Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - normannisk Stil - Norman River - Norman Shaw - Normanton - Normativ - Normer - normere - Normeringslove - Normprøver - Nornagest - Norner - Noroña, Gaspar Maria de Nava Álvarez, Greve af - Norrbagge - Norrbotten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
normannisk Stil betegner de særlige
Nuancer af den romanske Stil, der udformedes dels i
Normandiet og England, dels i Syditalien under
Normannernes Herredømme. I Normandiet og
Bretagne udformedes lokalt prægede
Bygningsformer, som i 11. Aarh. p. Gr. a. de politiske og
kulturelle Forbindelser overførtes til England, i
høj Grad kom til at præge Englands romanske
Kirkebygninger og derfra atter paavirkede
Norge. Karakteristisk for Englands romanske Stil
fra 11.—12. Aarh., især tidligere gerne kaldt
normannisk, er Kirkebygningernes svære, runde
Arkadepiller, Væggenes Opløsning i dekorative
Arkader og en Række Arkitekturdetailler
(Foldekapitæler, Buer med Ziksakornamenter,
Skakbrætmønstre, brudte Stave o. l.). Italiens
normanniske Stil præges især af
Krydsningsformerne mellem ital. og arab. Dekoration, f. Eks. i
Bygninger som Capella Palatina i Palermo og
Domkirken i Monreale.
C. A. J.
Norman River [’nå’əmən-’rivə], Flod i det
nordl. Queensland, falder i Carpentaria-Bugten.
48 km fra dens Munding ligger Normanton
med Jernbaner til Guldminedistrikterne
Croydon og Cloncurry, for hvilke den er Havnestad.
M. V.
Norman Shaw [’nå.əmən-’∫å], se Shaw.
Normanton [’nå.əməntən], By i det
nordlige England, Yorkshire, 15 km SØ. f. Leeds,
med Kulminedrift, Jernudsmeltning og (1921)
15858 Indb.
G. G.
Normativ (lat.), d. s. s. Regulativ.
Normer kaldes saadanne Regler, som en
større Kreds af Mennesker mer eller mindre
frivilligt har vedtaget at følge. Jfr. Norm. I
Byggeteknikken spiller de en stor Rolle. Man
har N. for Levering og Prøvning af
Byggematerialer, for Dimensionering og Udførelse af
Bygværker, for Beregning af Arkitekt- og
Ingeniørhonorarer o. s. v.
E. Su.
normere (lat.) anordne, foreskrive, fastsætte
som Norm.
Normeringslove. Herunder henføres særlig
de Love, der regulerer Antallet af Stillinger
inden for Statstjenesten; de nærmere Regler
vedrørende saadanne N.’s Udstedelse
indeholdes i Loven om Statstjeneste af 12. Septbr
1919.
K. Hch.
Normprøver kaldes i Materialprøvningen
saadanne Prøver, der udføres efter bestemte
Normer, og hvis Resultater derfor er direkte
sammenlignelige.
E. Su.
Nornagest, middelalderlig nordisk Sagnhelt,
fremstilledes som Deltager i Oldtidens berømte
Helteliv og som levende saa længe, at han kunde
fortælle derom for Efterslægterne; skal have
gæstet Kong Olaf Tryggvason og have ladet sig
døbe hos ham. Ved Vuggen besøgte Nornerne
ham, og de to lovede ham Lykke, medens den
tredie vrededes og spaaede, at han ikke skulde
leve længere, end til det Lys, som stod ved
Vuggen, var udbrændt. Den ældste Norne slukkede
da Lyset og bad Moderen gemme det godt, og
han førte det med sig og tændte det efter sin
Daab (jfr. den gr. Meleagros). Hans Liv er
fortalt i den isl. »Nornagests þáttr«; i et
bekendt Digt af Grundtvig fremstilles han som
selve Nordens Helteaand, ligesom Johs. V.
Jensen har benyttet N. som Midtfigur i en af sine
forhistoriske Romaner.
(A. O.). G. K-n.
Norner, i nord. Mytologi de Møer, der
bestemmer Skæbnens Gang. 1) i
Gudeverdenen: 3 N. ved Urd’s Kilde under Træet
Ygdrasil, skærende Runer og udtalende Skæbnens
Dom, de vander Asken med Vand fra Kilden;
tænkes som Magter, der er uafhængige af
Guderne (jættebaarne) og mægtigere end dem.
Deres Navne: Urd (det vordne), Skuld (det
skullende), Verdande (det vordende), er
forholdsvis sene; urðr betyder fra først af blot
»Skæbne«, »Dødsskæbne«, og indeslutter i sig
hele Nornebegrebet (»Urd’s Ord kan ingen
modsige«); Skuld kendes ogsaa som Valkyrie. De
svarer i øvrigt til de fra den klassiske Mytologi
kendte Skæbnegudinder Pareerne. 2) i
Menneskeverdenen: 3 N. gæster ved hvert
Barns Fødsel og bestemmer dets Skæbne
(spinder dets Livstraad og fæster den ud i Verden).
Det er en yndet poetisk Forestilling, at de to N.
er venlige og den tredie fjendtlig (jfr.
Nornagest). (Litt.: Moltke Moe i »Nordisk
Tidsskr.«, 1879, S. 261 ff.).
(A. O.). G. K-n.
Noroña [nå’rånja], Gaspar Maria de
Nava Álvarez, Greve af, sp. Digter, f. 6.
Maj 1760 i Castellón de la Plana, d. 1815 i
Madrid. Han var Officer, deltog i Gibraltars
Belejring, tjente sig op til Generalløjtnant og blev
Ambassadør i Bern og siden i Petrograd; efter
Josef Napoleon’s Tronbestigelse nedlagde han
dette Embede og gik til Cadiz, hvor det
nationale Regentskab gjorde ham til Guvernør. I
Uafhængighedskampen førte N. et Hærkorps i
Nordspanien og sejrede over Franskmændene i
en Træfning. Som Digter er han en ret elegant
Klassicist; hans bekendteste Digte er et
Sørgekvad over J. de Cadalso og en Ode ved
Fredsslutningen 1795. Skrifter: Poesias (2 Bd,
1799—1800), La Ommiada, Heltedigt (2 Bd, 1816), og
et Bind poetiske Oversættelser fra østerlandske
Sprog, Poesias asiáticas (1833).
E. G.
Norrbagge, se Bagge.
Norrbotten [’nårbåtən], Län i Sverige,
omfatter de nordlige Dele af Västerbotten og
Lapland. Arealet udgør 105520 km2 (ekskl. Vand
6860 km2) ɔ: næsten en Fjerdedel af hele
Sverige. Paa dette udstrakte Omraade bor 187555
Indb. (1923), 1,9 pr. km2. — N. falder i 3 Dele.
Det meste af N. gaar op i 1) det
nordskandinaviske Højland; her ligger de sneklædte
Granittoppe Kebnekaise (2123 m), Sarektjåkko (2090
m) og Sulitjelma (1914 m). 2) Skovlandet
(Lappska skogsbygden) og 3) det lave Kystland, der
bestaar af frugtbart Yoldialer, og som bar en
Skærgaardskyst. Utallige Elve løber mod SØ.,
danner Vandfald og langstrakte Søer og til sidst
lerede Mundinger i den Botniske Bugt, saaledes
Torneelv, Kalixelv, Piteelv og Skellefteelv, der
delvis er Grænse mod Västerbotten Län. Af
Søerne nævnes Torne Träsk og St. Lule Träsk.
Foruden Svenskere tæller Befolkningen (1920)
29028 Finner (1910: 24755) og 4437 Lapper (1910:
4330). Finnerne træffes især i Tornedalen og
er muligvis opr. Svenske, der har antaget finsk
Sprog. Lapperne er dels bosiddende, dels
Rensdyrnomader. Hovednæringsvejene er Agerbrug
og Kvægavl. 1,9 % af N. er naturlig Eng med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
