligevel i det væsentlige Kommissærernes opr.
Forslag, og da dette den 27. i Moss blev
forelagt Kristian Frederik, som nægtede at gaa ind
paa det, vendte Kommissærerne tilbage til Karl
Johan med et Brud, og Krigen begyndte.
Den norske Hær var saa daarlig udrustet, at
den knap kunde føre Krigen i mere end en
Maaned, og Flaaden var saa svag, at den ikke
havde andet at gøre end at redde sig ind i
Kristianiafjorden, hvis den blev angrebet af den
sv. Overmagt. Fredrikstad Fæstning kunde ikke
holdes mod et Angreb fra Søsiden, og mod
Svenskernes 40000 Mand kunde Kristian
Frederik kun stille c. 24000. Forsvaret skulde i
Hovedsagen lægges paa Glommenlinien; Landet
længere Øst skulde rømmes, efter som Fjenden
trængte frem. Krigen begyndte allerede 27. Juli
med, at den sv. Flaade besatte Hvaler, og
allerede 4. Aug. overgav Fredrikstad Fæstning
sig; Fredriksten blev derimod energisk
forsvaret af General Ohme; men det forhindrede
ikke den sv. Hovedstyrke i at rykke frem mod
Glommenlinien. Kun paa den nordligste Del af
Krigsskuepladsen var Nordmændene sejrrige,
idet Oberst Krebs slog Svenskerne under Oberst
Gahn ved Lier og Matrand (2. og 5. Aug.) og
jog dem tilbage over Grænsen.
Allerede efter disse faa Dages lidet alvorlige
Krigsførsel kom imidlertid
Fredsunderhandlingerne i Stand. Fra norsk Side var man paa
den ene Side klar over, at Foreningen med
Sverige var uundgaaelig; paa den anden Side
havde man jo allerede ved Forhandlingerne i
Juli opnaaet, at Karl Johan ikke længere
byggede sine Krav paa Kiel-Freden; Spørgsmaalet
om Besættelsen af Landet Øst for Glommen var
praktisk talt afgjort ved Krigsbegivenhederne;
de øvrige Divergenser maatte der kunne
forhandles om. Karl Johan paa sin Side havde
ikke Lyst til at rykke for langt ind i et
fjendtligt Land efter en vigende Fjende og liden
Lyst til ved en haard Krig at skabe sig bitre
Fjender i det Folk, han skulde herske over.
Hvorledes Wien-Kongressen vilde betragte en
Usurpator som ham, var det heller ikke godt
at vide; bedst var det snarest muligt at stille
den over for et fait accompli, og ogsaa for ham
var det derfor om at gøre at komme til
Forhandlinger. Allerede den Gang fik han derfor
den netop afgaaede norske Statsraad Carsten
Tank paa Rød til at rejse til Moss til Kristian
Frederik med sv. Forslag, som gik ud paa
Vaabenstilstand og Godkendelse af
Eidsvoldsgrundloven, hvis Kristian Frederik straks vilde
nedlægge sin Myndighed og overlade til Statsraadet
at føre Styret, indtil det Storting, som maatte
sammenkaldes, havde afgjort Rigets Skæbne.
Kristian Frederik var fremdeles villig til at ofre
sine personlige interesser for Rigets, og da han
forelagde: de ny sv. Forslag, som jo ikke var
meget forsk. fra de før Krigen, for Statsraadet,
fandt dette ogsaa at maatte anbefale
Vaabenstilstanden (8. Aug.). Forhandlinger blev
derefter optaget paa Moss med den sv. General
Bjørnstjerna; han forlangte imidlertid
Anerkendelse af Kiel-Traktaten, hvad Nordmændene
ikke kunde gaa ind paa, og først da det
lykkedes at finde en Formel, som begge Parter
kunde fortolke efter deres Opfattelse, kunde
Konventionen i Moss afsluttes (14. Aug.). Denne
Konvention bestod 1) af en Vaabenstilstand,
som skulde vare indtil 14 Dage efter, at
Stortinget var traadt sammen; Fredriksten skulde
besættes af sv. Tropper, og en Del sv. Tropper
skulde ogsaa besætte Smaalenene, men Resten
skulde vende hjem og Blokaden af N. hæves;
den største Del af den norske Hær skulde ogsaa
sendes hjem, og Krigsfangerne paa begge Sider
skulde sendes hjem, — 2) en Konvention
mellem den sv. Kronprins og den norske
Regering, hvorved »Prins Kristian« lover at kalde
Stortinget sammen senest i Beg. af Oktbr;
Kongen af Sverige lover paa sin Side at antage
Eidsvoldkonstitutionen og ikke foreslaa andre
Forandringer i den end de, som blev
nødvendiggjort ved Foreningen, og ikke gøre dette
uden Aftale med Stortinget, som han skulde
forhandle med ved en eller flere Kommissærer,
— 3) en Tillægsartikel, hvorved »Prins Kristian«
forpligtede sig til at overgive den udøvende
Magt i Nationens Hænder uden Forbehold og
til efter at have fornyet denne Erklæring for
Stortinget at forlade Landet, — 4) en
hemmelig Artikel, hvorved han lovede under et eller
andet Paaskud at overdrage sin Magt til
Statsraadet, som skulde udøve den ifølge
Konstitutionen og undertegne »paa højeste Befaling«.
Konventionen indeholder, som man ser, flere
tilsigtede Uklarheder, som gjorde det muligt for
begge Parter at fortolke den ud fra deres eget
Standpunkt, og den Ting, at Nordmænd og
Svenskere helt fra første Øjeblik af saa paa
Unionen selv og paa dens Tilblivelse paa helt
forsk. Maade, skulde komme til at faa
Konsekvenser for hele Unionens Fremtid.
Straks efter at Karl Johan havde ratificeret
Konventionen, blev Fredriksten overgivet og
besat af sv. Tropper, og 16. Aug. udstedte
Kristian Frederik fra Moss et Reskript, som
indkaldte et »overordentlig Storting« til Møde i Kria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
