Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norrbotten - Norrie, Anna Petterson- - Norrie, Gordon - Norrie, William Good - Norris, Edwin - Norris, Frank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ypperligt Græs, kun 0,5 % dyrkes; men ny Jord
indtages stadig. Den korte Sommer og
Nattefrost er uheldige Faktorer. 1922 dyrkedes Rug
paa 460770 ha, Vaarsæd paa 1307406 ha,
Kartofler paa 156042 ha, Roer etc. paa 120828 ha.
Høstudbyttet var 658 t Rug, 13897 t Byg, 1297 t
Havre, 27476 t Kartofler og 302611 t Hø. 1919
holdtes 12000 Heste, 64924 Stk. Hornkvæg, 73817
Faar, 2699 Svin og 2328 Geder. Mejeridriften er
i Fremgang; der findes nu (1923) 24 Mejerier.
Skovbrug er vigtigt. 36 % af N. er dækket af
Naaleskov, hvoraf Staten ejer 3/4. Nær
forbundet med Skovbruget er Savværksindustrien og
Tømmerudførselen fra Havnene. — Jagt og
Laksefiskeri er af Betydning. Minedriften i N.
har i de senere Aar opnaaet en storartet
Udvikling. Mægtige Jernmalmlejer forekommer ved
Gellivara, Kirunavara, Luossavara, Svappavara
og Ruotivare, og Kobbermalm i Sulitjelma.
Største Delen af Jernmalmen udføres til Udlandet.
1912 produceredes 4,3 Mill. t, medens selve
Jernudvindingen i Sverige kun var 20000 t. 1917
var Laplands Grubebefolkning c. 25500.
Industrien er i Fremgang: 1923 fandtes 178
Fabrikker. 1921 tilvirkede 6887 Arbejdere
Industrivarer til Værdi 84,8 Mill. Kr.
Samfærdselsmidlerne er i rask Udvikling, Stambanen strækker
sig nu til Haparanda. Mod NY. gaar fra Luleå
den for Malmtransporten vigtige Linie over
Boden—Gellivara til Narvik ved Atlanterhavet. N.
er delt i 5 Domsagor og i 16 Tingslag. 1923
fandtes 1185 Folkeskoler med 446 Lærere(inder).
Byerne er som Følge af den stærkt tiltagende
Minedrift, Tømmereksport og Industri vokset
stærkt. N.’s Hovedstad er Luleå.
G. G.
Norrie [’nårijə], Anna Petterson-, sv.
Operettesangerinde, f. 7. Febr 1860 i Sthlm, fik
sin Stemme uddannet af Lundqvist og Arlberg
og debuterede 1882 paa »Nya teatern« i Sthlm,
var 1884—87 Direktrice for »Vasateatret«, sang
1887 første Gang paa Dagmar-Teatret i Kbhvn,
bl. a. »Frk. Nitouche«, Aaret efter »Den skønne
Helene« og har siden den Tid levendegjort en
talrig Række Operettefigurer paa de forsk.
Scener i de tre skandinaviske Hovedstæder. Ogsaa
som Visesangerinde har N. ydet noget
fortræffeligt. Hendes prægtigt klingende og
ypperligt skolede Stemme, støttet af et ualmindelig
kvikt og indtagende Foredrag og en
ejendommelig decent og yndefuld Plastik i
Fremstillingen, har gjort hende til Publikums erklærede
Yndling. N. var 1890—1909 gift med Direktør
William N. og indgik 1909 paany Ægteskab
med den sv. Skuespiller Anton de Verdier.
S. L.
Norrie [’nårijə], Gordon, dansk
Militærlæge og Medicinalhistoriker, f. 6. Maj 1855 i
Helsingør, blev cand. med. 1880 og studerede
Øjensygdomme specielt. Han blev Reservelæge
ved Garnisons Sygehus 1882—83, Korpslæge
1891, Overlæge 1907, Stabslæge 1911—20. Han
ledede Garnisons Sygehus Øjenklinik 1894—1911,
var dettes Chef 1911—20 og var Formand for
Militærlægeforeningen 1913—18. N. var tillige
Dekanatssekretær i Sundhedskollegiet 1901—09
og Næstformand for Sundhedsstyrelsen 1909. —
Som Forf. af medicinalhistoriske Arbejder har
N. været meget flittig. »Okulister og
Oftalmologer i gl. Dage« (1893) blev grundlæggende for
Studiet af Landefareriet i Danmark, og i »Georg
Heuermann 1723—68« (1891) henledte han
Opmærksomheden paa en Mand, der i mangt og
meget havde været forud for sin Tid. I en
Mængde Artikler har N. behandlet
Fakultets-spørgsmaal, f. Eks. Jødernes Kamp for
Adgangen til Univ. og den med. Doktorgrad (1892),
Jordemodervæsenets Udvikling før
Jordemoderkommissionen af 1714 (1895), Jus practicandi
o. m. a. Hans Bidrag til Landets medicinske
Institutionshistorie (Sundhedskollegiet, de
militære Sygehuse, Kbhvn’s Hospitaler, Garnisons
Sygehus etc.) har blivende Bet. som
Kildeskrifter, navnlig »Kbhvn’s Garnisonssygehus
1818—1918« (1918) og »Kirurgisk Akademis Historie«
(3 Bd, 1896, 1923). Af et Par populære Arbejder
»Vore Børns Øjne«, 1894, og »Hvad Doktoren
fortalte Jens om, hvordan han skulde holde sig
rask i Tjenesten« (2. Opl. 1894) er det
sidstnævnte oversat til Svensk og af Regeringen
uddelt i stor Mængde til Soldaterne.
J. S. J.
Norrie [’nårijə], William Good, dansk
Forf. og Økonomidirektør, f. 27. Maj 1866 i
Kbhvn, blev efter Uddannelse som Landmand
Student og debuterede 1895 som Forf. med
Fbrtællingen »En Løsgænger«; bl. hans litterære
Arbejder, der ogsaa omfatter nogle sceniske
Bearbejdelser, opnaaede Skuespillet »Paa Plads«
at blive opført paa det kgl. Teater 1919. N. var
Inspektør ved Dagmarteatret 1897—1904 og ved
Det ny Teater 1911—20, inden han 1922 paatog
sig den utaknemmelige Opgave som
Økonomidirektør for Nationalscenen i Praksis at
gennemføre de Indskrænkninger i Teatrets
Administration, som Sparekommissionen havde
foreslaaet og Ministeriet godkendt. Ved
Direktionsforandringen 1924 blev N. fra 1. Juli s. A.
udnævnt til Enedirektør.
R. N.
Norris [’nåris], Edwin, eng. Sproggransker
og Orientalist, f. 24. Oktbr 1795 i Taunton i
Sommerset, død i London 10. Decbr 1872. N.
lærte i sin Ungdom som Huslærer hos en eng.
Familie paa en Rejse i Europa hurtig forsk.
levende Sprog og søgte desuden tidlig, støttet
af et sjældent Sprogtalent, med Jærnflid og med
Held at arbejde sig ind i mange lidet kendte
Sprog, som Armenisk, forsk. Negersprog o. l.
N. var ogsaa en grundig Kender af det uddøde
komiske Sprog, udgav 1859: The Ancient
Cornish Drama (2 Bd, 1859; hvori ogsaa en: Sketch
of Cornish Grammar). Da England kom i
Besiddelse af mange Indskrifter i Kileskrift,
kastede N. sig over det Assyriske og begyndte 1868
et stort assyrisk Leksikon, hvoraf 3 Bd (til N)
udkom, men som afbrødes ved hans Død. Da
Westergaard havde tydet den »anden Kolonne«
af Achæmenidernes Tresprogsindskrifter fra
Persien, førte N. 1853 Undersøgelserne et godt
Stykke videre ved sin Scythic Version of the
Behistun Inscription. 1818 var N. bleven ansat
i East India Company’s Tjeneste i London. Fra
1837 til sin Død var han Sekretær i Royal
Asiatic Society, til hvis »Journal« han har leveret
flere værdifulde Bidrag (bl. a. det omtalte
Scythic Version i Bd XV, 1853).
V. S.
Norris [’nåris], Frank, amer. Forf., f. i
Chicago 1870 af velhavende Forældre, d. 25.
Oktbr 1902. 1884 flyttede Familien til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
