Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Novelli, Erméte - Novellist - Novello, Vincent - November - Novemberforeningen - Novemberforfatningen - Novemberministeriet - Noverre, Jean Georges - Nové Zamky - Novgorod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tidlige Ungdom og vandt Berømmelse som Chef
for et rejsende Selskab i Roller som Shylock,
Ludvig XI, Den Gerrige og Michel Perrin. 1900
gjorde han Forsøg paa at oprette et fast,
nationalt Teater i Rom, men Foretagendet maatte
snart ophøre, N. var en betydelig og
ejendommelig Skuespiller, hvis Kunst i mimisk og
plastisk Henseende mindede om Commedia dell’
arte. Han udførte ogsaa moderne Roller, f. Eks.
var han den første ital. Osvald i »Gengangere«.
(Litt.: Karl Mantzius, »Skuespilkunstens
Historie i det 19. Aarh.« [Kbhvn 1922]).
R. N.
Novellist, Novelleforfatter.
Novello [nå’væ£o], Vincent, eng. Musiker
og Musikforlægger, Søn af en ital. Fader og en
eng. Moder, f. i Oxford 6. Septbr 1781, d. i
Nizza 9. Aug. 1861. Begyndte som Organist,
Grundlægger og Leder af forsk. musikalske
Selskaber, komponerede Motetter, Messer o. s. v.;
men mest Bet. har han haft som Samler og
Udgiver af musikalske Værker. 1811 begyndte
han denne Virksomhed med A collection of
sacred music, der snart fulgtes af flere; 1844
stiftede han det ansete Musikblad Musical
Times. 1849 trak han sig tilbage til Nizza, hvor
han blev til sin Død. Hans Søn Joseph
Alfred N. (1810—96) fortsatte
Forlagsvirksomheden, der 1867, ved Køb af en anden
Forretning, antog det nu kendte Navn N., Ewer &
Co., hvis smaa prisbillige, typetrykte Udgaver
er spredte videnom. — En Datter af N., Clara
Anastasia, f. 10. Juni 1818, var en betydelig
Sangerinde, blev 1837 engageret af Mendelssohn
til Gewandhaus-Koncerterne, sang derefter i
Berlin, Wien, Petrograd o. s. v.; studerede
dram. Sang i Italien, optraadte paa forsk. ital.
Scener, og derefter igen, afvekslende i England
og Italien. 1843 blev hun gift med en Grev
Gigliucci.
S. L.
November (lat. af novem, ni), Aarets 11.
Maaned, i den ældste rom. Kalender den 9.
(deraf Navnet), har 30 Dage. Paa Dansk kaldes
den Slagtemaaned, paa Svensk
Vintermaaned. N. har i Danmark en
Middeltemperatur mellem omtr. 3° og 5°, i Norge mellem
c. 5° og ÷ 6 1/2°, i Sverige mellem c. 4 1/2° og
÷ 10°. Isotermen paa 2° gaar over Vestkysten
af Norge, fra Kristiansund mod Syd, over
Kria Fjord, S. f. de store, svenske Søer og
tæt S, f. Sthlm; Isotermen paa ÷ 10° omfatter
det nordlige Indland af den skandinaviske
Halvø. Nedbøren udgør i Danmark omtr. 45—60
mm, voksende mod Vest; i Sverige ligger den
mellem 20 og 70 mm; i Norge er den meget
forsk.: Florø faar saaledes c. 200, Kautokeino
c. 20 mm. Vinden er i alle de 3 Lande
overvejende vestlig og sydlig; i det sydlige Norge
forekommer der dog ogsaa mange Vinde fra Ø.
(W. J-n.). H. P.
Novemberforeningen, se Budstikken.
Novemberforfatningen kaldes den af
Rigsraadet 13. Novbr 1863 og af Kong Christian IX
18. Novbr stadfæstede Grundlov for Kongerigets
og Slesvigs Fællesanliggender. Den afløste
Helstatsforfatningen af 2 Oktbr 1855 og var en
Mellemting mellem den og Junigrundloven, idet
den optog dennes Folketing og satte det
omformede Rigsraad (valgt med høj
Valgretscensus) til Landsting. Den bortfaldt 1866 efter
Grundlovens Gennemsyn.
E. E.
Novemberministeriet dannedes 16. Novbr
1848 og var en Omformning af Martsministeriet,
hvis mest udprægede Medlemmer Hvidt,
Lehmann, Monrad og Tscherning afløstes af H. N.
Clausen, Madvig, Sponneck, samt P. G. Bang og
C. F. Hansen. Det gennemførte Junigrundloven
og Treaarskrigens Afslutning samt sikrede
Danskheden i Hertugdømmet Slesvig, men
maatte Juli og Oktbr 1851 undergaa flere
Ændringer og helt vige, da Helstatsordningen
nærmede sig Jan. 1852.
E. E.
Noverre [nå’væ.r], Jean Georges, fransk
Danser og Balletmester, Dansens Reformator,
Skaberen af den moderne Ballet, f. i Paris 29.
Apr. 1727, d. i St Germain en Laye 19. Novbr
1810. Efter at være uddannet af Dupré
betraadte han første Gang Scenen 1743 i
Fontainebleau; kort efter træffer vi ham som
Solodanser i Berlin. 1749 er han Balletmester ved
Opera Comique i Paris, men i hans Fødeby
støder hans reformatoriske Ideer an mod
Tradition og gammel Slendrian, og først efter at
han i en Aarrække havde gennemført sine Ideer
forsk. Steder i Udlandet — bl. a. i London,
Stuttgart Wien, Milano — kaldtes han 1775 som
Maitre des ballets en chef til den store Opera
i Paris, hvor han virkede til 1780. N.’s Bet.
ligger hovedsagelig deri, at han indførte den
dram. Handling i Balletten, hævede den op til
en selvstændig Kunstart; »han fik Øje for den
Tomhed, der laa i Ballet uden Handling, i Dans
uden Mimik; ved klassisk Læsning, grundig
Beskuelse af Kunstens Mesterværker, og ved den
Ild, der luede i hans Indre, udvikledes hans
Sans for naturlig Skønhed, han forkastede den
hidtil fulgte Retning og begyndte en heftig
Opposition imod det latterlige Kostume og den
vanvittige Brug af Masker« (Bournonville). Mere
end ved sine Balletkompositioner har N.
imidlertid udrettet ved sine teoretiske Skr,
hovedsagelig Lettres sur la danse et les ballets, der
første Gang udkom i Lyon 1760, men senere
oplagdes gentagne Gange (1767 i Wien, 1783 i
Paris, 1803 i Kbhvn, 1803—04 i Petrograd og
1807 igen i Paris under Titlen: Lettres sur les
arts imitateurs en général, et sur la Danse en
particulier).
S. L.
Nové Zamky [’nåve.-’zåmki], tysk
Neuhäusel, ung. Érsek-Újvár, By i Dept Nitra,
Tschekkoslovakiet, ved Floden Nitra (Neutra)
og Jernbanelinien Budapest—Marchegg, har
(1910) 16228 Indb. og var indtil 1724 em vigtig
Fæstning.
N. H. J.
Novgorod [’nåvgåråt], Guv. i det
nordvestlige Rusland, begrænses af Guvernementerne
Petrograd, Tscherepovez, Rybinsk, Tver og
Pskov. Arealet er 51590 km2 med (1920) 906093
Indb. ell. 18 pr km2. Den sydlige Del af N.
optages af Valdai-Højene (Kulminationspunkt
313 m). Mod Vest sænker Terrainet sig hen
mod Ilmen-Søen, der kun ligger 32 m o. H., og
mod Nordøst hen imod Søen Bjelosero (c. 100
m o. H.), der omgives af 16000 km2 store
Sumpe. Mod Vest er devoniske Kalksten og
Sandsten de fremherskende, Øst herfor følger
Karbonlag og længst mod Øst Perm og Trias.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
