Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Northeim - Northen, Adolf - Northers - Northfield - Northfleet - North Lincoln - Northumberland (County) - Northumberland (Jarle- og Hertugtitel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Northeim [’nårtha^im], By i preuss. Prov.
Hannover, 20 km NNØ. f. Göttingen ved Ruhme
nær dens Udløb i Leine, med (1910) 8625 Indb.
Garnison, Underofficerskole, Lærerseminarium,
Sukker-, Cement- og Tobaksfabrikation.
(Joh. F.). O. K.
Northen [’nårtən], Adolf, tysk Maler
(1828—76), af Düsseldorf-Skolen, har malet talrige
Krigsbilleder. først fra Napoleonstiden
(»Belle-Alliance« [1860] etc., »Planchenois stormes«
[1863, Hamburgs Kunsthalle] etc.), senere fra
den dansk-tyske, de østerr. og fr. Krige, som
han selv havde været Tilskuer ved:
»Fægtningen ved Oversø«, Episoder fra Gravelotte- og
Vionville-Slagene o. m. a. Ogsaa romantiske
Genrebilleder.
A. Hk.
Northers [’nå.əðəz] (eng.) er stormende
Nordenvinde ell. Vinde fra nordlige Retninger,
der blæser hen over Prærierne i Arkansas og
Tejas i Nordamerika og ofte fortsætter over
Mexikos Østkyst og helt ned i det stille Ocean.
De blæser paa Bagsiden af de store
Barometerminima (Cykloner) og følger disse paa deres
Vandring fra V. mod Ø. De medfører meget
kold Luft — Temp. kan ved en N.’s Indtræden
falde en Snes Grader i Løbet af et Døgn —, og
da denne Luft tillige er meget tør, føles N.
overordentlig ubehageligt og kan f. Eks. virke
dræbende paa Kvæg, der paa Prærierne ganske
ubeskyttede bliver udsat for den.
H.-P.
Northfield [’nå.əþfi.£d], Navn paa fl. Byer i
U. S. A., af hvilke nævnes 1) N. i Minnesota.
(1910) 3265 Indb. — 2) N. i Vermont. (1910)
3226 Indb.
G. Ht.
Northfleet [’nå.əþf£i.t], eng. By i Kent, 3 km
V. f. Gravesend og ved Sydsiden af Themsen,
med Kalkbrydning, Cementfabrikker, kemisk
Industri samt Skibsbygning. (1921 15720 Indb.).
G. G.
North Lincoln [’nå.əþ-’£iŋkən], se
Nordpolarlandene.
Northumberland [nå.ə’þambə’£ənd], County
i det nordlige England, grænser til
Vesterhavet, Skotland, de to Counties Cumberland og
Durham og er 5221 km2 med (1921) 746138
Indb. Kysten bestaar af Klipper (Kalk,
Sandsten, Basalt), afbrudt af Lerklinter ell.
Flyvesand. Af Øerne mærkes Holy, Farne, Coquet og
St Mary. Besejlingsforholdene ved N. er
vanskelige, men er med store Bekostninger stærkt
forbedrede. N. falder i 3 Dele: 1)
Cheviot-Skraaningen, afslidte, gamle, lyngklædte
Eruptiver, hvoriblandt den granitiske Cheviot, 816
m. 2) Klippelandet (the Craglands), bestaaende
af Kultidens Kalk- og Sandsten, og 3) den svagt
bølgende, frugtbare Kystslette, hvor
Istidsdannelserne dækker de betydelige Kullag. Her
forløber N.’s vigtigste Traftkveje i N.—S. De
betydeligste Floder er Tweed) og Tyne, der delvis
er Grænsefloder i N. og S. — N. har
Kystklima. Juli-Isotermen for 16° og
Januar-Isotermen for 3° forløber gennem N. fra N.—S.
Nedbøren er størst i V. og synker ved Kysten
til 45 cm. — 37 % af Arealet er Hede og
Mose, 39 % Græsgange, 4 % Skov, og kun
14,5 % dyrket Jord. — N. er rig paa
Oldtidsminder, det største er den 113 km lange rom.
Mur (»Picter-Volden«). Faareavlen er især
betydelig paa Cheviot Hills, og N. er en af
Englands vigtigste Faareegne. Ogsaa en Del Køer
holdes (Slagtekvæg og Mejeridrift). Af
Kornarealet falder lidt over Halvdelen paa Havre,
omtr. hele Resten paa Byg. Fiskeriet er
betydeligt, især fra N. Shields og Blyth. Men det
er dog Mineraler — særlig Kul —, hvoraf der
1911 produceredes 14,7 Mill. t —, der sammen
med Industri har gjort N. til et af Jordens
vigtigste Omraader for Kul, Metal-, Væve-, Glas-
og kem. Industri, knyttet til Byerne ved Tyne,
især N.’s Hovedstad Newcastle. (Litt.: S.
Haselhurst, N. [Cambridge 1913]).
G. G.
Northumberland [nå.ə’þambə£ənd], engelsk
Jarle- og Hertugtitel, der, paa enkelte,
kortvarige Afbrydelser nær, har været knyttet til
Familien Percy, hvis første Mand var
William de Percy, der fulgte Vilhelm
Erobreren til England (1066), hvor han fik store
Forleninger. Hans Sønnesøns Datter blev gift
med Grev Gotfred I af Louvain’s (Brabant) Søn
Joscelin, der antog sin Hustrus Familienavn og
blev Stamfader for den yngre Slægt Percy;
hans Sønnesøn Henry blev 1299 den første
Baron Percy, og dennes Efterkommer i
tredie Led, Henry, fjerde Baron Percy, blev
1377 Jarl af N. Denne Mand, der havde
udmærket sig i Edvard III’s Krige, var en af
Hovedmændene for de idelige Oprør mod
Henrik IV, skønt han 1399 som hans ivrige
Tilhænger havde hjulpet ham med at afsætte
Rikard II. Rimeligvis fordi han følte sig
personlig fornærmet af Kongen ved dennes
Afgørelse af Spørgsmaalet om Løsepenge for nogle
Krigsfanger, samlede han i Spidsen for sin
Slægt og i Forbund med Walliserhøvdingen
Owen Glendower og Grænseskotterne en Hær
(1402) for at styrte Henrik IV. Men da hans
Søn Henry Percy, den fra Shakespeare’s
»Henrik IV« (I) kendte Hotspur ɔ: Hedspore,
Brushoved (saaledes kaldet p. Gr. a. sin vilde
Tapperhed), med sin Hærafdeling blev slaaet
af de kgl. Tropper ved Shrewsbury (21. Juli
1403) og selv faldt, maatte N. falde til Føje og
indgaa paa et Forlig med Kongen (1404), hvad
der dog ikke hindrede ham i 1405 sammen med
Th. Mowbray og Rikard Scrope at forsøge en
ny Opstand; men da denne mislykkedes, maatte
han flygte til Skotland og Wales, hvorfra han
vovede et Indfald i England; her blev han
imidlertid slaaet ved Bramham-Moor (19. Febr
1408) og endte sit urolige Liv i Slaget. Titel og
Godser, der var ham berøvede som
Højforræder, blev af Henrik V givne tilbage til
Hotspur’s Søn Henry, anden Jarl af N., der
med stor Troskab tjente baade Henrik V og VI
og faldt for Huset Lancaster’s Sag ved St
Albans (21. Juli 1455). Ogsaa hans Søn Henry,
tredie Jarl af N., ofrede Livet for Kong Henrik
i Slaget ved Tower (22. Marts 1461). Jarletitlen
gik nu en kort Tid tabt for Familien Percy,
idet Edvard IV gav den til John Neville,
men efter dennes Død (1471) fik den sidste
Henry’s Søn, Henry Percy, den tilbage,
men med dennes Sønnesøn, Henry
Algernon, sjette Jarl af N., der døde barnløs (1537),
gik den atter ud af Slægtens Besiddelse og blev
1551 givet til John Dudley. Efter dennes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
