Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Normanner - Normanniske Øer - normannisk Hest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kejser Henrik VI bemægtigede sig Riget. —
Sidst, men ikke mindst, maa fremhæves de fr.
N.’s Erobring af England under Vilhelm
Erobreren (1066), der for Englands Historie blev
fuldstændig revolutionerende ved Indførelsen af
Lensvæsenet fra Fastlandet, og ved det i Beg.
helt overmægtige Element af fr. Ridderkultur,
som den førte med sig. Med Vilhelm’s Sejr
over Englands Konge Harold begynder en ny
Periode af Englands Historie.
Til Belysning af det modsvarende Spørgsmaal
om Vikingetogenes Bet. for N.’s Moderlande
haves langt færre Holdepunkter. Deres
øjeblikkelige politiske Bet. for Moderlandene var vel
næppe af stor Rækkevidde, og kun sjælden
kan man sætte N.’s Tog i Forbindelse med
enkelte bestemte Begivenheder i Hjemlandet.
Om den stærke Udvandrings Følger i social ell.
økonomisk Henseende ved vi lidet ell. intet;
dog har utvivlsomt Kongemagten vundet i
Styrke, idet N.’s Tog har været et godt Afløb for
selvraadige Kræfter bl. de Store og Mægtige i
Samfundet. Utvivlsomt har der her fundet en
Vekselvirkning Sted, idet netop Kongemagtens
stærke Fremvækst (navnlig i Norge, der nu først
samledes til eet Rige) har tvunget mange af de
største Ætter ud af Landet paa Vikingetog. Det
hjemlige Kongedømme udvikledes efter
vesteuropæiske Forbilleder; et ordnet Møntvæsen
opstod tidligt i Vikingerigerne i England og
bredte sig herfra til Moderlandene. N.’s Tog
maa selvfølgelig i høj Grad have fremmet
Samkvemmet mellem Norden og Europa baade i
materiel og aandelig Henseende. Handelen
blomstrede baade med Øst- og Vesteuropa trods
Ufreden paa Havet; og i de store Handelsstæder
i Friesland og andensteds lod mange Nordboer
sig primsigne og traadte saaledes i et løsere
Forhold til den kristne Kirke. N. viste sig i det
hele ret villige til at antage Kristendommen —
noget Religionshad spores ikke hos dem — og i
det hele stod de paa et Kulturtrin, der vel var
lavere, men dog saa nær ved det kristne
Europas, at de var i Stand til ikke blot slavisk at
modtage, men selvstændig bearbejde de
Strømninger, som de kom i Berøring med. Dette
spores bl. a. tydelig i Vikingetidens Ornamentik,
der saavel i Hjemlandene som hos de
udvandrede N. viser stærk Paavirkning af irsk,
angelsachsisk og karolingisk Dyreornamentik, der
dog omdannes paa ejendommelig nordisk
Maade. Mindst Bet. fik deres Møde med Grækerne
og Araberne, hvis paa een Gang alt for
overlegne og alt for fremmedartede Kultur de ikke
i synderlig Grad tilegnede sig. Derimod fik
sikkert Samkvemmet med Vesteuropas Folk stor
Bet. i Retning af at jævne Vejen for
Kristendommens Indførelse i Norden, ikke blot ved
direkte Daab af mange N., men ogsaa ved alle
de kristne ell. halvt kristne Forestillinger og
Sagn, der ad tusinde Veje maatte trænge frem
til Moderlandene, hvor de blandedes ind i og
opløste de ældre hedenske Forestillinger.
Nogen Rolle har Kristendommen vel ogsaa spillet
m. H. t. Vikingetogenes Ophør, om end ogsaa
andre Aarsager af politisk og social Karakter
i høj Grad har været medvirkende. (Litt.:
Steenstrup, »N.«, I—IV; G. Storm,
»Kritiske Bidrag til Vikingetidens Historie«;
Worsaae, »Minder om de Danske og Nordmændene
i England, Skotland og Irland«; Samme, »Den
danske Erobring af England; og Normandiet«;
Vilh. Thomsen, »Ryska rikets
grundläggning genom Skandinaverna«; Keary, The
Wikings; Alex. Bugge, »Vikingerne«, I—II;
Samme, »Vesterlandenes Indflydelse paa
Nordboernes Kultur i Vikingetiden«;
Steenstrup, »Englands Erobring, ved Hertug
Vilhelm af Normandiet«; Freemann, The
Norman Conquest, I—III; Delarc, Les Normands
en Italie; desuden talrige spredte Afhandlinger
i »Hist. Tidsskr.«:, »Norsk Hist. Tidsskr.«,
»Aarbøger for nordisk Oldkyndighed« m. fl. St. af
Steenstrup, Storm, Alex. Bugge, A. Fabricius
m. fl.; Schiern, »Hist. Studier«, I m. m.).
J. O.
Normanniske Øer, Kanaløerne, eng.
Øgruppe i Kanalen, paa et undersøisk Plateau,
der geol. slutter sig til Cotentin og Bretagne.
Gruppen bestaar af 4 større Øer: Jersey,
Guernsey, Sark og Alderney foruden
fl. mindre og en Mængde Klipper, i alt 195 km2
med (1921) 89614 Indb. Brændingen er stærk, og
Tidevandet kan (ved Jersey) blive 13 m. Klimaet
er et typisk Øklima. Frost og Sne er sjældne.
Jersey: Jan. 5,6°, Juli 17,2°; Nedbør 87 cm
aarlig. Planteverdenen er ret rig (2000 Arter). Der
findes en Del stedsegrønne Træer; paa
Klipperne gror Lyng og Tornblad. Tangen langs Kysten
høstes til Gødning. Af Jorden, der ikke egner
sig særlig godt til Agerbrug (Granit, tung, sur
Lerjord):, er (1922) 46,5 % dyrket (i
Smaalodder). Det er det udmærkede Klima, som er Skyld
i den rige Afgrøde. Der dyrkes Havesager, især
tidlige Kartofler, og under Glas avles Vin og
Tomater i stor Mængde. Den 5 m høje
Jersey-Kaal er bekendt. — Dyreverdenen er fattigere
end Fastlandets, Guernseys fattigere end
Jerseys, der senere blev skilt fra Fastlandet. Øerne
er rige paa Spor af de ældste Mennesker (Homo
Neanderthalensis og fra den neolitiske Tid).
Den nuv. Befolkning viser baade keltiske og
skandinaviske Elementer. Sammen med
Normandiet kom Øerne 911 under Normannerne.
Da Johan uden Land mistede de fr.
Besiddelser, beholdt England Øerne, lovformelig fra
1360. Øerne er nu stærkt befæstede. Sproget er
en fr. Dialekt, men Engelsk tales ogsaa. Indb.
har bevaret mange gl Rettigheder; de er næsten
skattefri. Admin. falder Øerne i 2 Dele: Jersey
og de andre Øer. I Spidsen for hver Del staar
en Lieutenant-Governor og en Bailiff, udnævnte
af den eng. Krone. — Befolkningen er velstillet,
og de sociale Problemer faa. Foruden det
førnævnte Havebrug er Kvægavlen vigtig. Berømt
er Jersey-Køerne, over hvis Races Renhed der
vaages strengt. 1922 fandtes paa Øerne 3651
Heste, 16244 Køer, 179 Faar og 960 Svin.
Mejeridrift og Kvægeksport er betydelige. Granit
brydes og udføres. Skibsfart og Fiskeri (1921: c. 60
Skibe [4500 Tons] og c. 280 Fiskefartøjer [700
Tons]) spiller ogsaa en Rolle. — Der indføres
især Mel, Korn og Kul (til Drivhuse). Byer: St.
Heliers paa Jersey og St. Peter Port paa
Guernsey.
G. G.
normannisk Hest, se Heste, S. 389 og 397.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
