Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Northcliffe, Alfred Charles William - Northcote, Stafford - Northcote, James - North-Dakota
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foretagender med Rette anklagedes for, var
velovervejet, fremgik, da han 1908 blev Herre over
Times og nu med samme Dygtighed hævdede
dettes Stilling som Organ for en kræsnere Smag.
Længe nøjedes han med at følge ell. højst
forstærke Stemningerne i de Kredse, han skrev
for, og hans Iver for de imperialistiske Ideer,
der raadede omkr. Aarhundredskiftet, skaffede
ham 1905 Plads i Overhuset som Baron N. of
Isle of Thanet (1917 blev han Viscount); men i
Verdenskrigen blev hans Initiativ mere
storslaaet. Han ikke blot fremhævede til det
yderste de indgribende Forholdsregler, der skulde
bringe Sejren — Ammunitionstilvirkningen,
Værnepligten, Folkeernæringens Organisation —,
men han arbejdede med stort Held over og
under Jorden paa at ind- og afsætte de ledende
Mænd. 1917 var han Formand for en officiel
Sendelse til De Forenede Stater, 1918 Direktør
for Propagandaen i de fjendtlige Lande. Til en
Vurdering af hans Bet. for sit Folk paa godt og
ondt er Tiden endnu langtfra inde.
P. L. M.
Northcote [’nå.əþkout ell. -kət], Stafford
se Iddesleigh.
Northcote [’nå.əþkout eller -kət], James,
eng. Maler (1746—1831), Reynolds’ Elev,
Akademimedlem 1787, var en solid Portrætmaler
(Selvportræt og Jenner i Nat. Port. Gallery etc.),
højst frugtbar i Historiefaget (udstillede over
200 saadanne paa Akad., meget akademiske,
lidet historiske, men vel komponerede, saaledes
Shakespeare-Suiten til Boydell’s Gal.:
»Mortimer og Richard Plantagenet« m. m.), udførte
Dyrbilleder og Genrestykker, paa sine gl. Dage
Tegninger til Fabler (i Træsnit, 2 Bd, 1828—33),
var Kunstkritiker og skrev Biografier af
Reynolds (1813) og Tizian (1830).
A. Hk.
North-Dakota [’nåəþ-də’koutə el. -ta.] (se
Dakota), Stat i U. S. A., 183481 km2 med (1920)
646872 Indb. (3,5 pr km2). Grænserne er,
undtagen mod Ø., mod Minnesota (Red River of
the North), kunstige (Længde- ell.
Breddegrader), mod N. Kanada, mod V. Montana og mod
S. Dakota. N.-D. er en Præristat paa Plateauet
Great Plains, 3—600 m o. H. Den højeste Del
er Plateau du Couteau du Missouri, der
opfylder Statens vestlige Del. Den svagt bølgende
Overflade skyldes Moræner (Ler, Sand eller
Grus). S. og V. f. Missouri er Jorden mest
Forvitringsmateriale fra Underlaget (fra
Kridttiden). Endelig findes længst mod NØ., i Red
Rivers Dal — N.-D.’s bedst bebyggede Del —,
Aflejringer af frugtbart Ferskvandsler. Den
største Flod er Missouri, der med sine mange
Bifloder (hvoriblandt Dakota) ofte har skaaret
sig dybt ned i Terrainet »Bad Lands« paa
Vestgrænsen er netop et vildt og kløftet
Landskab, udformet af Smaabække og Regnskyl.
Souris ell. Mouse River løber ligesom Red
River mod N. Af Soer findes kun faa; størst er
Devils Lake. N.-D. har udpræget
Fastlandsklima; Sommeren er kort, men varm, Vinteren
lang og streng. (Bismarck: koldeste og
varmeste Maaned: ÷ 14,1° og 21,2°, Nedbør 48 cm).
Nattefrosten holder først op i Juni og begynder
i Septbr til stor Skade for Agerbruget.
Nedbøren er ringe og aftager mod V.; de 3/4 falder
heldigvis Foraar og Sommer, Kornets Grotid.
Den naturlige Vegetation er træløs Steppe: paa
Lerjord Kortgræsser, paa mere sandet Jord
stridere Græsser og Bynkearter med
vidtforgrenede Rødder. Endelig er der iblandet enaarige
Urter, Løg- og Knoldvækster. Langs Floderne
er der smalle Striber Løvtræer. Ingen anden
Stat i U. S. A. har saa ringe Skovprocent.
Bisonen er udryddet, og Storvildt (Los, Puma,
Ulv og Bjørne) findes kun i Bad Lands. — Af
Befolkningen udgjorde (1920) Hvide 98,9 %,
Negre 0,1 % og Indianere 1 % (9240 Individer),
der er henvist til 3 Reservationer (429 km2).
Hvide, født i Udlandet, udgjorde af hele
(Befolkningen 20,3 %, hvoraf atter 29,1 % var
Nordmænd, 22,5 % Russere, 11,9 % Kanadiere,
9,1 % Tyskere og 3 % (5355) Danske. Af de
Hvide var 52,8 % Mænd. I Byerne bor kun
13,6 %, den næstmindste % i nogen Stat i U.
S. A. 38,5 % af Indb., er Rom.-Katolske, 37,7 %
Lutheranere, Resten tilhører Sekter. 1922
fandtes 5100 Skoler med 150199 Elever og 5400
Lærere. Desuden var der 550 Højskoler og 6
Seminarier. Endelig findes et Statsuniversitet og
3 Colleges. 3,1 % af Befolkningen over 10 Aar
var (1920) Analfabeter. — N.-D. styres af et
Senat paa 49 Medlemmer (valgt paa 4 Aar)
og et Underhus paa 113 Medlemmer (valgt paa
2 Aar). Til Washington sender N.-D. 2
Senatorer og 3 Repræsentanter. N.-D.’s Hovedstad
er Bismarck. — N.-D. er en Nybyggerstat.
Særlig i Aarhundredskiftet har Bebyggelsen taget
Fart, og den trænger bestandig mod V. Her
overvindes Tørkens Ulemper ved Hjælp af Dry
Farming og kunstig Vanding. Men undertiden
udebliver Regnen, og dermed ogsaa Afgrøden.
Mod Ø. dyrkes Majs, men V. f. 98—99° v. L.
er Sommeren for kort og tør, saa her er Hvede
vigtigst. C. 1000 ha er kunstigt vandet. 1920
fandtes 77690 Farme paa tilsammen 14,5 Mill.
ha, hvoraf c. 2/3 er under Kultur; 1921 var der
endnu mod V. 36500 ha herreløs Jord. N.-D.
er den Stat i U. S. A., der frembringer mest
Hvede (1922: 123,2 Mill. bushels). Næstvigtigst
er Majsen (18,7 Mill. bushels); derefter kommer
Kartofler (17,8 Mill. bushels) og endelig Hør (5,4
Mill. bushels Frø). Havre og Byg dyrkes ogsaa
i betydelige Mængder, og der avles meget Hø.
Kvægavlen træder i Baggrunden for
Agerbruget og drives længst mod V. ved ridende
Hyrder. 1922 holdtes 813000 Heste, 1,5 Mill. Stkr
Hornkvæg, 250000 Faar (der gav c. 800 t Uld)
og 435000 Svin. Mejeriproduktionen havde 1919
en Værdi af 32,3 Mill. Doll. Minedriften er
ringe. Industrien er naturligvis mest knyttet til
Landbruget (især Mølleindustri). 1919 fandtes
894 Fabrikker med 4472 Arbejdere. 3
Hovedjernbanelinier gaar gennem N.-D.: Great
Northern, North Pacific og en tredie, der staar i
Forbindelse med Canadian Pacific. 1921 fandtes
i alt 8590 km Jernbane, hvoraf 43 km elektrisk.
— N. D., som 1889 udskiltes fra Dakota, er
en Landbrugsstat, og dens Lovgivning er stærkt
præget heraf, især efter 1915. Staten ejer
Elevatorer, Møller o. s. v. og paatager sig
Hagelskadeforsikring, giver store Tilskud til
Mejeribruget, kontrolerer Arbejdslønnen og griber
dybt ind i Produktionen. De største Byer er
Fargo, Grand Forks, Minot og Bismarck.
G. G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
